7 stærke råd før du køber tablet

7 stærke råd før du køber tablet

Share

En tablet i den heftige ende er ikke billig, og så er det jo ekstra vigtigt at vælge den helt rigtige model fra starten

1 Vælg mellem tre systemer

Du kan vælge mellem tre forskellige styre-systemer til tablets. Apples system iOS samt Android minder ret meget om hinanden. Her er det mest smag og behag, hvad du foretrækker. De to systemer arbejder hurtigt, og de mange apps, du kan få – herunder også Office-pakken – fungerer efterhånden fremragende.

Se også:  Tablets [STORTEST]: Tablets for sjov og for alvor

Alligevel skal du vælge en tablet med Windows, hvis det primært er praktiske, jobrelateret arbejde, du skal bruge tabletten til. Windows-tablets er typisk hybrid-pc’er, hvor der medfølger tastatur – altså nærmest en mellemting mellem en tablet og en bærbar pc.

2 Den rette skærmstørrelse betyder noget

En tabletskærm på 9,7” og 12” – kan det ikke komme ud på ét? Nej, faktisk ikke. Her gør den lille forskel stor forskel. Bare springet fra 9,7” til 10,5” giver et overraskende større billede. De små skærme er fine til de fleste formål, men skal du bruge tabletten til job-opgaver, bør du vælge en større type, gerne 12-12,5”. Så bliver tabletten godt nok noget tungere, men du kan bruge den til noget seriøst.

3 De særlige krav på jobbet

Hvis du har tænkt dig at bruge tabletten på jobbet, kan der være særlige krav, den skal opfylde. Er det blot at kunne tilslutte kablet netværk, kan dette dog ofte klares med en adapter. Men det er sjældent, at du for eksempel kan tilslutte en ekstern skærm.

4 Tilstrækkelig med gemmeplads

En tablet fås oftest med en fast mængde hukommelse, som du sjældent kan udvide. Ligesom en smartphone. Nogle tablets har dog en kortlæser, så du kan indsætte for eksempel et SD-kort og få ekstra lagerplads, ligesom du kan tilslutte trådløse harddiske.

Men det er en noget besværlig løsning, hvorfor du bør købe en tablet, der er stor nok til at dække dine behov fra starten. Eller lille nok. For ekstra hukommelse i en tablet er pænt fordyrende.

Del denne