Home » Netværk » 5G: nu kommer der fart på din mobil
5G: nu kommer der fart på din mobil

5G: nu kommer der fart på din mobil

Share

Igen: Dette er endnu teori, og det kommer ikke lige med det samme. 5G-udrulningen vil sandsynligvis fokusere på levering af hurtigere, trådløst bredbånd, før vi får infrastrukturer, som forbedrer ventetid og understøtter smarte enheder i massevis. Den service, du får fra start, vil ikke være den samme, når netværket modnes. Dette gælder både opgraderinger, som løbende kommer til, og de hastigheder, der vil være tilgængelige, når netværket bliver mere fyldt med enheder.

Men lad os se det på langt sigt: Den hidtil hurtigste hastighedsopgradering til 5G vil ændre måden, vi tænker på, når det gælder al teknologi, og det kan have enorme konsekvenser for udviklingen af dybest set alt i fremtiden. Samme generation af brugere, som engang brugte fem minutter på at indlæse et par kilobytes upålidelig software fra kassettebånd, kan snart hente en 4K-film ned på telefonen på langt kortere tid. Vi kan sende beskeder gennem luften bogstaveligt talt hurtigere, end dit øje kan se.

Se også:  Telenor vrager Huawei som 5G-udbyder

Det kunne være en kickstart for morgen-dagens transportnetværk, som består af autonome og sømløst sammenkoblede biler og lastbiler. Deling af mekaniske såvel som sensordata mellem køretøjerne og konstant kommunikation ved superhøj hastighed vil effektivt sikre fremtidens biler mod ulykker, og de vil på egen hånd vælge ruter for at undgå trafik og give en mere effektiv transporttid. Alt sammen noget, 4G ikke har musklerne til. 5G’s store kapacitet kan også anvendes i luften og understøtte den sindrige opgave med at dirigere buddroner rundt i korrekt afstand og højde, så de ikke banker ind i hinanden. En svævebil i bedste Blade Runner-stil er næppe i kortene; 5G kan trods alt ikke ophæve tyngdekraften, desværre, men det er ikke svært at se den indflydelse, den vil få.

Se også:  Kan dagens mobilantenner blive bedre? Ja, det kan de godt!

Den høje kapacitet i 5G vil hæve den notorisk båndbreddeslugende vr-teknologi til nye højder. 5G gør det ikke blot muligt at fjerne spaghettiklumpen af kabler, der gør de fleste vr-oplevelser akavede og begrænsede. Superhastigheden kan også skubbe de kraftfulde pc’er, der normalt kræves for at afvikle vr, af banen, og lægge det hele i skyen. Fremover behøver du ikke engang være hjemme for at sætte et vr-headset for ansigtet, forudsat du er indenfor 5G-rækkevidde, og de autonome køretøjer vil vide, hvor du er, hvis du træder ud på gaden. Den lave ventetid med 5G betyder også, at vr reagerer mere præcist på dine bevægelser, hvilket igen eliminerer risiko for kvalme på grund af nutidens mikroskopiske forsinkelser i signalet.

TAGS
5G
Internet
mobilteknologi
netværk
w-fi

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S