Internet er uundværlig for de fleste. Med streaming, smart home og et væld af smartphones, computere og internetopkoblede enheder i hjemmet er en ustabil forbindelse noget, der i den grad mærkes. Det kan være utrolig frustrerende, når musikken hakker, Netflix går i sort eller billedet ikke vil uploade til Instagram.
Men der er en del du kan gøre for selv at optimere forbindelsen. I samarbejde med telesleskabet 3 får du her fem tips, som næsten stensikkert vil gøre forbindelsen bedre.
Hvis du vil sikre dig, at du har den rigtige internetløsning, skal du begynde med at sætte dig ind i, hvor meget data din husstand bruger om måneden, og hvilken downloadhastighed I har behov for.
For de fleste danskere er streaming den mest datatunge aktivitet. Og med et internetabonnement, der indeholder 1 terabyte data kan du streame video i 2500 timer – det svarer til, at du kan se samtlige sæsoner af Game of Thrones 34 gange. Hver måned.
Men for at streame serier, skal du bruge en ordentlig downloadhastighed. Her er det værd at skele til streamingudbyderne selv. Fx anbefaler Netflix en downloadhastighed på 5 Mbit/s, hvis man vil streame i HD-kvalitet.
Er I en familie på fire, der streamer på flere enheder samtidig, betyder det dog ikke, at I skal have en hastighed på minimum 20 Mbit/s. Videoerne buffer nemlig på forskellige tidspunkter, så de trækker ikke data samtidig. Som tommelfingerregel er mellem 20 og 40 Mbit/s download rigeligt til en gennemsnitlig families behov.
Når du har fået styr på din husstands behov, er næste skridt at undersøge, hvilke forskellige typer internet, du kan få på din adresse. Det kan du gøre på Energistyrelsens dækningskort på www.tjekditnet.dk, hvor du kan slå din adresse op og se, hvilke teknologier og udbydere der kan matche dit behov og er tilgængelige på din adresse.
Hvis du overvejer mobilt bredbånd og vil have en idé om, hvor stærk forbindelsen er, præcis hvor du står, kan du bruge app’en Oorkla Speedtest. Men husk at lægge lidt til – en router vil nemlig kunne fange et stærkere signal end din telefon.