Disse skihandsker giver ekstra varme. GL-S7 bruger to små, genopladelige 7V-batterier til at holde håndflader og fingre varme, specielt omkring tommelfingeren. De er vandtætte og har åndbar foring samt ekstra læder på håndfladerne for et bedre greb. Indvendig sidder blød fleece som isolering og for nem bevægelse af hænderne. Handskerne fås i størrelserne små til ekstra store. GL-S7 7V opvarmede skihandsker er set til 1495 kroner.
Dette vandtætte 12,4 megapixel actionkamera fra Garmin optager lyd og videoer i full HD for to timer ad gangen, har G-Metrix-sensor til registrering af data som G-kraft, retning og fart samt GPS-sensor til geotagging. Du kan optage film med 30 eller 25 fps, stillbilleder, seriefotografering eller time lapse. Garmin VIRB X understøtter Wi-Fi og Bluetooth 4.0 og lagrer på MicroSD/SDHC/SDXC hukommelseskort (op til 128 GB). Garmin VIRB X er set til 1497 kroner.