Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

3D-printeren skal kunne tænke selv

Et nyt projekt skal gøre 3D-printeren i stand til at selv at tænke med i fremstillingsprocessen, fra materialevalg til færdigt produkt.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

3D-printere er besværlige. De tager tid at køre ind og producere på, og det, der kommer ud af printeren, svarer alt for sjældent til det, man havde forventet. Omstændelig efterbearbejdning, manglende kvalitetskontrol, grove overflader og begrænset materialevalg er andre væsentlige ulemper.

Men: 3D-printere er også uovertruffen fleksibilitet, præcision og geometrisk frihed samt lynhurtig produktionsstart uden investeringskrævende værktøjer. Disse fordele har potentialet til at ændre spillereglerne i en lang række industrier, hvis altså besværet og ulemperne kan fjernes.

Projektet 3DIMS udspringer af en række vellykkede forsøg på at forvandle en 3D-printer til en industriel produktionslinje. Virksomheden AddiFab har, med udgangspunkt i høreapparatsindustriens behov, udviklet en 3D-printer og tilhørende procesudstyr som med øget proces-automatisering kan løfte produktivitet, kvalitet og reproducerbarhed.

På nuværende tidspunkt produceres præcisionsemner i plast og silikone, og materialerne metal og keramik er under opstart. Men særligt indkøring og kvalitetskontrol er områder, der stadig kan forbedres. Ideelt skal 3D-printeren selv kunne analysere sig frem til fordelagtige materialevalg, procesparametre og kvalitetsmål, når den fodres med en design-fil, og derefter holde processen på sporet, så det ønskede slutresultat opnås.

Et samarbejde mellem DTU Mekanik, DTU Compute og virksomhederne Sintex, Elos Medtech og AddiFab har som mål at automatisere og optimere indkøring og kvalitetssikring. Midlerne er produkt- og processimulering, løbende proces-monitorering samt optimering og kalibrering understøttet af maskinlæring. Og perspektiverne er store:

"Manglende forudsigelighed, reproducerbarhed og kvalitetssikring er nogle af de væsentligste barrierer for industriel anvendelse af 3D-print. Med 3DIMS adresseres disse mangler, hvorved produktiviteten løftes til et niveau, hvor egentlig volumenproduktion bliver rentabel. For en økonomi som den danske, hvor innovation og højt specialiserede løsninger er i højsædet, vil industrialiseret 3D-print kunne styrke konkurrenceevnen og støtte op om vækst og jobskabelse", siger Lasse G. Staal, adm. direktør i AddiFab.

Stærke kræfter bag projektet

AddiFab er pioner inden for industrialiseret 3D-print og bidrager til projektet med den egen-udviklede produktionslinje Add-Line. AddiFab vil i projektet fokusere på nyskabende anvendelser af Add-Line til produktion af keramiske og metalliske emner samt tilhørende procesunderstøttelse.

DTU Compute er førende inden for sensorer og computer-vision, statistik og analyse af 3D-geometrier. DTU Compute vil i projektet arbejde med indsamling og behandling af data med henblik på udvikling af metodologier til analyse af 3D-printede geometrier.

DTU Mekanik forsker i præcisionsfremstillingsteknologier, herunder 3D-print og multi-materiale-teknologier. DTU Mekanik skal i projektet arbejde med procesudvikling og styring med fokus på 3D-print.

Elos Medtech Pinol A/S har udviklet sig til den foretrukne partner til nyudvikling og produktion af dentale produkter i keramik og metal. 3D-print er en ”disruptive technology” i produktion, og det er strategisk vigtigt for Elos Medtech Pinol A/S at være med i dette projekt for fortsat at skabe vækst, både økonomisk og i antal af arbejdspladser i Danmark.

Sintex er eksperter inden for pulver- og sinterteknologi med speciale i metal injection moulding. Sintex vil i projektet arbejde med emne-karakterisering, metodeudvikling og procesoptimering inden for sintring af metalliske emner fremstillet i projektet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere