Home » Smart hjem » 5 skæve og nyttige kommandoer til Google Home
5 skæve og nyttige kommandoer til Google Home

5 skæve og nyttige kommandoer til Google Home

Share

Den populære smarthøjtaler, Google Home, kan fra i dag købes i Danmark. Den er rig på muligheder og her giver vi vores bedste 5 forslag til sjove og brugbare kommandoer

”Ok, google. Hvordan er vejret i dag?”
Google Home højtaleren kan bruges til mangt og meget. Den kan, bogstavelig talt, svare dig direkte på spørgsmål om vejret, hvad klokken er og hvilket årstal Albert Einstein blev født – hvis man nu lige mangler svar på det. Men den kan også meget mere end det!

1. ”Ok, google. Hvor er mit pas?!”
Det er nemlig rigtigt. Med Google Home kan du holde styr på, hvor du har lagt dit pas, dit ur eller noget helt tredje. Det eneste det kræver, er, uanset genstand, at du fortæller Google Home, hvor du har lagt det – mens du altså kan huske det. Det kan du gøre med følgende kommando: ”Ok, google. Husk at mit pas ligger nederst i bedstemors gamle smykkeskrin, på reolen i soveværelset”

Se også:  Stemmestyrede højttalere [TEST]: Nu skal du tale til din højttaler

2. ”Ok, google. Støvsug mit hjem”
Okay, overskriften lover måske mere end den kan holde. Men hvis du har en robotstøvsuger fra Roomba, kan du, meget let, få de to enheder til at snakke sammen. Også er man faktisk kun en enkelt kommando fra at have et støvfrit gulv.

3. ”Ok, google. Hvor mange gram er 1 deciliter mel?”
De fleste af os kender de. Vi står med hænderne klistrede ind i en bolledej, men mangler svar på spørgsmålet i overskriften. Derefter skal man vaske hænder, finde sin computer, google spørgsmålet også gratte fingrene ned i maden igen. Det kan teknologien altså redde dig fra nu.

4. ”Ok, google. Tilføj 2 liter mælk til indkøbssedlen”
Mens du lavede bolledejen, opdagede du, at den mængde mælk der er tilbage i kartonen, slet ikke er nok til havregrynene i morgen. 2 timer senere er du nede for at handle ind til aftensmaden, og du husker selvfølgelig at købe de 2 liter mælk, fordi Google Home selvfølgelig har husket at skrive på indkøbssedlen. Det bad du den jo om. Tak Google.

Se også:  Velkommen til Google Home - nu kan du stemmestyre dit hjem på dansk

5. ”Ok, google. Sæt en alarm til i morgen tidlig kl. 06:00”
Kommandoen giver sig selv, men ikke desto mindre er den yderst brugbar. Man kan endda bede den om at vække dig til din yndlingssang. Hvis du dog lader din yndlingssang vække dig så tidligt, er der dog en risiko for at titlen ’yndlingssang’ ændrer sig til ’knap-så-yndlingssang’, så det er for egen regning.

Google Home har mange muligheder, og den opdateres løbende så den får flere features. Hvis du har smarte lamper, som f.eks. Phillips HUE, kan du også styre dit lys gennem Google Home højtaleren. Salget i Danmark starter i dag, d. 24-10 og prisen er henholdsvis 1149,- for den store og 449,- for mini-udgaven.


TAGS
digital assistent
Google Home
stemmestyring

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S