Home » Netværk » 5G: nu kommer der fart på din mobil
5G: nu kommer der fart på din mobil

5G: nu kommer der fart på din mobil

Share

Det er flyvende hurtigt og vil revolutionere din mobile tilværelse, men hvad er 5G egentlig? Her får du alle svarene på dine spørgsmål.

Som du nok har gættet, står 5G for den femte generation inden for mobilteknologi og vil blive efterfølgeren til 4G. Nyheden skal rulles ud senest næste år, og forskellen mellem ydelsen i 4G og 5G er markant. På papiret er 5G hurtigere end nogen anden tilgængelig Wi-Fi-teknologi, og den er hurtigere end alle private bredbånd uden for Sydkorea. 4G LTE, den hurtigste standard der i øjeblikket er tilgængelig, er cirka 100 gange langsommere end 5G ud fra teoretiske laboratoriegrænser. Det er enormt, men heller ikke realistisk. I den virkelige verdens enheder kan 5G medføre en 50 gange højere hastighed, selv om du nok skal forvente lidt mindre.

Selv om tallene næppe holder i sidste ende, er de stadig imponerende, og det er vigtigt at se dem i en sammenhæng. TV2 Play kræver 4 Mbps til live-streaming af HD-indhold, mens Netflix forlanger 25 Mbps til streaming af Ultra HD. Selvom ny farveteknologi, billedhas-tigheder eller overgangen til 8K skubber kravene yderligere i vejret, er der masser af plads blandt de hurtigste 5G-forbindelser med 1000 Mbps til at klare det. Ser vi på hastigheder mellem 200 og 300 Mbps, er det stadig i klasse med de bedste hjemme-bredbåndsforbindelser, som er tilgængelige i dag.

Se også:  Huaweis foldbare mobil er klar sidst i oktober

5G når disse hastigheder ved at bruge flere antenner og dermed udnytte MIMO (multiple input, multiple output), som minder om teknologien i moderne Wi-Fi-routere. MIMO åbner simpelthen flere samtidige datastrømme til og fra din enhed for at opnå en teoretisk hurtigere, mere stabil forbindelse.

Bagudkompatibel

5G bruger frekvenser i et lignende område, som anvendes af de aktuelle bånd, og de fleste 5G-modemer vil være bagudkompatible og anvende ældre tilgængelige signaler, hvis et 5G-signal ikke er tilgængeligt. 5G udnytter også et nyt område af radiospektret. 5G New Radio Spec (også kaldet AKA 5G NR, men mere om det senere) bruger de såkaldte millimeterbølger i EHF-båndet, som befinder sig mellem 30 og 300 GHz. Den kortere bølgelængde (pulser mellem 10 mm og 1 mm fra hinanden) betyder, at disse frekvenser kan håndtere enorme mængder båndbredde. Til sammenligning er signalkvaliteten af AM-radio (lang bølgelængde) i forhold til den meget kortbølgede FM-radio markant, fordi FMs højere frekvens hjælper med at få et langt mere detaljeret signal igennem inden for samme tidsfrekvens.

Se også:  Guide: Løs netværksproblemer

Datakapacitet er ikke den eneste fordel af 5G. Formindsket ventetid; et hop fra et gennemsnit på mellem 30-60 ms på 4G LTE til 3 ms, betyder, at 5G-data rejser meget hurtigere fra et sted til et andet. 5G-radioer bør, i teorien, også blive meget mindre. Det samme gælder i begge ender af kommunikationen; enheder vil skrumpe (især hvis de kan droppe Wi-Fi-moduler), og 5G-sendere bliver mindre påtrængende i forhold til de nuværende master. Dette fører igen til forbedret strømforbrug, så vores smarte enheder får langt højere batterilevetid, hvilket de har brug for.

1 2 3 4 5Næste

TAGS
5G
Internet
mobilteknologi
netværk
w-fi

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S