Home » Netværk » 5G er på vej – stadigvæk
5G er på vej – stadigvæk

5G er på vej – stadigvæk

Share

Lige nu er 4G den hurtigste mobilløsning på markedet. Men er den hurtigste ikke hurtig nok, kan du med 5G opnå femte netværksgenerations overlegne hastighed, pålidelighed og svartid. Ingen ved bare helt hvornår

Forskere fra de største teknologifirmaer i verden har siden 2009 arbejdet på at udvikle femte generation af den netværksteknologi, der fremover skal give vores mobilnet vinger. Allerede i 2013 meddelte Samsung Electronics, at de havde udviklet verdens første 5G-system.

Kerneteknologien har en maksimal hastighed på 10 Gbps (gigabit per sekund), og en test demonstrerede, at systemet kunne sende data med 1.056 gbit/s (1.056 mbit/s) over en distance på op til 2 km. Samsung har derfor fået nok blod på tanden til at proklamere totaldækning af hele Vinter-OL 2018 med 5G. Men selv om de fleste tekniske udfordringer er løst, er der stadig mange politiske og praktiske udfordringer, der skal klares.

Foreløbig vil indbyggere i Stockholm og Talinn være blandt de første i Europa til at kunne glæde sig over det nye netværk. Telia og Ericsson vil nemlig anvende de to hovedstæder som testbyer, og det betyder, at almindelige borgere i de to byer vil kunne bruge 5G-netværket i fuld udstrækning.

At det netop er de to byer, er ikke så underligt, i og med Sverige er blandt de første lande, som de to teleselskaber valgte at lancere det nuværende 4G-netværk i. Og Estland har virkelig satset på den digitale fremtid, og allerede nu er det et af de mest avancerede e-samfund i verden, hvilket også gør det oplagt at teste 5G-netværket af i hovedstaden Talinn.

Vi er noget mindre foran

Herhjemme går det en smule mere dansk for sig, og vi skal nok se nogle år gå, før 5G kan rulles ud i landsdækkende og fuld version. TDC har netop kundgjort, at de vil være først i Danmark med G5. Præcis hvornår det sker, afhænger dog af flere ting bl.a. hvornår de frekvenser, der skal bruges til det nye netværk, bliver frigivet fra politisk hold. Men vores nuværende Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt er fortrøstningsfuld:

 ”Sammen med resten af Folketinget har vi indgået teleforliget og skabt et brancheforum, der fokuserer på 5G, hvor vi vil samle såvel telebranchen, universiteter, brugere fra forskellige sektorer samt nye start-up-firmaer og en række myndigheder, så vi sammen kan få sat skub i udviklingen af 5G i Danmark,” erklærer han. ”Det er af afgørende betydning, at Danmark er i front med 5G, da det vil udgøre en grundsten for den fortsatte digitalisering i Danmark. Hvis der er barrierer for 5G, så skal vi i videst muligt omfang rydde dem af vejen. Jeg ved bl.a., at der skal opsættes rigtig mange nye antenner til 5G, og det skal naturligvis kunne foregå smidigt og problemfrit”.

Koncernstrategidirektør Lasse Pilgaard foran fartmåleren, der viser de høje hastigheder fra 5G-testen.

5G vil dog mange steder blive leveret via de eksisterende mobilmaster. I første omgang behøver du derfor ikke forvente nye skove af mobilmaster rundt om i landet. Innovations-fonden har til nu støttet op med 100 millioner kroner.

Se også:  Nu kan du løfte 100 kilo op i armene
Nyt system hvert tiende år
1982: 1G

Ved årsskiftet 1981 til 1982 fik Danmark sit første mobilnetværk. Netværket var analogt og dækkede Norge, Sverige, Finland, Danmark og Grønland. Netværket blev derfor kaldt Nordisk Mobil Netværk (NMT), og alle mobiltelefoner kunne bruges i alle landene. Telefonerne vejede dog omkring 6-8 kilo, og det var primært læger, dyrlæger og vognmænd, der brugte NMT-telefoner i begyndelsen. Til gengæld rakte NMT-systemet virkelig langt, og hele Danmark kunne derfor dækkes med blot 26 basestationer, der blev etableret i forbindelse med FM-radio og tv-antenne-master eller radiokædetårne, og sendemasten i Sdr. Højrup på Midtfyn kunne dække helt fra Middelfart i nord til Svendborg i syd. Forbindelsen blev sjældent tabt, men signalet kunne blive svagt og utydeligt. Netværket var endvidere åbent, hvilket betød, at enhver i princippet kunne lytte med på frekvensen. I Danmark blev NMT nedlagt i 2002, mens systemet var i brug i Grønland til 2007.

De første mobiltelefoner under det nordiske NMT-netværk var både store og klodsede. Men de fungerede.

1992: 2G

I 1992 kom afløseren for NMT. Det var GSM-netværket (Global System for Mobile Communications) fastlagt af European Telecommunications Standards Institute (ETSI) og bedre kendt som 2G, da systemet var anden generation efter 1G. GSM er stadig på verdensplan den mest udbredte form for mobiltelefoni med over 2 milliarder brugere spredt over 218 lande. Da systemet modsat NMT er fuldt digitaliseret, blev datakommunikation med GPRS og WAP med mobil-tilpassede websider meget tidligt en integreret del af 2G. 2G muliggjorde også korte tekst beskeder eller sms’er (Short Message Service), om end udbyderne egentlig kun regnede med, at det var forretningsfolk, der ville bruge tjenesten mest. Selv om dataoverførselshastigheden med cirka 200 kB/sek. er forholdsvis lav, var 2G alligevel et kæmpe teknologisk skridt fremad, da systemet bl.a. baserede sig på Subscriber Identity Module-kort (simkort) med et unikt telefonnummer, der fulgte kortet og ikke telefonen. GSM-netværket betød også et farvel til store, klodsede og tunge murstenstelefoner, men i dag bliver 2G stort set kun brugt til at håndtere tale.

Se også:  Guide: Sæt fart på hjemmets Wi-Fi
2003: 3G

På den anden side af årtusindskiftet kom 3G med UMTS som bærende teknologi og med 64 Mbit/s som den højeste teoretiske hastighed. UMTS står for Universal Mobile Telecommunications System udviklet af 3GPP (3. Generation Partnership Project), som hører til IMT-2000 standarden (under International Telecommunications Union). UMTS er uden for Europa også kendt som CDMA (Code Division Multiple Access) radioteknologi samt CDMA2000 HSPA, HSPA+. 3G kan uden videre sende både mails, gå på nettet og streame musik og video. Den første udbyder af 3G herhjemme var Teleselskabet 3, men de andre danske teleoperatører kom hurtigt efter, da 3G bl.a. tillod mms-beskeder (Multimedia Message Service), der indebar transmission af langt flere data. Telenor og Telias 3G-netværk dækker i dag mere end 99% af danskerne.

2013: 4G

4G benyttes populært som navn på radiotransmissionsteknologien 3GPP LTE og trafikken på 4G-netværket udgjorde i første halvdel af 2016 næsten 75 procent af den samlede mobile datatrafik i Danmark. Første generation af 4G LTE leverede som standard omkring 100 Mbit/s i download-hastighed og 50 Mbit/s i uploadhastighed. I en lidt nyere udgave steg downloadhastigheden til 150 Mbit/s. Med disse downloadhastigheder sætter 4G for alvor fut i hastigheden i forhold til det gamle 3G-netværk. Indtil for nylig kunne 4G kun bruges til data. Men som det første teleselskab i Danmark lancerede Telenor tale via 4G-netværket i januar 2017. Det betyder eksempelvis, at du bliver forbundet til modtageren på 1 sekund i stedet for op til 10 sekunder for 3G eller 2G. Samtidig er tale på 4G med til at lukke nogle af de få mobilhuller, der stadig er i Danmark. Samtidig med tale på 4G-netværket lancerede Telenor også Wi-Fi-calling.

2020: 5G?

Forbedringerne med 5G i form af højere hastighed og mindre forsinkelse (latency) vil være til at tage at føle på. Det vil for eksempel gøre dig i stand til at downloade en 4K-film til din mobil-telefon på få sekunder. I dag kan det på et 4G-netværk godt tage op mod en time at hente samme mængde data. Men det nye 5G-netværk skal naturligvis ikke kun bruges til at streame Netflix og sende billedbeskeder, men har som du har læst i det foregående en mængde andre fordele, der matcher de sidste nye teknologier på det digitale kommunikationsområde. TDC, der har ambitioner om at blive først med 5G herhjemme forventer, at vi vil få denne femte generations netværksteknologi udrullet i 2020.

TAGS
5G
innovation
nætværk
TDC

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S