7 stærke råd før du køber ny smartphone

7 stærke råd før du køber ny smartphone

Share

En smartphone i prisniveauet lige under de dyreste modeller giver ofte god valuta for pengene, men tjek alligevel dine behov før køb

1 Styr på systemet

I dag har du reelt kun to styresystemer at vælge imellem. iOS til iPhone sikrer et lækkert, funktionelt skærmdesign og sikkerhed for, at du ikke udsættes for tvivlsomme apps. Android er et lidt mere ”anarkistisk” system, hvor der er et større udvalg af apps at vælge imellem, men også lidt større risiko.

Se også:  Smartphones [STORTEST]: Super smartphone for (næsten) det halve!

Bemærk også, at hver producent lægger sin ”tone” ud over Android, hvor udseende og funktion altså kan svinge lidt fra mobil til mobil.

2 Størrelsen betyder noget

En stor mobilskærm er sagen, hvis du hyppigt ser video, tv eller film på din smartphone. Hvis den mere er til hjemme-sider, musik, mail og sms, kan du med fordel gå ned i skærmstørrelse for at få en mobil, der er let og nemt kan stikkes i lommen. Skærme omkring 5-6” er tidens trend. Der er dog stor forskel på 5” og 6”, så prøv dig frem, inden du køber.

3 Et lager der passer

64 GB er den mest almindelige lagerstørrelse i øjeblikket. Og det er rigeligt for de fleste af os. Men gemmer du mange billeder og videoer, og har du myriader af lagrede musiknumre, vil du møde loftet hurtigt, og så anbefaler vi 128 GB (hvilket dog fordyrer telefonen).

Selvom mange Android-baserede smartphones gør det muligt at indsætte et ekstra hukommelseskort, får du ikke mulighed for at lagre de samme elementer som på den interne hukommelse.

4 Vælg ikke kamera efter pixeltal

Kamerateknologien i en smartphone er ikke på højde med den, du finder i et godt, ægte kamera, men ofte acceptabel. Pris og kvalitet følges ofte ad her som andre steder.

Bemærk, at højere opløsning på ingen måde er et pejlemærke for bedre kvalitet. Du kan få bedre farvedybde med mobilkameraer, der har færre pixel. Så er hver enkelt pixel nemlig større.

Del denne