Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

5G-sandkasse til danske virksomheder

Hvis du vil afprøve, hvad 5G kan betyde for din virksomhed, kan du nu gøre brug af en "sandkasse", som Aalborg Universitet Smart Production Lab stiller til rådighed i samarbejde med Telenor og Nokia.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvilke forretningsmuligheder byder 5G på for din virksomhed? Det kan du afprøve med en ny "sandkasse" på Aalborg Universitets Smart Production Lab. Testfaciliteterne er skabt i samarbejde med Telenor og Nokia. Her kan virksomheder afprøve, hvordan deres produktion kan komme til at se ud, hvis de anvender hurtigt og trådløst 5G i kombination med IoT.

Telenor og Nokia leverer de 5G baserede Private Netværk, og Aalborg Universitet stiller robotter, forskere og samlebånd til rådighed. Teknikken kan programmeres og tilpasses, så testscenarierne svarer til virksomhedens nuværende produktion.

Også for mindre virksomheder

Telenor håber med testmuligheden at kunne inspirere også flere mindre virksomheder til at eksperimentere med 5G.

”Ved at forene kræfterne håber vi at fremme kendskabet til 5G og understøtte innovation i dansk erhvervsliv. 5G og automatisering er ikke forbeholdt store virksomheder, og igennem dialog med vores erhvervskunder og initiativer som dette håber vi, at også mindre virksomheder får øjnene op for, hvordan 5G i dag kan bruges i en industriel sammenhæng. Der er et kæmpe potentiale i 5G og IoT for de små og mellemstore virksomheder, der kan øge effektiviteten, kvaliteten og fleksibiliteten i deres produktion og spare både tid og penge her og nu, samt udvikle morgendagens produkter og forretningsmodeller," siger Lars Thomsen, administrerende direktør i Telenor Danmark (billedet).

I Laboratoriet er det muligt at kombinere private 4G- og 5G-netværk med ægte I4.0-produktionsmoduler, mobile robotter i et realistisk produktionsmiljø og at sammenligne stabiliteten med Wi-Fi 6.

"Vi har i dag et fuldt operationsdygtigt laboratorium med både avancereret produktionsudstyr og adgang nyeste trådløse teknologier. Vi sammenligner i øjeblikket, hvordan det private 5G-netværk performer over for det kommende Wi-Fi 6, og indtil videre ser vi, at Wi-Fi 6 i en industriel sammenhæng med mobile robotter ikke leverer den samme stabilitet i lav latenstid, som de private netværk leverer," siger Preben Mogensen, professor i trådløs kommunikation ved Aalborg Universitet, som driver projektet sammen med universitetets Smart Production Lab.

Telenors første 5G-master er placeret ved Telenors egen lokation i Aalborg og Aalborg Universitet, hvor Telenor siden 2019 har testet 5G på lukkede netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere