OCCT står for Overclock Checking Tool, det indrammer helt præcist, hvad programmet er skabt til. Programmet leverer fire forskellige belastningstest, der på forskellig vis belaster systemet. Det er en god måde at verificere på, at ens computer fungerer og er stabil ved belastning, det gælder for alle computere, men specielt for dem der er overclockede. Du kan vælge om de enkelte test skal køre i et bestemt tidsrum, eller om de skal køre, indtil du afslutter dem.
Testene kan afbrydes ved en bestemt temperatur.
Fast Folder Eraser Pro er et oplagt emne, hvis der for alvor skal ryddes op på computeren. Programmet åbner op for hurtigere sletning af mapper end Windows’ normale procedure, og du får samtidig mulighed for at selv at styre processen ud fra egne præferencer. Vælg hvilken mappe eller mapper, der skal slettes, angiv hvilke betingelser, der skal gælde, og du er klar til at slette indholdet af mappen. Du kan indvirke på resultatet på en lang række felter, og det er sågar muligt at køre en simulering af en sletning uden, at der virkelig slettes noget.
Ellers kan du vælge at slette rent, slette med et valgfrit antal overskrivninger af de slettede filer, slette efter genstart og meget mere. Du kan vælge at slette samtlige filer eller kun dem, der opfylder visse kriterier enten via asteriks eller filer, der enten er et vist antal timer eller dage gamle, alternativt kan man nøjes med at slette filer, der ikke har været ændrede i et vist antal dage, og det er også muligt at slette efter størrelse.