ChaosPro
ChaosPro har ét formål, og det er at generere fraktaler. Disse smukke geometriske strukturer der er interessante som kunstudtryk såvel som et matematisk udsagn. Fraktaler er desuden en ufravigelig del af naturen, hvor fænomenet kan findes mange steder, hvis man ved, hvor man skal lede. ChaosPro skaber fraktaler i realtime, det vil sige, at hvis du ændrer nogle af parametrene, så genspejles disse øjeblikkeligt i fraktalen. Det er også muligt at generere mere end et fraktal ad gangen. Lidt godt for sjælen.
UC Browser
UC Browser er Chromium-baseret, så det kan ikke overraske, at denne browser stammer fra Android-platformen. Men i dag kan iOS-enheder, mobile Windows-brugere og sågar pc-brugere med Windows XP til Windows 10 benytte UC Browser. Browseren har et let og luftigt udtryk, og det føles også som om, at den er en af de hurtigere browsere, når nye websider skal loades. Browseren er desuden kompatibel med de fleste Chrome udvidelsesplugins. Af standardfeatures kan nævnes indbygget klippeværktøj til at tage screenshots.
UC Browser giver også mulighed for at downloade billeder fra websider, det samme skulle gælde for videoer og mp3, men det fik vi ikke afprøvet. Der er også indbygget ad-blocker, der kan blokere pop op-vinduer, hvis ønsket. En anden interessant ting er, at browseren i høj grad kan styres via ‘fagter’, også hvis man anvender Windows-versionen på sin pc. Højreklik med musen og udfør en forudbestemt bevægelse, så let er det.