Home » Mobiltelefon » 40 år med mobilen
40 år med mobilen

40 år med mobilen

Share

I 2013 var det 40 år siden, Motorola kunne foretage det første opkald fra en mobiltelefon. Prototypen var stor som en gummistøvle. Udviklingen frem til nutidens smartphones er mildt sagt opsigtsvækkende. Her tager vi dig med på en nostalgisk rejse

Bell Labs etablerede det første mobilnet i USA omkring 1970, men havde da endnu ikke udviklet en mobiltelefon. Det havde til gengæld John F. Mitchell fra Motorola i 1973, og det blev hans medarbejder Martin Cooper, der foretog verdens første mobilopkald med prototypen på gaden midt i New York.

Opkaldet var til en kollega på Bell Labs, men Cooper fik efter sigende forkert nummer. Prototypen var på størrelse med en lille gummistøvle og vejede 1,1 kg. Selv efter 10 timers opladning var der kun strøm nok til en halv time.

[pt id=’2029344′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Martin Cooper har senere fortalt at udseendet på hans apparat var inspireret af kaptajn Kirks Communicator fra serien Star Trek. “‘]

Martin Cooper har senere fortalt, at udseendet på hans apparat var inspireret af kaptajn Kirks Communicator fra serien Star Trek.

Først i 1983 var Motorola klar med en kommerciel udgave under navnet DynaTAC 8000. Denne model vejede 790 g og var 23 cm lang (plus antenne).

Se også:  Mobil-toppen: iPhone holder spidsen – men Samsung og Google presser på

Batteriet holdt en time efter 10 timers opladning, men krævende kunder kunne dog også få en hurtigoplader, som klarede sagen på en time, men som samtidig blev så varm, at den ofte kortsluttede batteriet.

DynaTAC 8000 kostede 3995 dollar (cirka 9209 dollar eller cirka 50.000 kroner i nutidspriser). Men den var starten på en helt ny epoke, og da John Mitchelle trak sig tilbage i 1998, udgjorde mobiltelefoni to tredjedel af Motorolas samlede omsætning på 30 milliarder dollar.

[pt id=’2029345′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”DynaTAC var ikke en telefon der opfordrede til lange samtaler. Den vejede over 800 gram.”‘]

DynaTAC var ikke en telefon, der opfordrede til lange samtaler. Den vejede over 800 gram.

I 1987 blev finske Mobira Cityman 900 den første håndholdte mobiltelefon beregnet til det nordiske NMT-netværk. Den var med sin længde på 18 cm og vægt på 760 g på størrelse med DynaTAC, og prisen var 27.800 kr. I 1989 fulgte Motorola op med MicroTAC-serien (TAC = Total Area Coverage).

Disse telefoner var lidt mere kompakte og forsynet med beskyttelsesklap foran tastaturet samt et grønt eller orange LED-display med syv karakterer, der senere blev opgraderet til et 8-karakters dot-matrix-display. Dertil kom forskellige funktioner, som brugerne selv kunne tilpasse. Vægten var 348 g, og prisen var reduceret til 3000 dollar (cirka 15.000 kroner i Danmark).

[pt id=’2029346′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”MicroTAC introducerede for første gang den berømte “klap” der reducerede størrelsen på en mobiltelefon ikke så lidt.”‘]

MicroTAC introducerede for første gang den berømte “klap”, der reducerede størrelsen på en mobiltelefon ikke så lidt.

Den første håndholdte blanding af en mobiltelefon og en computer – eller pda, som det hed dengang – blev lanceret af Bellsouth og IBM i 1993 under navnet Simon Personal Communicator Phone. Apparatet kostede 899 dollar og tilbød både personsøger, mail, komplet skærm-tastatur med pen til direkte faxmeddelelser og intelligent ordbog samt regnemaskine, notepad, adressebog og kalender.

Se også:  Motorola Edge 30 Pro [TEST]: Moto-mobiler med det nyeste og bedste

Simon kunne desuden opdateres med tredjepartsprogrammer fra en stationær computer, ligesom hukommelsen kunne øges til 1,8 MB med et pcmcia-kort. Der blev i alt kun fremstillet 2000 eksemplarer. Så nogen succes var dette forsøg på en smartphone ikke rigtigt.

[pt id=’2029347′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Simon var ikke nogen succes men den pegede ind i fremtiden med sine computerfunktioner.”‘]

Simon var ikke nogen succes, men den pegede ind i fremtiden med sine computerfunktioner.

Motorola StarTAC fra 1996 vakte opsigt som verdens første rigtige klapmobil og blev et forbillede for utallige producenter. Designet muliggjorde et lille ekstra display på ydersiden, hvor brugeren hurtigt kunne se nummeret på et opkald eller en kort sms-besked.

Telefonen vejede kun 88 g og var også blandt de første med vibrator. Samme år introducerede Nokia deres berømte, men noget mere voluminøse Communicator klapmodel, der indeholdt en computerdel med fuldt tastatur og Windows-lignende funktioner. Den vejede 397 g.

[pt id=’2029348′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Motorola StarTAC med det sensationelle design solgte i 60 millioner eksemplarer.”‘]

Motorola StarTAC med det sensationelle design solgte i 60 millioner eksemplarer.

I 1998 sendte Nokia verdens sandsynligvis første mobiltelefon uden udvendig antenne på markedet. Modellen hed 8810 og kom til at danne grundlag for stort set alle senere mobiltelefoner uanset mærke og model.

[pt id=’2029349′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Nokia 8810 var en af de telefoner der slog Nokias navn fast som det mest hotte på mobilmarkedet.”‘]

Nokia 8810 var en af de telefoner, der slog Nokias navn fast som det mest hotte på mobilmarkedet.

Så tidligt som i 2000 lancerede Samsung model SPH-M100 med indbygget mp3-afspiller og 64 MB hukommelse. Mobilen var tillige utrolig lille og let for sin tid (målte 106 x 46 x 23 mm og vejede 119 gram). Prisen på 400 dollar var til gengæld noget højere end for de fleste andre mobiltelefoner på markedet dengang.

[pt id=’2029350′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den første musikmobil blev naturligvis leveret med et synligt headset.”‘]

Den første musikmobil blev naturligvis leveret med et synligt headset.

Dette var året, hvor det første monokromatiske display blev lanceret, og hvor brugeren dermed slap for de hidtidige, uinspirerende gråhvide og sorte karakterer. Nu kunne man nyde grønne, blå eller måske orange skærmbaggrunde.

Nokia stod for en modelserie, der med sit slanke og stilige design, blev en af de kendteste og mest populære repræsentanter for de nye mobiler. Kort efter fulgte mobiltelefoner med fuldfarve-display – som Sony Ericsson T68 med 256 farver.

[pt id=’2029351′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Nokia lancerede sin Communicator 9210 som også havde et 45”-display og hele 4096 farver.”‘]

Nokia lancerede sin Communicator 9210, som også havde et 4,5”-display og hele 4096 farver.

I 2002 kom de første mobiltelefoner med indbygget kamera på markedet. En typisk model var Nokia 7650, der var af slider-typen, hvor tastaturet kunne skydes frem under displayet.

Kameraet var på 0,3 megapixel med 640 x 480 VGA-opløsning. Også den mindre klaptelefon Sanyo SPC-5300, der kun vejede 117 gram og kostede et par tusind kroner, havde et 0,3 megapixel kamera.

[pt id=’2029352′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Nokia 7650 vejede 154 gram og kostede uden abonnement cirka 5000 kr.”‘]

Nokia 7650 vejede 154 gram og kostede uden abonnement cirka 5000 kr.

Med BlackBerry 7230 vandt mobilen også plads som et nyttigt redskab for forretningsfolk på farten. BlackBerry’en tilbød nemlig både fuldt qwerty-tastaur, farvedisplay, mail, netsurfing og netkommunikation med andre Blackberry-brugere – og det i en ikke alt for voldsomt stor enhed på kun 136 gram. Til gengæld var den blottet for populære funktioner som f.eks. kamera og port til hukommelseskort.

[pt id=’2029353′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Vi er kommet et par skridt nærmere den moderne smartphone med Blackberrys businessmodeller fra dette år.”‘]

Vi er kommet et par skridt nærmere den moderne smartphone med Blackberrys businessmodeller fra dette år.

I 2004 startede udviklingsarbejdet på den mobiltelefon, der mere end nogen anden model kom til at ryste mobilmarkedet. Telefonen blev lanceret i januar 2007 af Apple som en mobiltelefon, en iPod og en trådløs webkommunikator samlet i ét apparat under navnet iPhone.

Den helt store nyhed var et næsten 9 cm stort touch-display, der ikke bare kunne vise billeder og film, men som simpelthen styrede alle funktioner og begrænsede trykknapper til et minimum. Og hvad der på mange måder var lige så banebrydende: Et fremtidssikret styresystem, iPhone OS, der tillod tredjeparter at udvikle et utal af spændende applikationer, der gav mobilen endnu flere funktioner og muligheder.

To epokegørende nyskabelser, der tilsammen nærmest gjorde iPhone til den mobil alle andre blev holdt op mod. Og det gælder på mange måder stadig.

[pt id=’2029354′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Apples Steve Jobs præsenterer den første revolutionerende iPhone som var udstyret med 4 GB hukommelse.”‘]

Apples Steve Jobs præsenterer den første, revolutionerende iPhone, som var udstyret med 4 GB hukommelse.


TAGS
Mobiltelefon

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S