Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
I løbet af 2011 har T3 blandt mange andre gadgets haft fat i nogle af de store mær-kers ultimative flad-tv. Mens vi venter på den næste generation af SmartTV med 3D og hele molevitten, har vi set og lyttet på, hvad du her og nu kan få for en vejledende pris omkring 10.000 kr.
Som forbruger kan du glæde dig over, at du aldrig før har kunnet nyde så store og gode billedoplevelser for dine hårdt beskattede kroner. Både producenterne og deres forhandlere har konkurreret priserne helt derned, hvor det gør seriøst ondt i økonomien, og det er ikke reklamegas i stil med supermarkedernes ugentlige udsalg. Sonys tv-division har ikke tjent penge i årevis, og den japanske gigant prøver nu at få mere frihed ved at købe paneler fra andre end Samsung. Det er også tankevækkende, at Philips helt har opgivet at bygge tv. Du kan stadig købe fjernsyn med et Philips-logo på fronten, men i fremtiden kommer de fra TPV Technology i HongKong, som betaler hollænderne en royalty for retten til at bruge deres navn.
Vejledende priser
Traditionelt arbejder tv-branchen med vejledende priser – som de færreste betaler. Selvfølgelig er det dumt at betale for meget, men det kan være endnu dummere at betale så lidt, at du ikke får, hvad du egentlig behøver. Måske har du mere end én tommelfinger på hver hånd og vil have dit flad-tv sikkert ophængt på væggen med skjult kabelføring og integreret med en hjemmebiograf? Så kan det være smartere at handle i en traditionel butik, som kan levere en totalløsning.
Hvis du handler på nettet, bør du være ekstra forsigtig. Når det gælder tv, kan du i de billigste butikker risikere at få modelvarianter, der ikke er beregnet til brug i Danmark. At menuer og betjeningsvejledninger ikke er på dansk, kan du måske leve med. Det er værre, hvis den indbyggede tuner ikke er kompatibel med Boxer, YouSee og Stofa. Så kan du få problemer både med selve modtagelsen, den elektroniske programguide og tekst-tv. Her kan du gardere dig ved at tjekke de sidste bogstaver i modelbetegnelsen. I det store oversigts-skema til sidst i denne test kan du se dem ud for “Dansk produktkode”. Og selvom fejlraten på et mærke-tv er yderst lav, kan du være uheldig. Så tænk på, at en fladskærm ikke er noget, du lige stopper i en foret konvolut og dumper i den nærmeste postbutik. Vil du være tryg på dette punkt, så vælg et mærke, som tilbyder hjemmeservice eller i det mindste hente/bringe-service.
Om denne test
Uden særlige unboxing-ceremonier har jeg taget hvert enkelt tv og tilsluttet antenne, Boxer-modul med programkort, lokalnetværk og Oppo BDP-93 Blu-ray-afspiller. Dernæst har jeg sat det tilbage i fabriksindstillingerne, tjekket for ny firmware, foretaget de anbefalede opdateringer og gennemført installationsproceduren.
Nogen egentlig kalibrering har jeg – i lighed med sikkert 99 ud af 100 købere – ikke foretaget. LG og Philips har nogle prøvebilleder, man kan vælge imellem under opsætningen, og især for LG’s vedkommende gør de det muligt at ramme en bedre farvebalance end standardindstillingerne. På denne måde indlæses indstillingerne som “ISF Ekspert 1 Biograftilstand” hos LG, mens de hos Philips blot indgår i opsætningen.
Evnen til at vise motiver i bevægelse på en naturlig måde er efter min mening en mindst lige så vigtig egenskab som farvegengivelsen. Det var aldrig noget problem med billedrør. Plasma klarer sig også godt på dette punkt, men LCD-paneler er født sløve, og det prøver tv-mærkerne at kompensere for ved at accelerere videosignalerne og indsætte ekstra delbilleder, så de kan reklamere med billedfrekvenser på 800 Hz eller mere. Du behøver intet måleværktøj for at teste bevægelser. Stil ind på TV 2 News, som sender vandrette løbetekster, og se, hvordan denne information bliver gengivet. Ideelt skal de enkelte bogstaver stå helt skarpt, og hvis de flyder ret meget sammen, er det ikke en skærm til fodboldfans. Til dette formål bruger jeg også en test-disc fra Sony, som var med til at starte frekvensræset. Min primære billedkilde har i to år været en Oppo Blu-ray-afspiller, og til denne test lykkedes det mig at få fingre i den forholdsvis nye BDP-93, som først og fremmest adskiller sig fra den trofaste BDP-83 ved at være 3D-kompatibel og have to HDMI-udgange, der gør det muligt at sammenligne to skærme direkte, men desværre kun i 2D. En test af Oppo BDP-93 kan du læse på side 46 i dette nummer af T3.
Under testen har jeg også set satellit-tv fra Canal Digital og spillet mange Blu-ray-discs. Mine vurderinger af billedkvalitet bygger især på den trofaste “Casino Royale” (2D) og den nye “Pirates of the Caribbean – On Stranger Tides” (2D og 3D). Til afsløring af krydstale under 3D-gengivelse er kirkespiret i “Monsters vs. Aliens” (kapitel 2, 7.18 minutter fra start) et formidabelt værktøj.
Standardudstyr
I denne klasse er fire HDMI-terminaler noget, som et tv bare har. De testede skærme har også mindst to USB-porte, som kan bruges til WiFi-dongler, flash- eller harddisk-drev til optagelse og almindelig gengivelse. Samtlige mærker i denne test har udviklet apps til deres flad-tv, og der findes versioner til både iOS og Android. Jeg har downloadet og installeret alle fem apps på en iPod touch og en Sony Ericsson Xperia ARC. Panasonic finder mine smarte iPod/Xperia-enheder lynhurtigt, og de har heller ingen problemer med Philips, Samsung og Sony, men LG 47LW550W, som ellers står på firmaets egen liste over understøttede modeller, kan de bare ikke lokalisere. Jeg har klaget min nød til LG, så mysteriet forhåbentlig kan blive opklaret.
I augustnummeret 2011 af T3 havde vi en artikel om den dengang spritnye polariserings-teknologi til gengivelse af 3D-indhold ved brug af den samme type billige briller, som bruges i biograferne. Sidste sommer stod LG 47LW550W til 14.000 kr., og nu ved begyndelsen af 2012 handles det typisk for 9.000 kr. eller mindre. Det gør dette tv til en relevant konkurrent for de andre mærker i denne stortest. Da Martin fra LG afleverede tv’et, stak han mig en Party Pack med fem par 3D-briller – bare sådan. “Så har du dem, hvis du får nogle unger på besøg.” Hvis Panasonic, Samsung eller Sony havde gjort noget tilsvarende, havde brillerne repræsenteret en værdi på op mod 4.000 kr., og sådan nogle bruger firmaerne ikke som strøartikler.
Ud over prisen har de passive briller flere fordele. De kræver hverken engangs- eller genopladelige batterier, de skal ikke tændes og slukkes, de vejer meget mindre, og de sluger ikke så meget lys som aktive briller.
Bagsiden ved den passive teknologi er – ifølge den aktive lejr – at antallet af vandrette billedlinjer halveres, så man ikke kan tale om Full HD. Efter denne T3’ers mening er det dog en større ulempe, at den lodrette betragtningsvinkel bliver ganske beskeden. Du bør derfor se 3D-tv med øjnene ud for skærmens centrum, og så snart du rejser dig eller synker sammen i sofaen, ryger 3D-effekten.
Der er ikke meget spændende at skrive om dette LG’s standard-udstyr. Der er, hvad der skal være. Langt de fleste brugere vil kunne klare sig med et slimline-vægbeslag, men hvis du har en analog AV-kilde eller en RS-232C-baseret systemfjernbetjening, bliver du mødt med vandret orienterede tilslutninger. Endnu mindre smart er det, at hovedtelefonbøsningen også sidder langt inde på bagpanelet. LG har selvfølgelig udviklet en app til styring af tv’et fra en iOS- eller Android-enhed. Den har jeg ikke kunnet få til at virke. Både i 2D og 3D har dette tv en billedgengivelse, som i mine øjne virker meget naturlig og realistisk.
Farverne har en tilpas klarhed, og skarpheden lever altid op til indholdet i kildematerialet. Bevægelser gengives på plasma-niveau med praktisk talt perfekte vandrette løbetekster og panoreringer. I 3D er der ingen antydninger af krydstale eller flimmer, og lystabet i de passive briller betyder, at scener i dagslys ikke bliver til skumringsbilleder ved normal stuebelysning. Selvom LG har monteret et par lommer til de ind-byggede højttalere, har deres lyd en karakter, som helt bogstaveligt skriger på en lydbar eller et surroundsystem.
Plasma har altid rimet på Panasonic. Den japanske koncern havde fladskærme på programmet fra dag ét og står i dag som den førende producent af denne teknologi. Udvalget omfatter ikke alene de overkommelige størrelser fra 42” til 65”, men også giganter på helt op til 152”. Imidlertid har nogle mennesker behov for mindre skærme med højere lysstyrke, og til dem har Panasonic udviklet en modelrække fra 19” til 42”.
TX-L37DT30Y er i øjeblikket det bedst specificerede Viera-tv med LCD-teknologi og LED-baglys. Det står også og oser af en gedigen byggekvalitet, som er med til at drive prisen i vejret. Som det eneste tv i denne test kommer TX-L37DT30Y med indbygget satellittuner, og det er godkendt af Canal Digital. Det vil sige, at du kan slippe for en ekstern boks og en ekstra fjernbetjening, hvis du er abonnent hos denne udbyder. Du skal blot anskaffe en godkendt kortlæser til CI-slottet.
Satellittuneren overholder DVB-S2-standarden og kan derfor modtage alle de nye FTA (Free To Air) HD-kanaler fra Tyskland, og der er også flere 3D-demokanaler at vælge imellem. Ud over de obligatoriske fire HDMI-terminaler er der hele tre USB-porte og et slot til SD-hukommelseskort. Du kan eksempelvis tilslutte et tastatur (med dansk layout), en trådløs WiFi-dongle og et Skype-kamera, og du kan selv bestemme, om du vil bruge et SD-kort eller et USB-drev til optagelse.
Dette Pana-tv er klart testens tykkeste. Selv panelet har en dybde på 33 mm. Det skyldes delvist, at LED-baglyset ikke er placeret langs kanten, men bag ved LCD-panelet. Dette kan sikre en mere ensartet oplysning, og Panasonic arbejder med local dimming, der kan dæmpe lyset i mørke områder og øge det i lyse, så den oplevede kontrast forbedres. Og hold dig nu fast: Totaldybden er 72 mm. Det skyldes, at den nederste del af bagpanelet er konstrueret som et egentligt kabinet med ret god plads til de indbyggede højttalere.
I 2D har TX-L37DT30Y en virkelig god billedgengivelse med en meget bred betragtningsvinkel, klare farver og stærk kontrast, og vandrette løbetekster vises praktisk talt perfekt. I 3D er krydstale reelt elimineret, og pa-noreringer vises uden flimmer. Og som det eneste tv i denne test har Panasonic en acceptabel lyd til både film og musik.
Mindst 9 ud af 10 flad-tv er designet til at være diskrete og fylde mindst muligt i synsfeltet, når de er slukket. Derfor er de sorte eller diskret grå, og det kan være o.k. i mange situationer. 42PDL7906T er grundlæggende konstrueret med en hvid ramme omkring LCD-panelet, og derefter er der klistret en 4 mm tyk glasplade foran det hele. Denne plade rager næsten 40 mm ned under rammen og bliver på den måde en del af tv’ets fod, når det står på et bord.
Konstruktionen er meget tung – næsten 20 kg – og bordfoden af støbejern øger vægten med godt 8 kg. Samtidig kommer skærmen til at hælde omkring 5 grader bagover. Hvis du ikke vælger at hænge tv’et op på væggen, bør du placere det på et lavt bord i forhold til din siddeposition – på gulvet hvis du har indrettet dig med Poul Kjærholms skulpturelle PK22 eller lignende lave lænestole. Placeringen bliver endnu vigtigere, hvis du vil bruge tv’ets 3D-faciliteter, for til denne model bruger Philips sin Easy 3D-løsning med passive briller – ligesom LG’s Cinema 3D, der medfører en meget begrænset lodret betragtningsvinkel.
Ellers er det mest specielle ved 42PDL7906T, at tv’et – naturligvis – er udstyret med Philips’ eksklusive Ambilight-teknologi. På denne model sidder der en stribe lysdioder i hver side på bagsiden af rammen, og de skifter farve og intensitet i takt med indholdet på skærmen. På den måde kommer en slags aura til at stråle ud fra tv’et, når væggen bag skærmen ikke er for mørk.
Philips lover, at Ambilight gør din seeroplevelse mere intens, og firmaet har også finansieret forskningsprojekter, som angiveligt har dokumenteret, at hjælpelyset gør tv-kigning mindre trættende for øjnene. Min personlige teori går ud på, at Ambilight får en skærm til at virke større, så en 42” kommer til at se ud som én på 47” eller deromkring. Som det eneste tv i denne test er 42PDL7906T født med både trådløs WiFi og kablet internetopkobling. Et kabel er altid at foretrække, men når en trådløs forbindelse virker så godt som her, er den unægtelig noget mere praktisk. På siden er der også en SD-kortlæser, som kan bruges til gengivelse af indhold. Desuden skal den bruges som mellemlager ved streaming af film. Et 4 GB-kort er nødvendigt til SD, og HD kræver det dobbelte. Philips har altid haft sans for at behandle billeder, så de virker lidt lækrere med mere naturlige ansigtsfarver og realistiske detaljer. 42PDL7906T er ingen undtagelse fra denne regel, og kan du leve med sorte, vandrette striber på tæt hold, fås 3D-gengivelsen ikke bedre, når det gælder frihed for krydstale og flimmer. Lyden rækker til nyheder.
I løbet af næsten skræmmende kort tid har Samsung vendt op og ned på det globale tv-marked. Indtil slutningen af 1990’erne var firmaet kendt for mindre billed-rørs-tv i grimme sorte kabinetter og anden forbrugerelektronik i den billige ende. Det er historie. I dag er Samsung verdens største producent af tv samt LCD- og plasmapaneler til sig selv og andre mærker, og det er i høj grad dette firmas fortjeneste – eller skyld – at priserne er banket helt derned, hvor etablerede mærker som Pioneer, JVC, Philips og Sony har måttet kapitulere eller i det mindste revurdere deres strategi.
Samsungs kombination af teknologi og design har frembragt en lang række opsigtsvækkende tv’er, som set fra siden har fået folk til at udbryde “det er løgn!”. Med tykkelser ned til under 10 mm og en suveræn højglans-metalfinish er de ikke mindst kvindernes – de egentlige beslutningstageres – favoritter, når der skal købes flad-tv.
Det økonomiske UED6207T er 30 mm tyndt, og det kan monteres på et ultraslankt vægophæng, for ingeniørerne har helt undgået fremspring og vandret orienterede tilslutninger på bagpanelet. Ganske vist har det været nødvendigt at placere kortlæseren uden på bagpladen, men det er gjort med en vinkeladapter, som ikke øger den effektive tykkelse.
Samsung er også helt fremme i tøflerne, når det gælder alt, hvad et tv kan bruges til – ud over at se fjernsyn. Med et tryk på ‘SMART’ på den i øvrigt ret usmarte fjernbetjening kommer du ind i en Smart Hub, hvor du nemt kan navigere rundt mellem tjenester, apps og indhold på dine opkoblede enheder.
Meget smart har Samsung en “Explore 3D”-tjeneste, hvor du kan se klip med 3D-indhold – og blive stimuleret til at anskaffe 3D-briller, som ikke er inkluderet i prisen.
En webbrowser må du dog lede forgæves efter. Den kommer først, når der står “6500” og opefter i modelbetegnelsen. Filmbilleder gengives med farver på den softe side, men hvis du vil, kan du få mere pang i kulørerne. Detaljerne er fine, og de besværlige vandrette løbetekster og panoreringer klarer Samsung nærmest perfekt. Ved 3D-gengivelse er lystabet i de sexede Silhouette-designede briller voldsomt. Til gengæld er krydstale reelt elimineret, og der er minimalt flimmer i bevægelser. Lydgengivelsen er også på den udpræget behagelige side – ren og pæn til nyheder samt musik og film light, men uden særlig meget volumen. Vil du kunne spille højt, slipper du ikke for at investere i en lydbar som minimum.
At være Sony-produktchef eller sælger inden for tv må være et af branchens mest hukommelseskrævende job. Alene i 46”-klassen findes der 34 modeller, hvoraf de 19 er udstyret med 3D. Det reducerer heller ikke forvirringen, at Sony arbejder med både bogstav- og talkoder. Det testede KDL-46EX720 tilhører EX-familien, som rangerer lavere end NX- og HX-klanerne. “720” angiver serien og udstyret. “7” er den bedre del af mellemklassen, og “20” fortæller de indviede spec-læsere, at tuneren kan modtage DVB-T/C. Hvis du køber det lidt dyrere KDL-46EX724, får du også en DVB-T2-tuner, som du kan få brug for til Boxers kommende HD-programmer. Der findes også modeller med indbygget satellit-tuner, og de hedder typisk noget med “25” til sidst. Sony er også førende indholds-leverandører inden for både film og musik, og netop denne koncern burde derfor have alle muligheder for at tilbyde streaming af attraktive titler.
Tilbage i 2010 lancerede Sony da også medietjenesten Qriocity, som udtales curiosity = nysgerrighed på dansk. Først blev tjenesten tilgængelig i USA og derefter i de fem store lande i Europa. Nu hedder den Sony Entertainment Network, og den har fået sit eget logo i HOME-menuen på KDL-46EX720, hvor der er adgang til Music Unlimited. Musiktjenesten er åbnet i Danmark, og så må vi se, hvornår der bliver adgang til film under Video Unlimited. TV 2’s Sputnik-tjeneste er også tilgængelig via Sonys opkoblede tv og disc-afspillere, og ligesom Samsung har Sony fået den fremragende ide at tilbyde en række 3D-klip – 54 i alt – omhandlende alt fra film og spil til amatøroptagelse og reklamer.
Den stilrene sorte ramme gør det oplagt at hænge dette flad-tv op på væggen. Gør du det, skal du ikke blot investere i et beslag, men også i specialkabler og/eller adaptere, for Sony har valgt vandret orientering af de fleste af tilslutningsbøsningerne. Med lige stik behøver du mindst 50 mm luft mellem bagpladen og væggen.
Til almindeligt 2D-indhold har Sony en virkelig god billedkvalitet med rene, mættede farver og en næsten lige så ren gengivelse af vandrette løbetekster og panoreringer. Til gengæld kan KDL-46EX720 ikke rigtigt anbefales til 3D. Som det eneste tv i denne test har det tydelig krydstale i forbindelse med kirkespiret i “Monsters vs. Aliens”. De skjulte højttalere på bagpanelet lyder lidt dåseagtigt, men til nyheder og musiktapet er de godkendt.
