Home » Mobiltelefon » 6 ting du skal vide inden du jailbreaker din iPhone
6 ting du skal vide inden du jailbreaker din iPhone

6 ting du skal vide inden du jailbreaker din iPhone

Share

For at tilføje et personligt touch, opnå flere funktioner og få
adgang til flere apps uden forden officielle App Store, vælger
mange at jailbreake deres smartphone. Men det har konsekvenser for sikkerheden. Bitdefender har udarbejdet en liste med seks ting du bør vide, før du vælger at jailbreake sin iPhone

Iphone-brugere kan vælge imellem 1,5 millioner officielle apps. Men for nogen er det ikke nok. For at tilføje et personligt touch, opnå flere funktionaliteter og adgang til endnu flere apps uden for Apples officielle App Store, vælger mange at jailbreake deres smartphone for at kunne omgå Apples standardindstillinger og restriktioner.

Herefter bliver et utal af nye apps og konfigurationsmuligheder tilgængelige. Men i det øjeblik man jailbreaker sin smartphone, fjerner man også den grundlæggende sikkerhed Apple har indbygget i iOS.

Antivirusproducenten, Bitdefender, har udarbejdet en liste med seks ting man bør vide, inden man beslutter sig for at jailbreake sin iPhone. Læs videre på de næste sider

1. Du risikerer skadelige apps

Når man jailbreaker sin iPhone, går man fra Apples sikre, kontrollerede miljø, til et spændende, men risikofyldt miljø, hvor der er risiko for at downloade virusinficerede apps. Det skete for godt 200.000 Apple-brugere, da de fik deres personlige Apple-data stjålet af en iOS-malware under navnet “KeyRaider”, der var rettet specifikt mod oplåste iOS-enheder.

Se også:  Vildere og dyrere: Her er Apples nye iPhone 13 Pro-modeller

Bo Skeel, global sikkerhedsevangelist hos Bitdefender, siger: “Jailbreaking af iPhones begyndte i 2007-2008, hvor tidlige iPhone-brugere ønskede flere apps og derfor begyndte at installere tredjeparts-programmer, som AppSnapp og ZiPhone. Disse gav dem adgang til iOS-filsystemet og mulighed for at installere uofficielle apps.

Men problemet m ed jailbreakede smartphones er, at det de-aktiverer sandboxing-funktionen i iOS, som er en afgørende del af styresystemets sikkerhedsarkitektur. Sandboxing sikrer, at tredjepartsapplikationer kun får adgang til visse dele af brugerdata og operativsystemet, og ikke feks. kan bladre igennem adressebogen, fotos eller lokaliseringsdata uden at brugerne underrettes. Men de-aktivering af sandboxing giver apps adgang til din data uden at der bliver spurgt om lov”.

2. Du får sene sikkerhedsopdateringer

Efter man har jailbreaket din iPhone eller iPad, kan man ikke opdatere iOS uden at vende tilbage til den originale standardindstilling, som ikke er jailbreaket. Udover dette irritationsmoment, er man nogle gange nødt til at vente dage eller uger før en opdateret jailbreak-version bliver tilgængelig.

Se også:  iPhone 13 præsenteres på tirsdag

3. Du kan skade andre

Selvom det kan virke som en personlig beslutning, kan beslutningen have stor indvirkning på en organisation. Hvis en sårbar enhed opretter forbindelse til virksomhedens eget netværk, kan det blive en åben passage for ulovlig indtrængen.

For at undgå dette, bør virksomheders BYOD-politik inkludere forbud mod jailbreakede telefoner og man bør uddanne ansatte om personlige og forretningsmæssige risici forbundet med en jailbreaket mobil.

Hvis du alligevel, på trods af disse alvorlige risici og gener, beslutter at jailbreake din iPhone, skal du huske følgende:

4. Din root-adgangskode skal ændres

Root er iPhones administrator-konto, og giver adgang til alt på telefonen. Men alle kender Apples standard root-password, og det vil derfor være nemt for andre at få trådløst adgang til indholdet på din iPhone. Husk derfor at ændre det omgående.

5. Opdatér din mobiltelefons brugeradgangskode

Dette er adgangskoden til den gængse brugerflade på din iPhone.

6. Overvej grundigt hvilke apps og software du h ar tillid til

For at reducere risikoen for at blive angrebet, bør man altid kun hente apps fra pålidelige kilder.


TAGS
Bitdefender
iPhone
Jailbreak
mobilsikkerhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S