Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

4G-dongle fra Telia

Det gik hurtigt med at få forbindelse, og det var her, vi fik den bedste hastighed på Telias 4G-netværk.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Telias dongle blev hurtigt installeret. Så snart den var sat i computeren, gik hele installationen automatisk, og efterfølgende startede forbindelsesprogrammet selv op, så snart donglen blev sat i vores testcomputer.

Det gik hurtigt med at få forbindelse, og det var her, vi fik den bedste hastighed på Telias 4G-netværk.

Inde fra softwaren har du et par yderligere muligheder: Du kan sende og modtage sms’er, hvis du altså slår 4G-netværket fra. Du har adgang til en telefonbog, og du kan ændre på sprog og lyde, men ellers er der ikke det store, du kan med din dongle.

En sidste ting er, at donglen bliver utroligt varm under brug. Det generede ikke under vores test, men det er værd at være opmærksom på, for står din laptop i solen, kan den muligvis blive så varm, at den slår fra.