Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

4 gode gratis programmer

Trænger din computer til ny software, så er der her fire gode programmer, der ikke koster dig en krone.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Programnavn: PDF Anti-Copy - Når dit indhold skal forblive dit

PDF Anti-Copi

Nok kan man være venlig, men ikke så venlig at andre altid skal kunne plukke tekst og billeder fra ens PDF-dokumenter, i hvert fald ikke hvis det er vigtigt materiale. PDF Anti-Copy er et lille program, der forhindrer, at man kan kopiere tekst eller illustrationer fra et PDF-dokument.

Den originale formatering bibeholdes. Man kan også forhindre at PDF-dokumentet printes ud. Den gratis udgave har den store hæmsko, at hver side udstyres med et tydeligt vandmærke. Men det er glimrende reklame for Pro-udgaven.

Hent PDF Anti-Copy her.

Programnavn: XnRetro - Retrostemning til dine fotos

XnRetro

Alt var som bekendt bedre i gamle dage, ja det er jo nok en illusion. Men det behøver ikke betyde, at man ikke med fordel kan give sine fotos et snært retro-kvaliteter. XnRetro fra XnSoft er et fotoredigeringsprogram, der kan give dine fotos en tur med den ’nostalgiske pensel’ lige så fuglene synger. Programmet kan eksempelvis benyttes til FaceBook, til fotoalbums, eller i forbindelse med reklame for et specielt arrangement, hvor stemningen lige skal slås an.

Programmet byder på 20 forskellige farveeffekter, hvor man samtidig kan se originalen og 20 miniaturebilleder, der viser, hvorledes hver enkelt farveeffekt påvirker udtrykket. XnRetro kan desuden tilføje 15 forskellige lyseffekter, 28 forskellige rammer, og 5 forskellige vignetter til dine fotos. Ud over de færdige effekter, er det også muligt via skydere i højre side at justere ting som hvidbalance, farvemætning, eksponering, kontrast, støj, lysstyrke med mere. Programmet er intuitivt og ganske charmerende. 

Programnavn: Ditto - Udvidelse af Windows udklipsholder

Ditto

Ditto er et lille open source-program, der fungerer som udvidelse til Windows udklipsholder. Programmet kan fås som installationsfil samt som portabelt program. Ditto kan gemme indholdet af udklipsholderen hvad enten, det er tekst, billeder, HTML m.m. og tilgå det senere.

Ikke nok med det, flere computere kan på samme netværk deles om synkroniseret indhold fra udklipsholderne. Når dette sendes mellem computerne foregår det i krypteret form. Det fungerer ved, at indholdet gemmes i en database.

Hent Ditto her.

Programnavn: TheScore - Sportnyheder til de inkarnerede

TheScore

Hvis du elsker sport og elsker at følge med i alt sportsrelateret og samidig er ejer af en Android-smartphone eller tablet, ja så er TheScore en oplagt app at få smidt på enheden. Appen er gratis, og den giver adgang til et meget omfattende udvalg af informationer om et virkeligt bredt sportssortiment.

Appen har et meget internationalt snit, så hvis du elsker sportsgrene med et internationalt tilsnit som amerikansk football, NBA, MMA, NHL så er du landet helt rigtigt. Du kan få nyheder fra hele verden, og antallet af sportsgrene er stort. Du kan se resultater og få oplyst, hvornår næste sportsbegivenhed foregår.

Hent TheScore her.