Skærmteknologierne har deres styrker og svagheder. OLED har uforlignelig kontrast, dybt sortniveau og flot differentiering mellem lyse og mørke områder, men ofte begrænset lysstyrke. I en lys dagligstue kan det være svært at se, hvad der sker på skærmen, fordi indholdet vil drukne i genskin.
På det punkt er LED og QLED stærkere. Begge bygger på LCD-teknologi og har typisk højere lysstyrke og stærkere farver. QLED booster disse egenskaber med et lag kvantelysdioder, der filtrerer lyset.
Stortest af tv’er til under 10.000 kroner: Her får du enormt meget for pengene
Foruden høj lystyrke sikrer det en stærk, nuanceret farvegengivelse. QLED egner sig derfor godt til miljøer med stort lysindfald og kan være en ideel allround-løsning.
Hvis du primært bruger tv’ets indbyggede system til at tilgå indhold, er forbindelserne ikke så vigtige. Det er de til gengæld, hvis du ønsker at tilkoble avanceret udstyr som spille-konsoller og nyere lydbarer.
For at du kan drage fuld nytte af den avancerede grafik i de nyeste Xbox- og PlayStation-konsoller kræver det, at tv’et har en HDMI 2.1 indgang, som tillader overførsel af 4K/120 Hz.
Hvis du vil have Dolby Atmos-lyd ud i en kompatibel lydbar, kræver det, at tv’et for det første understøtter formatet og for det andet har en HDMI-udgang med eARC, så du kan styre lyden med tv’ets fjernbetjening.
Lyden i fladskærme er sjældent fantastisk. Det er svært at klemme ordentlige højttalere ind i enheder, der er så tynde. En ekstern lydbar kan give lydkvaliteten et enormt boost. Den fås i mange størrelser og prisklasser samt med mange forskellige teknologier til at optimere lyden.
Dolby Atmos er en udbredt standard til surround-simulation, så det kan være værd at gå efter en lydbar, der understøtter dette. Nogle tv-modeller har indbygget lydbar, så her er et tilkøb ikke nødvendigt.
