Home » Skærm » 3D-skærm med problemer
3D-skærm med problemer

3D-skærm med problemer

Share

Philips har sendt en 27″-skærm på gaden, og den skulle kunne vise 3D. Desværre fik redaktionen den aldrig til at fungere efter hensigten

Det er en flot 27″-skærm, Philips har sendt på gaden. Men skærmen skulle være meget mere end bare en flot 27″-skærm, den skulle nemlig også kunne vise 3D.
Vi startede med at afprøve skærmen på almindelig vis, og det var en imponerende oplevelse. Billedet står knivskarpt på skærmen, og den software, der følger med, giver masser af muligheder for at indstille skærmen, både med hensyn til farver, skarphed, kontrast og meget mere.

Men allerede ved installationen af skærmen fik vi problemer, problemer, som vi tidligere har oplevet med Philips-skærme.

Når vi indsætter den medfølgende cd i drevet, og autorun kører, starter browseren op og viser en tom side. Den eneste måde, vi kan komme uden om dette på, er ved at kigge på cd’en og manuelt åbne den html-fil, der ligger på cd’en. Derved kommer vi til velkomstskærmen og kan klikke os igennem.

Se også:  Philips AT8505 [TEST]: Trådløs kvalitetslyd

Næste problem kommer så ved installation af skærmdriveren. Her er der et link, der skulle lede over til den nyeste driver, men i virkeligheden ender du på en velkomstside, hvor du bliver anbefalet at registrere din skærm, så du kan få opdateringer (og mails) løbende. Men du skal stadig lede efter den nyeste driver, hvilket er lidt klodset.

Tilbage på installations-cd’en kan du installere den software, du bruger til at indstille skærmen med, og også det program, der gør, at du kan se 3D på skærmen. Den del kører fint direkte fra cd’en.

3D-kvaler

Med driver og software installeret på vores computer tilsluttede vi nu emitteren til det mini-usb-stik, der var i siden af skærmen, og derefter ladede vi 3D-brillerne op.

Se også:  3D til kamp mod racisme og miljøsvineri - de stærkeste projekter kåret

Da brillerne var opladet, tændte vi dem, som manualen angav, og tændte så 3D-programmet, men her fik vi den lakoniske meddelelse, at 3D-skærmdriveren ikke kunne startes, og den fejlmeddelelse blev så efterfulgt af en fejlkode.

Vi skiftede nu over fra vga-kabel til hdmi-kabel, men lige meget hjalp det. Vi fik hele tiden at vide, at 3D-skærmdriveren ikke kunne startes.

Et af vores problemer var, at vi ikke kunne se, om emitteren rent faktisk var aktiv. Der var intet, der indikerede det på den, og intet i manualen, der viste, at den skulle have en indikator.

Enden på visen blev, at vi aldrig fik 3D til at virke på skærmen.n


Philips 273G3DH
  • Billedekvalitet
  • Elforbrug
  • Features
  • Pris
2.5

Alt om DATA siger

En stor og flot skærm, der skulle kunne bruges som både 3D-skærm til pc og spillekonsol. Desværre fik vi aldrig 3D til at virke på skærmen, hvilket koster den mange point i vores bedømmelse. Ikke mindst fordi skærmen pludselig bliver et ret dyrt bekendtskab.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
3D
fladskærm
Philips

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S