Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

4G et hit hos de kreative

Det lynhurtige mobile bredbånd, 4G eller lte, har fået tag i danskerne. Fortroppen blandt 4G-brugerne er modne storbyboere i kreative erhverv – med en næsten ligelig fordeling af mænd og kvinder. De unge privatkunder er imidlertid også godt på vej.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danskerne har nu i over 20 måneder haft adgang til 4G mobilt bredbånd. Netværket blev allerede i løbet af det første år udrullet over det meste af landet – til 192 byer og 75 procent af befolkningen – og de seneste 6 måneder har danskernes opgradering fra 3G til 4G for alvor taget fart.

Ifølge en ny undersøgelse, som Telia har fået lavet, er den typiske first-mover på 4G imidlertid ikke en tekniknørdet teenager, men derimod en voksen københavner på 41 år.

Den forholdsvis høje alder for en teknologisk trendsætter kan skyldes, at 4G mobilt bredbånd stadig opfattes som ret eksklusivt, samt at de tilgængelige 4G-dongles og -routere stadig er målrettet laptops – og dermed typisk erhvervslivet.

Større udbredelse

Tendensen peger dog i retning af snarlig større udbredelse og demokratisering af 4G, ikke mindst takket være introduktionen af de første, 4G-kompatible smartphones herhjemme, iPhone 5 og Samsung Galaxy S III.

»I takt med at netværket nu er rullet ud over landet, og der kommer stadig flere 4G-produkter på markedet, kan vi mærke, at privatkunderne for alvor begynder at rykke, samt at brugerne bliver yngre. Ikke mindst de nye streaming-tjenester, som eksempelvis Netflix, Telia Film og HBO, vil betyde en stigende efterspørgsel på lynhurtigt, mobilt bredbånd,« siger VP Consumer hos Telia Mobil, Christoph Nørgaard.

Der er jævn fordeling mellem kønnene blandt 4G-brugerne. Dog er der flest mænd blandt teknologiens heavy-users – dem, der hiver rigtig mange megabyte ned med højhastighed.

Dækningen bliver bedre

En af de virksomheder, der mest konsekvent har taget 4G-teknologien i anvendelse, er Danish Fashion Institute. Her har man blandt andet brugt de små 4G-dongles fra Telia ved de mange modeshows, der gennemføres under de to årlige modeuger i København:

»Vi har nogle helt særlige behov for lynhurtigt og stabilt internet på kontoret under Copenhagen Fashion Week, ikke mindst til up- og download af store billed- og videofiler. Vi brugte 4G-dongles, og det gjorde vores arbejdsprocesser betydeligt hurtigere og mere stabile. Fremadrettet vil vi også gerne kunne tilbyde 4G mobilt bredbånd til de mange besøgende medier og indkøbere fra Danmark og udlandet, så de kan komme hurtigt på internettet under modeugen,« fortæller Anne Christine Persson, udviklingsdirektør for Copenhagen Fashion Week.

Udbredelsen af 4G fortsætter for fuld kraft – og teleselskabernes adgang til kommerciel brug af 800MHz-frekvensbåndene, som blev sat på auktion i juni i år, vil give en bredere dækning samt et endnu mere stabilt 4G-netværk.

Det glæder vi os til her på Alt om DATA, for vi var ikke imponerede, da vi testede det nuværende 4G-net – læs testen her.

Det tilgængelige 4G-grej er heller ikke helt i top endnu – læs vores test af 4G-grej her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere