7 stærke råd før du køber nyt tv

7 stærke råd før du køber nyt tv

Share

En masse nye teknologier og begreber har igen gjort det indviklet at købe tv. Følg disse syv råd, så undgår du at bruge dine penge på en halvdårlig fladskærm

1 55” er bare bedre

Hvad skal man egentlig lægge allermest vægt på, når man vælger tv? Svaret er: størrelsen. Jo større tv’et er, des bedre bliver oplevelsen. Ganske enkelt. At der så er andre hensyn – som at et kæmpe-tv ikke passer ind i hjemmets indretning – det er en anden sag.

2 Vælg 4K og HDR

Du skal sidde tæt på en tv-skærm for at få det optimale ud af den finkornede 4K-opløsning (UHD), og der findes ikke mange tv-udsendelser eller andre kilder med 4K og/eller den nye billedforbedrende teknologi HDR. Men der kommer mere og mere, og de tv’er, der i dag dur til noget, har alligevel altid 4K og HDR. Så tag bare de to plusser med.

Se også:  Soundbars [STORTEST]: Få stor filmlyd fra dit tv
3 Glem specifikationerne

Stir dig ikke blind på specifikationerne – tallene for opdateringsfrekvens, betragtningsvinkel og den slags. De siger ikke ret meget om tv’ets kvalitet, og forskellige tv-producenter anvender forskellige metoder til at nå frem til deres værdier. De vil jo helst stille deres produkter i godt lys.

4 Det gode billede er beskedent

Hvis du har mulighed for at finde en butik, hvor du kan sammenligne tv’er ved siden af hinanden, kan det være udflugten værd. Vælg aldrig det tv, som har de hidsigste farver, selvom det umiddelbart imponerer. Du bliver i længden træt i øjnene af urealistisk farvelade. Vælg hellere et tv med mere naturlige farver og uden udpenslede detaljer.

Se også:  Sony KDL-WD653 [TEST]: Perfekt til sommerhuset
5 Sort er ikke sort snak

Tv-panelets evne til at vise sorte områder i billedet som helt sorte er en af de vigtigste forudsætninger for et godt tv-billede. Så hvis du kan sammenligne tv-skærme, kan du prøve at lægge mærke til, hvor mørkt de mørkeste områder fremtræder. Sort skal være sort, ikke en grå nuance.

Del denne