6 tips inden du køber en brugt iPhone

6 tips inden du køber en brugt iPhone

Share

Overvejer du at købe en brugt iPhone privat og dermed uden garanti? Så er der en række ting, du selv bør tjekke for at sikre, at du ikke gør et dårligt køb. Nino Friis fra landets største forhandler og reparatør brugteiPhones.dk giver dig seks brugbare tips til, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber

1. Er telefonen vandskadet?
Vand- og fugtskader er en udbredt skade på en brugt telefon. Du kan spotte dem ved at tænde mobilen og se om skærmen står fuldstændig klar eller om der fx er hvide pletter på skærmen – særligt hvide pletter eller oxidering (grønne markeringer ved fx ladeporten) vil være indikationer på vandskader. Der sidder også forskellige hvide indikatorer – antallet afhænger af modellen – som bliver rødlige, hvis der er en vandskade. To af dem kan du se uden at åbne telefonen. Hvis du tager en lommelygte og lyser ind i jackstikket hvor du sætter dine høretelefoner til, skal du helst ikke se en rød farve. Det samme gælder, hvis du holder din telefon skråt nedad og lyser ind i dockstikket, hvor du sætter opladeren til.

2. Virker WiFi og antennen?
Det kan du kun teste ved at have WiFi-netværk i nærheden samt et aktivt simkort med, som du isætter telefonen. På den vis ved du også, at telefonen ikke er SIM-låst, men virker med alle simkort.

Se også:  Guide: Gendan mistede eller slettede filer

3. Hvordan er batteriet?
Det er svært at teste et batteri på få minutter, og derfor anbefaler jeg at du bruger lidt tid til at sidde og bruge telefonen, så du er sikker på, at det er et fornuftigt batteri, der sidder i telefonen. Regn med at skulle oplade en to år gammel telefon to gange om dagen, siger Nino Fris fra BrugteiPhones.dk

4. Er telefonen meget billig?
Risikoen ved at købe en brugt telefon uden om en forhandler er, at du kan komme til at ende med en stjålen eller dårlig telefon, hvis prisen er meget lavere end gennemsnitsprisen. Så tjek priser på nettet for at se, hvad den model du går efter sælges for. Ligger prisen på den iPhone du er interesseret i væsentligt under, så vær på vagt. Spørg evt. også efter de originale papirer på købet eller en kvittering fra fx Telia, TDC eller 3. Læg mærke til om IMEI-nummeret stemmer overens på telefonen og kvitteringen. IMEI-nummeret er et unikt serienummer på 15 cifre, der findes bagpå iPhone 5 og 6 modellerne, og på ældre modeller findes det på holderen til SIM-kortet, som du skal skubbe ud.

Se også:  Tillykke til iPhone! Apples mobil fylder 10 år

5. Virker alt, som det skal?
Du skal altid teste telefonen igennem, inden du køber den. Det er alt fra kamera, ladeindgang, låse- og homeknap, jackstik til højtaler og mikrofon.

6. Er telefonen nulstillet?
Det er ærgerligt at tage af sted med en brugt telefon, der stadig er tilknyttet den tidligere ejer. Tjek derfor, at din iPhone er nulstillet og IKKE låst til Apple ID og iCloud. Det gør du ved at gå ind under ”Indstillinger” hvor du kan tjekke, om den er logget ud under ”iCloud” og ”iTunes & App Store”. På den måde sikrer du dig også, at den er fjernet fra ”Find my iPhone”, siger Nino Friis fra BrugteiPhones.dk

Om BrugteiPhones.dk
BrugteiPhones.dk reparerer, sælger og køber brugte iPhones. Alle modeller fra iPhone 4 og opefter kan du få penge for, næsten uanset hvilken tilstand telefonen er i. Vælger du at købe en brugt iPhone hos BrugteiPhones.dk, får du 24 måneders reklamationsret. Se mere på www.brugteiPhones.dk.

Del denne