4 gode gratis programmer

4 gode gratis programmer

Share

Savner du gratis software, så er her fire gode programmer, der ikke koster dig en krone 

Slet genstande fra fotos – Programnavn: PhotoWipe
gratis-software4

PhotoWipe

Nogle gange støder vi på programmer, der lover mere, end de kan holde. PhotoWipe er et lille program, der skal kunne fjerne objekter fra et foto. Det sker ved, at man først maler objektet sort, hvilket er en noget mere besværgelig metode, end hvad mere avancerede billedredigeringsprogrammer kan tilbyde. Man får et preview af det færdige reultat og kan generere det færdige resultat. Programmet er bedst til at fjerne enkle genstande fra ikke for komplicerede baggrunde, dog med svingende resultat. 

Hent PhotoWipe her.

Til de festlige stunder, for cocktailelskeren – Programnavn: Mixology
gratis-software3

Mixology

Der eksisterer en lidt drilagtig tvist mellem brugere af Android-smartphones og brugere af iPhones om hvilken smartphone og i sidste ende brugermiljø, der er bedst. Det er vist ikke helt forkert at sige. Men om man har den ene eller den anden smartphone, så kan de fleste vel være enige om, at i festlige stunder er en cocktail ganske forfriskende, når tiden er den rette. Man kan selvfølgelig gå på bar og bestille en, men man kan også selv prøve at pifte en uformel komsammen op med at trylle bag bardisken derhjemme.

Nu er det ikke alle, der er velbevandrede i cocktail og drinkopskrifter, her kommer hjælpen i form af Mixology appen, der kan fås til Android og iOS. Her finder du tusindvis af opskrifter opdelt efter type eller ingredienser. Der er også en random drink-opskrift-søger, hvis du søger nyt, og har en velassorteret bar med mere. Appen starter med at angive mængder i Oz, men det kan rettes til metriske måleforhold. Der kan forekomme reklamer. 

Hent Mixology her.

Del denne