Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
1. Udendørs- eller indendørskamera?
Ideelt bør man efter vores mening starte med at opsætte et eller flere kameraer, som kan vise, hvad der foregår uden for hjemmet og slå alarm, hvis uvedkommende nærmer sig døre eller vinduer.
Et indendørs kamera reagerer først, når nogen er ved at brække ind eller er trængt ind i hjemmet, og selv hvis der ikke bliver stjålet noget særligt, kan et indbrud være en meget ubehagelig oplevelse og kræve dyre reparationer. Sådan et kamera kan også fungere som en babysitter og holde øje med, hvad familiens kæledyr foretager sig, når de tror sig alene hjemme.
https://www.altomdata.dk/overvaagningskameraer-stortest-tryghed-i-ferietiden-og-resten-af-aaret/
2. Er dit Wi-Fi godt nok?
Overvågningskameraer til private hjem er smarte i den forstand, at de kommunikerer via Wi-Fi. Det vil sige, at de skal have en stabil forbindelse til hjemmets router.
Hvis du har tilstrækkelig god indendørs Wi-Fi-dækning til smartphones, tablets og andre opkoblede enheder, bør det ikke være noget problem at få kapacitet til et eller flere kameraer. Er dette ikke tilfældet, anbefaler vi at opgradere netværket til et mesh-system med to eller flere decentrale routere.
Udendørskameraer kan have svært ved at holde kontakten med en router, hvis afstanden er for stor. Hvis de ikke kan rykkes nærmere, kan en løsning være et udendørs adgangspunkt.
3. Trådløst eller kabelfrit?
Mange overvågningskameraer, som kaldes trådløse, skal strømforsynes via et kabel af USB-typen. Denne teknologi gør det muligt at overvåge et område kontinuerligt og udnytte avancerede, mere strømkrævende funktioner.
Du kan også vælge batteridrevne kameraer og køre helt kabelfrit – true wireless, som vi nu siger om mange ørepropper. Et kabelfrit kame-ra bør placeres nogenlunde let tilgængeligt, så man kan komme til at skifte eller oplade batte-rierne, men samtidig bør det ikke sidde alt for udsat for tyveri eller sabotage. Alternativt kan man anskaffe et solcellepanel til at holde batteriet opladet.
4. Hvor høj skal opløsningen være?
De fleste overvågningskameraer er konstrueret med et stort synsfelt på helt op til 180 grader, så de kan opfange så meget som muligt. Hvis billeder og videoklip skal være brugbare til identifikation af personer og/eller køretøjer, er det nødvendigt med en tilsvarende høj opløsning.
I denne test beskæftiger vi os udelukkende med kameraer med opløsningen Full HD (FHD eller 1920 x 1080 pixel) eller højere. Besparelsen ved at kravle ned i almindelig HD- eller den endnu lavere VGA-kvalitet er i vores øjne for lille i forhold til ulemperne.
5. Behøver du have et abonnement?
Anskaffelsespriserne på overvågningskameraer kan spænde ganske meget – fra nogle hundrede kroner til flere af de største sedler. Og ofte er købsprisen kun den første post på denne del af tryghedsbudgettet. Det kan nemlig vokse betydeligt, hvis man tilkøber et abonnement.
Typisk får man ”gratis” lagringskapacitet stillet til rådighed i skyen til optagelser over et bestemt tidsrum, der eksempelvis kan være et døgn eller en uge, og denne tjeneste kan i sig selv være tidsbegrænset til måske nogle måneder.
Nogle firmaer tilbyder en prøveperiode, hvorefter man skal betale for de avancerede features, som måske netop var grunden til, at man valgte et bestemt kamera.
Vi har prøvet at analysere de forskellige firmaers ganske forskellige betalingstjenester. Vi sidder tilbage med en fornemmelse af, at de bliver skruet sammen på måder, der gør dem lige så svære at sammenligne som mobilabonnementer eller tv-pakker. Vores bedste råd lige nu er at satse på enheder, som kan udbygges med egen, lokal hukommelse i form af et SD-kort eller en USB-nøgle.
6. Med eller uden basestation?
Eller ”Hub or Not”, som man ville sige på engelsk. Som det eneste brand i denne test holder Arlo fast ved sit hub-koncept, der gør dette mærkes overvågningskameraer til et kryds mellem kabelfri og kablede enheder.
Dette skal forstås sådan, at kameraerne fungerer helt kabelfrit, men de kan kun tilgå hjemmets Wi-Fi-netværk via en hub eller basestation, der skal kabelforbindes til den centrale router. Arlos SmartHubs indgår normalt i pakker med kameraer, men kan også købes i løs vægt til priser fra omkring 1000 kr. Hvad får man så for de penge?
Først og fremmest får man et adgangspunkt for op til 15 Arlo-kameraer, der ikke kommer til at optage plads i hjemmets trådløse bredbånd og dermed udnytter den obligatoriske router mere optimalt.
Desuden har vi registreret, at en Arlo SmartHub kan række længere end de Wi-Fi-sektioner, som findes i typiske modemer fra internetudbydere. Så hvis man på den måde kan slippe for en mesh-udbygning, kan et SmartHub-baseret system sagtens være merprisen værd.
7. Hvad med smart home-integration?
Ligesom så mange andre opkoblede enheder kan overvågningskameraer ofte indgå i større smart home-løsninger, hvor stemmestyring kan være en af de avancerede muligheder.
Flere af de testede kameraer kan tilgås via Apple HomeKit eller Google AssistEnt, og nogle skal også være kompatible med Amazon Alexa, som i skrivende stund endnu ikke findes i en dansk version.
Det lyder måske lidt bagstræberisk, men indtil videre har vi valgt at leve med, at hvert enkelt brand – og nogle gange også hver enkelt produktkategori – er nemmest at få til at fungere med hver sin dedikerede app.
I vores optik er det store integrationsprojekt stadig en fremtidsvision – skøn at drømme om, men pokkers besværlig at realisere.