4 stykker gratis software

4 stykker gratis software

Share

Der findes mange forskellige slags gratis software. Vi har samlet 4 stykker der alle er brugervenlige, og derfor både er nemme at installere og at anvende.

1. Når hukommelsen svigter

Programnavn: Mem Reduct

Mem Reduct er et lille real time-program til rensning af computerens hukommelse. Det kan installeres eller hentes som portabel version og kan anvendes til alle Windows-versioner fra Windows XP til Windows 10. Mem Reduct kan ikke forvandle en sløv computer til en mere responsiv computer. Programmet kan derimod frigive hukommelse, som tidligere brugte programmer stadig ligger beslag på. Det kan gøres manuelt eller i real time.

Se også:  Gratis kontorpakker [STORTEST]: Hvilken gratis office-pakke er bedst?
2. Gå på jagt efter duplikater

Programnavn: AllDup

gratis software

Kan du heller ikke altid bevare overblikket på din computer?

Vores computere er blevet udstyret med stadig større og større drev. Det gør, at vi nok ikke er så opmærksomme på, hvad vi har liggende på computeren. Det gælder både, hvilke filer vi har liggende, og hvor mange duplikater vi måtte have liggende på vore drev.

AllDup er et Windowsprogram, der er beregnet til at finde duplikater af filer på et eller flere drev på samme tid. Programmet kan søge efter duplikater ud fra navn, størrelse, filindhold, filtype, dato, attributtter med mere. Man kan blandt andet ekskludere filer fra sammenligningen. Ens søgninger opdeles i grupperinger, hvilket skal lette administrationen af de fundne duplikater.

Ud fra den forholdsvis korte brug af programmet vi har gennemgået, må det siges at være et program, hvor man føler sig frem, mens man prøver snart det ene og det andet. Det er et program med mange filtre og muligheder, men også et program man lige skal vænne sig til. 

Del denne