68 tips til Windows 10

68 tips til Windows 10

Share

Gå uden om login
Man logger direkte ind i Windows ved at skrive “netplwiz” i Cortanas søgefelt. Det åbner vinduet Brugerkonti. I fanen Brugere skal man fravælge den funktion, der kræver brugernavn og kodeord.

Synkroniser mapper med OneDrive
OneDrive er nu mere fleksibel og brugervenlig. Man kan skræddersy de mapper, den synkroniserer, ved at højreklikke på ikonet i meddelelsesområdet, vælge ‘indstillinger’, gå til fanen ‘Vælg mapper’. Her vælger man de cloudmapper, der skal være lokalt tilgængelige.

Fjernadgang til filer
Under fanen Indstillinger kan du med funktionen ‘Lad mig bruge OneDrive til at hente mine filer på denne pc’ nemt få adgang til alle de filer, du har gemt i cloudlageret fra en hvilken som helst netforbundet computer. Du skal blot logge ind på OneDrive-websitet (www.onedrive.com).

Frem med app-ikonerne
Tablettilstand skjuler app-ikonerne i Proceslinjen, men du kan få dem frem igen. Højreklik på ‘Tablettilstand’ i Handlingscenter, og klik på ‘Gå til Indstillinger’. Her skal du fravælge den funktion, der gemmer app-ikoner på Proceslinjen.

Se, hvilke apps der dræner dit batteri
Under ‘System > Strømsparetilstand > Batteribrug’ kan du se, hvor megen energi der går til spilde på processer i baggrunden. Hvis dette tal er større, end du bryder dig om, skal du måske se på, hvad der starter sammen med Windows.

Forlæng Batteriets levetid
Begrænsning af baggrundsaktivitet forlænger batteritiden, navnlig hvis det forrige tip viser, at der foregår en masse. Gå til ‘Start >  Indstillinger > System > Strømsparetilstand > Indstillinger for strømsparetilstand’. Aktiver funktionen, og vælg den procentsats, der skal udløse en handling.

Slå proceslinjesøgning fra
Hvis du ikke bruger Proceslinjesøgning ret ofte og hellere vil bruge pladsen til noget andet, højreklikker du på Proceslinjen, vælger ‘Søg’ og vælger ‘Vis søgeikon’ for at erstatte bjælken med et mindre lup-ikon eller ‘Deaktiveret’ for helt at fjerne det fra Proceslinjen.

Hej, Windows
Med ‘Hej’-funktionen kan man logge på uden et kodeord. Funktionen bruger biometrisk godkendelse af ansigt, regnbuehinde eller finger til at genkende brugeren. Man kan starte den ved at gå til ‘Start > Indstillinger > Konti > Indstillinger for logon’.

Se også:  Guide: Få endnu mere ud af Stifinder

Del denne