Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

4G-router med potentiale, men også udfordringer

Routeren her er et alternativ til den klassiske xDSL-router. Specielt hvis du lever i et område, hvor der er dårlig adgang til de klassiske forbindelsestyper.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er måske ikke så velkendt, at der findes et alternativ til såvel xDSL og kabel-tv-routere. Efterhånden som 4G-netværkene har fået større udbredelse, så kan en 4G LTE-router som denne i visse tilfælde være et glimrende alternativ til ovenstående routere.

En LTE-router som denne Fritz!Box 6840 LTE skal ifølge producenten være i stand til, at levere downloadhastigheder på op til 100 Mbit/s under ideelle forhold.

Netop det er udfordringen, for der er store udsving i 4G/3G dækningen. Der er store forskelle mellem, hvor man befinder sig i landet.

Selv indenfor samme begrænsede område kan der være store forskelle grundet placering i forhold til 4G-masterne, forskelle i bygnings-massens beskaffenhed, topografiske forhold, lokalt forbrug med mere.

Desuden kan der være store forskelle på, hvilket teleselskab der leverer den bedste forbindelse, lige nøjagtig der hvor du bor.
Inden man investerer i en router som denne, hvor internet-adgangen sker via en 4G-forbindelse, er det vigtigt at undersøge forholdene så godt som muligt inden købet.

Prøv at få venner med forskellige 4G-abonnementer til at teste forbindelsen hjemme hos dig. Vælg så en af de selskaber, der ser ud til at være bedst i dit nabolag.

Eller fravælg muligheden for at få internetadgang via en 4G-router, hvis det viser sig, du bor et sted med håbløs dækning.

Alsidig router

Fritz!Box 6840 LTE har et triband 4G-modem, der understøtter frekvensbåndene 800 MHz, 1800 MHz samt 2600 MHz. Det er en meget vigtig detalje. Husk at anskaffe en router, der understøtter de frekvensbånd din teleudbyder anvender.

Sammenligner man med en almindelig bredbåndsrouter virker Fritz!Box 6840 LTE frygtelig dyr. Men det er også samme type router, som din internetudbyder stiller til rådighed, hvor modemmet er inkluderet, hvilket forklarer prisen.

Man kan tilslutte sin fastnet-telefon til routeren, samt op til seks trådløse dect-telefoner. Udover dette er det en almindelig router med fire 1 Gbit/s LAN-porte, dual band 802.11n Wi-Fi, samt en USB 2.0-port til deling af printere med mere.

Et spørgsmål om placering

Fritz!Box 6840 LTE er blevet testet med et 4G Telia simkort. Der er blevet eksperimenteret med placeringen i hjemmet for at opnå den bedste forbindelse. Uagtet at routeren har angivet, at det har været muligt med 70 Mbit/s download, og 23 Mbit/s upload, har disse hastigheder aldrig manifesteret sig i testen ...

Læs hele anmeldelsen i Alt om DATA 16/2013, som kan købes hos Zinio.