Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

8 nyttige Google Chrome tips

Gør din hverdag nemmere med disse 8 tips og tricks til Google Chrome.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

 

Bruger du Chrome i timevis hver eneste dag enten på arbejdet eller privat, kan du ikke undvære disse smarte tips og tricks til den populære browser.

IT-Sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen fra it-firmaet www.anytech365.com giver her et bud på 8 simple og effektive tips, der lader dig surfe hurtigere og mere effektivt.

1. Boost dine Google-søgninger

Hvis du vil spare tid, når du søger på nettet, kan du afgrænse dine Google-søgninger til et specifikt domæne ved at skrive ”site:domæne.dk”. Leder du efter en bestemt artikel eller et emne, fx om Elgiganten har tilbud på en iPad Air 2, kan du indtaste denne sætning i adressefeltet: site:elgiganten.dk + iPad Air 2.

2. Gem alle åbne faner i en mappe

Et nyttigt trick til dig der har flere forskellige faner åbne samtidig, hvor du ønsker at gemme alle sammen, så du nemt og hurtigt kan fortsætte hvor du slap. Tryk på Ctrl + Shift + D (Cmd + Shift + D hvis du har en Mac). Her gemmer du alle de åbne faner som et bogmærke i en mappe. Når du så er klar til at åbne dem igen, højreklikker du på mappen og trykker på ”Åbn alle bogmærker i nyt vindue”.

3. Smarte genveje

Ctrl/Cmd + L – Markerer al teksten i adressefeltet.
Ctrl/Cmd + T – Åbner en ny fane.
Ctrl/Cmd + W – Lukker nuværende fane.
Ctrl/Cmd + Shift + T – Genåbner fane, som du lukkede ned sidst.
Ctrl/Cmd + Shift + B – Viser eller skjuler feltet med bogmærker.
Ctrl/Cmd + Shift + Delete – Åbner fanen, hvor du kan rydde din browser-historik.

4. Luk lynhurtigt flere faner

Når du har surfet længe og fanerne er ved at hope sig op, kan du højreklikke på en fane og vælge ”Luk alle andre faner”. Du slipper dermed for at lukke fanerne en for en, men lukker alle andre faner pånær den side, du befinder dig på. Du kan også vælge ”Luk fanerne til højre”. Dette trick er perfekt til dig, der har de vigtige faner til venstre og de tilfældige til højre.

5. Sluk forstyrrende lyde

Du kender sikkert til at have mange faner åbne og pludselig begynder en video eller en reklame at spille. Google har sat et højttaler-ikon på den fane, hvor lyden kommer fra, så du hurtigt kan finde siden. Men for at gøre det endnu nemmere for dig, er der en anden ting du kan gøre. Indtast chrome://flags/#enable-tab-audio-muting i adressefeltet og aktivér den funktion, der giver dig mulighed for at slukke lyden ved direkte at klikke på højttaler-ikonet på fanen. På den måde slipper du for at gå ind på siden og lede efter reklamen eller videon, som lyden kommer fra.

6: Zoom ved hjælp af tastaturet

Tryk på Ctrl (Cmd) og “+” eller “-“ for hurtigt at zoome enten ind eller ud på hvilken som helst hjemmeside du befinder dig på. Du trykker på Ctrl (Cmd) + 0 for at vende tilbage til de sædvanlige 100%.

7. Få svar på tal i adressefeltet

Chromes adressefelt kan hjælpe dig med matematiske udregninger, så du hverken behøver en lommeregner eller at surfe efter svaret. Skriver du et regnestykke i adressefeltet, kommer svaret op lige nedenunder. Skriver du ”temperatur”, kan du se vejret og antal grader lige nu.

8. Hold dine bogmærker adskilt fra andre brugere

Hold dine bogmærker og indstillinger adskilt fra andre brugere af computeren ved at oprette flere Chrome-profiler. Gå ind i Chromes indstillinger og scroll ned til ”Personer”, hvor du kan vælge at aktivere gæstesessioner. På den måde har du styr på dine bogmærker og personlige indstillinger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere