Home » TV » 7 stærke råd før du køber et stort tv
7 stærke råd før du køber et stort tv

7 stærke råd før du køber et stort tv

Share

Et tv på 65” eller mere er ikke billigt, og det er synligt i stuen. Der er gode grunde til at gøre sig nogle overvejelser før køb

1 Stor skærm kræver god kilde

Hvis du virkelig skal have udbytte af en stor skærm, har du brug for godt kildemateriale fra for eksempel en streamingtjeneste. Hvis signalet er i full HD, bliver det ofte så godt opgraderet til 4K, at du kan sidde ret tæt på skærmen, uden at billedet bliver pixeleret eller grimt at se på. Det er som udgangspunkt godt at sidde så tilpas langt væk fra skærmen, at du ikke skal vride og vende hovedet for at få det hele med.

Se også:  TV'er [STORTEST]: TV-oplevelser i det helt store format
2 Skærmteknologien betyder noget

Fladskærms-tv’er fås i dag med to panelteknologier: OLED og LED. OLED giver som hovedregel den bedste billedkvalitet – naturtro og lækre, dybe farver, som især er en fordel ved film og serier. Handler det mest om gaming og direkte tv – for eksempel sport – vil mange nok foretrække et godt LED-tv, som leverer et meget skarpt billede. De nyeste LED-paneler har en billedkvalitet, som næsten kan matche OLED-skærme, men prisen er så også noget højere.

3 Bedre smart-tv

I dag er smart-tv en uundværlig del af et tv. Der er dog ret stor forskel på, hvordan og hvor godt funktionerne virker – det går på brugervenlighed, typer og antal af muligheder og ikke mindst hastighed. Hvis du vælger (eller har) et lidt ældre tv, kan det være en god idé at tilkøbe en Chromecast, et Apple TV eller lignende. Disse enheder er ofte smartere end smart-tv’et.

4 Sidste års model er billigere

Kan du leve med, at der måske ikke er de nyeste features – især i smart-tv-delen – kan du spare endog rigtig mange penge og alligevel få høj billedkvalitet ved at vælge en tv-model, der blev lanceret sidste år.

5 Sæt penge af til lydbar

Selv med verdens bedste lydprocessorer er der grænser for, hvor god lyd man kan få ud af de små højttalere, der er presset ind i et fladt tv-kabinet. Så regn med at skulle ofre ekstra penge på en lydbar. Med et kæmpe tv skal du jo også have stor og fyldig lyd.

TAGS
købeguide
Tips og tricks
tv

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S