50 hemmelige tips til Windows 10

50 hemmelige tips til Windows 10

Share

Dyk ned i Windows’ skjulte skatte. Vi viser dig, hvor alle de gyldne funktioner gemmer sig i Windows 10

Man kan bruge en menneskealder på at prøve at få greb om Windows. Netop som man er ved at få styr på én version, kommer der en ny. Nu om dage er sagerne yderligere kompliceret: Det ser ud til, at Windows 10 er kommet for at blive, men systemet undergår løbende forandringer i form af større opdateringer: Anniversary sidste år, Creator i år og endnu en hen med slutningen af året. Hvordan formodes man dog at kunne følge med?

Det gør man ved at erkende, at jo mere tingene ændrer sig, desto mere forbliver de de samme. Mange af de bedste tips, der blev afdækket under de gyldne tider med Windows XP og 7, er stadig relevante i dag. Problemet er blot: Hvor finder man dem?

Det er baggrunden for denne artikel. Vi har været på jagt efter 50 af de bedst skjulte – men ikke desto mindre nyttige – tips, vi kan finde. Vi har snuset os frem til nye teknikker til gamle favoritter, og vi har afdækket nogle nye funktioner, der ikke kom på forsiden, da Creators Update dukkede op, men som ikke desto mindre kan forbedre dit arbejde med Windows.

En af glæderne ved at researche og skrive sådan en artikel består i at afdække hemmeligheder, som – de såkaldte eksperter – ikke var opmærksomme på. Man ved, at man er på rette spor, når man falder over tips, der sparer tid og viser sig nyttige i ens eget computerliv, og der var en del af dem, der selv viste sig frem.

Se også:  4 gode gratis programmer

Vi er sikre på, at du kan finde mindst ét tip i denne samling, som vil forandre den måde, du bruger din pc på. Men da vi er ivrige efter at give dig noget for pengene, har vi besluttet, at 50 tips ikke er nok. Derfor kan du finde tre ekstra tekstbokse i artiklen, og de afslører bonushemmeligheder, som du kan bruge til at spare tid og skrue op for det tempo, hvori du bruger din pc.

Vi opdager, hvordan man hurtigt kommer til systemindstillinger uden at skulle vade gennem menuer og dialogbokse, vi afdækker genveje til Registreringsdatabasen, som du kan bruge til at ændre Windows’ udseende og adfærd, og vi slutter af med at vise dig nogle mindre kendte – men alligevel ekstremt nyttige – tastaturgenveje.Er du klar? På med tropehjelmen, for nu går den vilde skattejagt.

1 Skræddersy “hurtigt Link”-Menuen

Føj dine egne skræddersyede genveje til den menu, der kommer frem, når du højreklikker på “Start”-knappen. Brug det porterbare menuredigeringsværktøj Win+X Menu Editor (http://winaero.com/comment.php?comment.news.30) til at tilføje programmer, kontrolpanel-applets og andre systemgenveje. Her kan du også organisere dem alle i grupper.

2 Opret GodMode

Opret en ny mappe, og navngiv den som vist nedenfor (du kan ændre “GodMode”, hvis du vil): GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C} Det giver dig nem adgang til hver enkelt kontrolpanel-applet via en praktisk liste.

Se også:  Guide: Sæt farten op på din pc
3 Iagttag pladsforbrug pr. drev

Windows 10 giver mulighed for nemt at se, hvilke typer indhold der fylder op på dine drev. Gå til “Indstillinger > System > Lager”, og klik på et drev. Nu får du en oversigt over indholdet, rubriceret efter type. Creators Update har nu også en “Lagerassistent”, der automatisk fjerner midlertidige filer og filer i papirkurven efter 30 dage.

4 Flyt apps til et andet drev

Er du ved at løbe tør for plads på systemdrevet? Flyt eksisterende Windows Store-apps til et andet drev eller en anden partition via “Indstillinger > Apps”. Vælg appen, og klik “Flyt”. Tving alle nye apps til at blive installeret på et specifikt drev ved at gå til “Lager”-sektionen og klikke “Rediger, hvor nyt indhold gemmes.”

5 Flyt et program

Hvorfor stoppe ved Windows Store-apps, når du kan flytte ethvert installeret desktop-program? Download Steam Mover fra www.traynier.com, og kør det som administrator. Peg “Steam Apps Common Folder” i retning af din Programmer-mappe, og vælg så en alternativ mappe på dit måldrev (der skal være formateret NTFS).

Når det er gjort, vælger du hvert af de programmer, du vil flytte og klikker på den højre piletast for at flytte dem over. God brug af “Junction Points” sikrer, at programmerne bliver ved med at virke fra et andet drev, og hvis du vil, kan du altid flytte dem tilbage igen.

Flyt en app til et andet drev med SteamMover.

Del denne