Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

4DX: En forrygende rystetur i biografsædet

Alt om DATA var blandt de første til at opleve den nye 4DX sal i Lyngby Biograf, som udover fremragende billede og lyd giver dig rystelser, vind, vand, duft og meget andet til filmen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Efterhånden som de fleste har storskærm og surround derhjemme, skal biografen kunne tilbyde noget mere for at lokke os ud af stuen. Det gør 4DX salen i Lyngby i den grad. Her får du ikke bare suveræn billedkvalitet (med 3D når filmene er filmet i det) og fuldt Dolby Atmos lydsystem. Salen er også blandt de to første i Dannark (den anden åbnede i Aarhus for kort tid siden), der kan give dig rystelser, vand, vind, regn, sne, røg, duft og lyseffekter. Alt om DATA tog til snigpremiere på salen i går eftermiddags, hvor vi fik lov at opleve den nye sal for fuld udblæsning med filmen Deadpool 2.

Et utal af effekter

Inden filmen fik vi en demonstration af de forskellige effekter, der udover de nævnte også inkluderer sæbebobler, som dog ikke var en del af Deadpool 2. Sæderne er delt op på rækker af fire, så de kan vippes frem, tilbage og til siderne i heftige vinkler. Der er kopholder i siden af sædet, som vi kender det, men dertil kommer også en skammel til fødderne og så er der en knap, så man kan vælge om man vil slå vandeffekterne fra (skal man videre i byen og ønsker at håret sidder ordentligt efter biografturen, kan det være en ide at gøre det).

Vand ryger op fra ryglænet af dit sædet, mens luft og duft kommer fra bagsiden af sædet foran dig. I siden af lærredet kommer røg og sne og fra væggene kommer lyseffekter og sæbebobler. 

Et lille klip fra den indledende 4DX-demofilm:

[su_youtube url="https://youtu.be/LNKRQ8Fqd-w"]

Virker godt - for det meste

Det er således sjældent, at du blot får lov at sidde helt stille, uden at der foregår noget omkring dig, især ved en film som Deadpool, hvor der er fuld knald på hele tiden. I slåskampe, biljagter og og actionscener bliver man slynget rundt i sæddet, så man føler at man er med i handlingen.

Eller det gør man i hvert fald i de tilfælde, hvor det lykkedes at få film og effekter til at spille sammen. For det er bare ikke altid handlingen på billedet kan omsættes til fysiske effekter på en meningsfuld måde. Er der tale om en biljagt, så fungerer det rigtig godt med rysten i sædet, hårde ryk ved opbremsninger og svajen til sidderne ved hurtige sving. I en slåskamp mellem to eller flere kan det være sværere at koble effekterne op på handlingen, for når flere personer flyver rundt på skærmen, bliver det mere diffust, hvem effekterne er knyttet til.

Den søde duft af krudtrøg 

Det er en sjov - og lidt makaber - gimmick, at du får sprøjtet vand i hovedet, når blodet springer ud af skudsåret på en bad guy. Det fungerer også glimrende, at klimaet ændrer sig en smule, og at der kommer vindpust, når man er ude i et vinterlandskab. Heldigvis er det dog aldrig så meget, så temperaturen bliver ubehageligt kold.

Duft-delen er også meget sjovt tænkt, men vi har en mistanke om, at den ikke fungerede helt under vores fremvisning. I hvert fald var det udelukkende en sødlig parfumeret duft, der opstod, uanset om der var tale om eksplosioner, brand, krudtrøg eller andet. Og der skulle faktisk være et pænt stort udvalg af dufte i arsenalet, så vi tænker, at det må være en fejl, der bliver rettet i fremtide visninger.

En ekstra dimension

Alt i alt må man sige, at du helt klart får en ekstra dimension til din biografoplevelse. Nu var denne film ikke i 3D, så om man reelt kan tale om en 4D-oplevelse er måske tvivlsomt, men vi var virkelig godt underholdt. Man bliver fastholdt i handlingen på en anden måde, når det fysiske aspekt også er med. 4DX er dog udelukkende relevant for actionfilm som Deadpool 2 eller den nye Han Solo film, som er den næste, der bliver vist i 4DX, og så vil det helt klart også være et hit i børnefilm. I de tilfælde er det værd at overveje at smide de ekstra 50 kroner det koster for en billet til en 4DX-forestilling. 

Lige nu er det kun Nordisk Film biograferne i Aarhus og Lyngby, der tilbyder 4DX, men hvis det bliver en succes, kan man forestille sig, at det også vil brede sig til resten af landet.

Efter forestillingen var vi en tur i kontrolrummet, hvor vi fik lov at se, hvor alle effekterne bliver generet. Efter forestillingen var vi en tur i kontrolrummet, hvor vi fik lov at se, hvor alle effekterne bliver generet.
Alle duftene kommer fra dette skab. Alle duftene kommer fra dette skab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere