Home » Hardware » Bliv klar til VM i fodbold: 7 ting der gør din tv-oplevelse større
Bliv klar til VM i fodbold: 7 ting der gør din tv-oplevelse større

Bliv klar til VM i fodbold: 7 ting der gør din tv-oplevelse større

Share

VM-tema: VM-bolden skal sparkes i gang. Du er næsten parat til at sætte dig foran tv-skærmen. Men hvordan kan du toptune tv-stuen, så du får den bedst mulige tv-oplevelse uden ligefrem at omdanne stuen til en gennemført hjemmebiograf? Her er syv steder, du kan sætte ind


Se introartiklen til VM-temaet her

Redaktionens udvalgte produkter til fodbold-vm

Desuden er der løbende tests af tv’er og lydbarer i de kommende uger. Følg med på aod.dk.


1 Læg en plan

Hvor ambitiøs er du? Skal rummet indrettes som en minikopi af den lokale biograf, eller skal der også være plads til andre aktiviteter i stuen?

I det første tilfælde kan du gøre tv’et til rummets centrum, placere siddepladserne, så de peger direkte mod tv-skærmen og opstille et ægte surround­anlæg med front-, side- og baghøjttalere for at indhylle tv-seerne i lyd fra alle sider.

Familierådet vil dog nok pege på den sidste løsning. Her er det gyldne kompromis at lade nogle møbler vende sådan, at de mest entusiastiske fodboldtilhængere sidder nogenlunde ligefor og kigger direkte mod tv-skærmen i ikke alt for stor afstand – og ikke at vælge et ægte surroundanlæg, men hellere en diskret lydbar, som kan skabe en (ofte god) illusion af 3D-lyd.

Se også:  Lækker teknik: Netgear RBKE960 Mesh Router System

2 En smule indretning hjælper

Der findes en (næsten) gratis vej til optimale tv-oplevelser, og det er tv-stuens indretning. Tv’et bør placeres i øjenhøjde og således, at det ikke reflekterer lys fra vinduer eller udsættes for direkte sollys. Her kan gardiner selvfølgelig gøre underværker.

I dag har tv-skærme meget høj opløsning (4K). Men det finkornede billede får du kun fuld glæde af, når du ikke sidder langt væk fra skærmen. Hvis siddemøbler for tæt på skærmen skæmmer stuens indretning, kan man flytte møblerne tilbage til en mere diskret position efter Danmarks vigtige kampe.

Tv-kigning er mest behagelig, hvis der en smule belysning i rummet, for eksempel nogle lamper ud til siderne, sådan at lyset ikke reflekteres i tv-skærmen. Philips’ tv-apparater har såkaldt ambient lys, dvs. lys bag skærmen. Det er slet ikke nogen dårlig idé, når det handler om kiggekomfort, og du kan selv montere en ”blød” lyskilde på væggen omme bag tv-kabinettet, således at man ikke kan se ind i selve lyskilden.

Se også:  Betal halv pris til evig tid for ny streaming-tjeneste med "Top Gun: Maverick" på menuen

3 Stort tv = store oplevelser

Selvom et stort tv kan være en indretningsmæssig ”øjebæ” (i hvert fald, når det er slukket), må man bare erkende, at en stor tv-skærm giver en mere suggestiv oplevelse end en lille tv-skærm. Det store billede gør oplevelsen mere realistisk, fordi sceneriet fylder mere i synsfeltet – prøv bare at se en fodboldkamp på en mobiltelefonskærm, ikke sjovt, vel?

Siden LCD-skærmen i dens forskellige afskygninger afløste CRT-skærmen, er diagonalformatet bare vokset og vokset. 55” er vel efterhånden et minimumskrav i mange bold- og filmglade familier, og vi har vænnet os til de store skærme.

Store tv-skærme fungerer både indretnings- og oplevelsesmæssigt bedst i store rum, for eksempel i en dagligstue. I små rum bliver de meget dominerende, og man kommer nemt til at sidde så tæt på skærmen, at det trætter øjnene og gør det nødvendigt at bevæge hovedet for at se ud til skærmens kant.

TAGS
lydbar
router
soundbar
streaming
tv

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S