4 gode gratis programmer

4 gode gratis programmer

Share

Her er fire fantastiske programmer, der ikke koster en krone

Justér skærmens lysstyrke
Programnavn: Monitorian

Som screenshottet tydeligt illustrerer, så er Monitorian et yderst simpelt program med en brugergrænseflade, der ikke kan blive mere enkel. Monitorian tilføjer ganske enkelt en skyder til Windows’ proceslinje, hvormed du kan ændre skærmens lysstyrke. Programmet skal ikke installeres, men igangsættes ved at starte den eksekverbare fil. Programmet understøtter op til fire tilsluttede skærme og kan angive, hvilke skærme der er tale om, hvis informationerne er tilstede. Lysstyrken kan justeres enkeltvis eller samlet.

Hent Monitorian her.
Forfatterens forlængede arm
Programnavn: yWriter

Hvis du skulle have en lille ‘forfatter i maven΄, så er yWriter måske noget, du skulle kigge nærmere på. Det gratis program er simpelthen sat i verden for at være et enkelt men effektivt program, der skal lette forfatteres arbejde i forbindelse med den opgave, det er at skrive og organisere et nyt værk under opførelse. Programmet hjælper til med at gøre det overskueligt at kaste sig ud i den kreative proces, det er at forfatte eksempelvis en ny bog, specielt hvis man er begynder i gamet.

Se også:  Haverobotter – ja, must have

Med yWriter kan man en hel del, hvilket kan være svært at se ud fra skærmbilledet, men vi skrev dog ikke en roman for at gøre sagen klar. Det står dog klart, at man kan oprette et projekt, der skal blive til det færdige værk, her kan man tilføje kapitler, scener, personer med mere. Ikke nok med at man kan organisere sit værk og få et bedre overblik, men programmet logger også fremskridtet, så dette kan følges. Storyboardet giver dig yderme et visuelt overblik.

Hent yWriter her.

Del denne