Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

7 ekspertråd før du køber business-projektor

De grundlæggende features bør du prioritere på en helt bestemt måde, når du investerer i en projektor til erhvervsbrug.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

1 Lysstyrke – Jo højere desto bedre

Møder og konferencer afholdes normalt i fuldt oplyste rum, og det vil oftest være generende at skulle dæmpe lyset for at skulle følge en projektor-præsentation. Så projektorens lysstyrke er vigtig.

Den opgives i ANSI lumen, og selv i et mindre rum bør man ikke have under 3000 lumen til rådighed. I større rum har man større lærreder og endnu mere blus på lampen. Hvor meget kan man læse sig til på projektor-producenternes hjemmesider, og deres anbefalinger virker generelt troværdige.

2 Opløsning – Full HD eller WUXGA er fint

I dag er det nærmest umuligt at købe et stue-tv med lavere opløsning end 4K/UHD – fire gange så høj opløsning som Full HD (1920 x 1080 pixel). Signalkilden til en business-projektor er normalt en bærbar pc med Full HD, WUXGA (1920 x 1200 pixel) eller lavere skærmopløsning.

[irp posts="3133824"]

Til hjemmebrug anbefales det at gå efter den højest mulige opløsning, men sådan er det ikke altid i business. Problemet er, at en projektor med meget højere opløsning nok vil kunne vise flere fine detaljer, men tekst på f.eks. PowerPoint-slides bliver mindre og svære at læse. Som tommelfingerregel bør man oprette præsentationer og andet indhold, så det hele er læseligt i den højest tilgængelige opløsning, som éns computerskærm kan vise, og derefter lade projektorens processor stå for en eventuel op- eller nedskalering.

3 Teknologi – LCD, DLP eller...?

Som altid i tech-verdenen har de toneangivende producenter forskellige teknologier til eksempelvis billedgengivelse. Til projektorer hedder de stærkeste rivaler LCD (Liquid Crystal Display) og DLP (Digital Light Processing). LCD er en såkaldt transmissiv teknologi, hvor de aktive elementer – flydende krystaller – i et lille LCD-panel lader en større eller mindre del af lyset fra en lyskilde passere.

[irp posts="3133808"]

Den samme teknologi benyttes i meget større skala til paneler i LCD-tv. Omvendt er DLP en reflektiv teknologi, hvor en DMD-chip (Digital Micromirror Device) benytter elektronisk styrede, mekanisk bevægelige spejle til at reflektere eller afvise lys fra en lyskilde. DLP er en dyrere teknologi end LCD, men vi skal ikke kunne sige, om den ofte betydelige prisforskel skyldes større produktionsomkostninger eller rettighedsindehavernes (Texas Instruments) licenspolitik.

Endnu en displayteknologi kaldes LCoS (Liquid Crystal on Silicon). Den markedsføres af Sony og JVC under navnene SXRD (Silicon X-tal Reflective Display) og D-ILA (Direct Drive Light Amplifier). LCoS er en markant dyrere teknologi end DLP og bruges derfor hovedsagelig i high end-projektorer til dedikerede hjemmebiografer.

4 Kontrast – Overvurderet egenskab

Kontrast i en projektor defineres som dens maksimale lysudbytte divideret med dens mørkeste sortniveau. En typisk værdi for en LCD-projektor er 15.000:1, men ved brug af en såkaldt dynamisk blændestyring kan man komme frem til at prale af langt højere værdier, f.eks. en million eller endnu mere. Vores erfaring er, at til businessbrug er kontrastforholdet temmelig underordnet.

5 Lyskilde – En dyr sliddel

Traditionelt har man brugt specielle lamper eller pærer som lyskilde i projektorer. Disse lamper er tidligere blevet sammenlignet med forbrugsstoffer til printere, fordi de har begrænset levetid og har kunnet koste næsten lige så meget som hele projektoren.

I dag er priserne på mange lamper blevet mere rimelige, og levetiden kan være så lang, at de færreste vil have brug for at skifte pære, inden den teknologiske forældelse er indtrådt. Bedre projektorer kan nu have LED-lamper, der ligesom lavenergipærer giver større lysudbytte, udvikler mindre varme og holder meget længere – op til 20.000 timer.

Endnu et trin op ad kvalitets- og prisstigen kan være laser-lyskilder med samme levetid som LED, men med potentiale til langt højere lysudbytte – op til 30.000 lumen eller endnu mere.

6 Tilslutninger – Jo flere desto bedre

Når det gælder tv'er og hjemmeprojektorer, behøver de fleste brugere ikke andre AV-indgange end nogle HDMI- og USB-terminaler. Men ud over dette standardudstyr bør en business-projektor også være udstyret med antikverede, analoge tilslutninger som VGA, kompositvideo og L/R-audio.

Ved events, hvor talere medbringer deres egne pc’er, har vi observeret rigtigt mange tykke bærbare fra Lenovo og sågar IBM, som ikke kan levere noget bedre end et VGA-signal. Der findes adaptere til den slags, men de har det med at gemme sig, når de behøves.

Kompositvideo går på krykker, men er stadig fantastisk til at tjekke, om der er hul gennem kæden. En USB-C-terminal er ved at blive en nødvendighed i forbindelse med mange nye bærbare, og Wi-Fi kan løse hele kabel- og adapterproblematikken. Hvis enhederne er tilstrækkeligt kompatible.

Her er de to grundlæggende projektor-teknologier

Th. LCD: Epsons 3LCD-teknologi fungerer med uafhængige LCD-paneler til grundfarverne rød, blå og grøn. Det skulle give renere farver og større lysudbytte end billigere løsninger med et enkelt panel.

Tv. DLP: Hjertet i en DLP-projektor er en Digital Micromirror Device-chip, hvor millioner af bevægelige mikroskopiske spejle sammensætter billedet. Den dyre teknologi sikrer højere kontrast end LCD.

7 Indstillinger – Vigtigst ved bærbare projektorer

Når en projektor installeres permanent i et lokale, er de nødvendige indstillinger normalt en engangsforeteelse. Det er noget andet med en projektor, som man slæber med til kunder og kontakter. Så er det smart at have de grundlæggende indstillinger på plads i menuerne, så man kun skal tilpasse projektoren efter rummet.

Fokus til skarpe billeder er sjældent noget problem, men det kan være svært at placere projektoren optimalt i forhold til lærredet eller en stump hvid væg. Lens Shift – objektivforskydning på dansk – er en forholdsvis dyr mekanisk feature, som gør det muligt at forskyde billedet ganske meget i lodret og/eller vandret retning.

Den har vi svært ved at undvære. En elektronisk løsning er Keystone trapezkorrektion, der kan rette billedets lodrette linjer op, hvis projektoren skal placeres for højt eller lavt i forhold til lærredet.