Musen fra ValueRays holder fingrene smidige takket være opvarmning op mod håndfladen. Temperaturen styres med en lille kontrolenhed på kablet. Musen er til både venstre- og højrehåndede, og opsætningen er direkte uden brug af drivere. Måske ikke verdens mest avancerede mus, men den holder dig varm gennem vinteren.
ValueRays computermus er set til 140 kroner.
Kolde ører eller musik? Valget er mindre svært, når huen har indbygget Bluetooth-headset. Med huen fra Zmartgear kan du lytte til musik fra mobilen eller foretage opkald. Foran sidder en lille LED-lygte på 115 lumen, som styres med fingertryk. Opladning foregår via USB. Headset og lygte kan tages af før vask.
Hue fra Zmartgear er set til 249 kroner.
Ideen om handsker, som kan bruges på trykfølsomme skærme, er ikke ny, men stadig brugbar. Handskerne her består af to: et sæt med fingre og et overtræk, som omdanner dem til luffer. Underdelen har silikoneprint i håndfladen til at holde på en smartphone, mens tommel- og pegefingre har felter til tryk på alt fra løbeure til iWatch.
Wind Hood Gridtech Gloves er set til 349 kroner.