Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: 5 GHz Wi-Fi Connection Kit åbner motorvej

Strong, som nogle måske vil kende fra tv-setup bokse, har som de første valgt at udbrede MESH-netværksteknologien til de private hjem. Et foretagende de ser ud til at få stor succes med.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Strong har lige sendt to spændende netværksprodukter på markedet, et 1700 Mbit/s Connection Kit som vi kigger på her, og en 1600 Mbit/s Range Extender som vi kigger på i et kommende nummer.

Fælles for begge produkter er, at de baseres på brugen af MESH-netværksteknologi, det er en teknologi, der benyttes i professionelle omgivelser som lufthavne med mere.
Strong introducerer nu med deres 1700 Mbit/s Connection Kit et produkt, der understøtter MESH-teknologi til hjemmebrug. Hvad skulle fordelen så være, kunne man spørge? Svaret er ganske simplet et netværk med bedre dækning.

Som skabt til streaming
Strong 1700 Mbit/s Connection Kit består af to single band netværksenheder, der understøtter 802.11ac-standarden på 5 GHz frekvensbåndet. 802.11n understøttes naturligvis også.
Enhederne, der fra fabrikkens side er præ-parrede, har en teoretisk maksimal indbyrdes hastighed på 1700 Mbit/s, hvilket også indgår i navnet. Enhederne understøtter 4x4 MIMO-teknologi (multiple-input and multiple- output).

Sættet består af to enheder, medfølgende strømadaptere og to styk ethernetkabler. Enhederne er foruden Wi-Fi udstyret med to 1 Gbit/s ethernetporte. Der er ligeledes WPS-knap for let tilkobling, og indikator LED'er for power og trådløs forbindelse.

Specifikationerne fejler bestemt ikke noget, 4K-streaming nævnes således også med vilje som en af anvendelsesmulighederne. 1700 Mbit/s Connection Kit'en har flere fordele. Men en af dem er den direkte trådløse forbindelse mellem de to enheder.

Man vil kunne forvente hastigheder, som man normalt ellers kun ser mellem to routere, hvoraf den ene er i bridge-tilstand. Vi har målt forbindelsen til 697 Mbit/s fra enheden tilsluttet routeren over en 5 GHz forbindelse til en bærbar tilsluttet den anden enhed via ethernetkabel. Og det var ikke en helt perfekt opsætning i luftlinje, hvilket viser, at det går virkeligt hurtigt.

Dette lille netværkskit bringer nye tider til de private hjem. De indledende erfaringer lover godt. Dette lille netværkskit bringer nye tider til de private hjem. De indledende erfaringer lover godt.



Let opsætning
Opsætningen er virkelig let, og som der står, tager den cirka 3 minutter. Man tilslutter den ene 1700 Mbit/ Connector til ens router via ethernetkablet, på den måde får man også adgang til 5 GHz Wi-Fi, hvis man ikke havde det før.

Men husk routeren skal også helst have 1 Gbit/s porte, ellers udnyttes hastighedspotentialet ikke fuldt ud.
De anden enhed kan man tilslutte ved at trykke på WPS- knappen på begge enheder i få sekunder. Man kan også tilslutte enhed nummer to manuelt ved at besøge enhedens webbaserede brugergrænseflade.

Her kan man også ændre SSID, sætte et password for tilgang til enheden samt vælge sikkerhedsniveau med tilhørende adgangskode til de trådløse netværk. Man kan se netværkets  MESH-enheder.

Som sagt er opsætningen let, der medfølger en lille brochure med illustrationerne, hvis man følger disse, sammenholdt med den tilhørende tekst, går det ganske let. Passwordet, der står på bunden af enhederne, er dog skrevet meget småt.

Med MESH i hjemmet
Vi endte med at anvende halvanden kit, altså tre 1700 Mbit/s enheder til testen i et rækkehus i to plan. Mindre kunne måske gøre det, grundet garantien på, at netværket skulle kunne række 120 KVM, men etageadskillelse er etageadskillelse, så better safe than sorry.

MESH-teknologien kendetegnes ved, at hver netværksenhed i netværket (node) konstant kommunikerer med hinanden. Systemet finder selv ud af hvilken vej, der er den korteste at sende data på.
Det skulle betyde en bedre og hurtigere dækning, uanset hvor man er i huset. Forudsat der er nodes nok, og de er rigtigt placeret. Vi har målt Wi-Fi has-tigheder fra 199 Mbit/s til 270 Mbit/s gennem husets rum med AC1900 adapter.