Home » Bærbar computer » 3D på computeren – helt uden briller
3D på computeren – helt uden briller

3D på computeren – helt uden briller

Share

Denne bærbare pc vækker virkelig opsigt. Den kan nemlig vise 3D-spil og -film, men vel at mærke uden, at du skal sidde med et par tunge briller på næsen for at opleve dybdeeffekten. Yderligere er Toshiba Qosmio F750 spækket med funktioner og har masser af muskler

3D er for længst kommet ind på tv-skærmen, men nu får også de bærbare pc’er den tredje dimension ind i billedoplevelsen. Og denne Toshiba Qosmio F750 gør det på en særlig fiks måde, så du slet ikke behøver at bruge særlige briller for at opleve 3D-effekten. Det er ret opsigtsvækkende.

Hvordan det kan lade sig gøre, vender vi tilbage til, men lad os med det samme slå fast, at dette ikke er en billig maskine, og at den ikke henvender sig til gud og hvermand, men til dem af os, som er bidt af pc-spil eller spillefilm.

Alligevel er den meget interessant, for den kan meget vel være forløberen for en trend inden for bærbare computere. Inden for en overskuelig årrække kan 3D gå hen og blive en standardfunktion eller noget, du kan tilvælge for en beskeden mersum.

Justerer selv efter dine øjne

Det første, der slår dig, når du åbner for Qosmio, er nok ikke 3D-muligheden, men det knaldrøde chassis, der ser rapt ud trods en tykkelse på næsten 4 centimeter og en vægt tæt på 3 kilo. Størrelsen skyldes især skærmen, der er 15,6” stor og naturligvis i Full HD-opløsning.

Den har en opdateringsfrekvens på 120 Hz, hvilket betyder, at billedet fornyes 120 gange i sekundet eller omkring det dobbelte af normale skærme i bærbare computere. Det sikrer et flimmerfrit billede ved hurtige bevægelser, men det er også et krav, for at 3D skal kunne fungere.

Og 3D uden briller? Ja, det har Toshiba løst ved at gøre skærmen linseformet. Det betyder ikke, at den buer udad, men den kan sende billederne enten skråt til højre eller til venstre og derved på skift levere hver sin billedvinkel til øjnene, og så får billedet dybde.

Der er en tynd film indbygget i skærmen, som gør det muligt. Men filmen forhindrer ikke, at 2D-billeder på skærmen står så skarpt og godt, som man forventer i prisklassen.

[pt id=’2018830′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Der er indbygget webkamera med HD-opløsning. Det bruges blandt andet til at tracke øjenbevægelser som skærmens 3D-effekt justeres efter.”‘]

Der er indbygget webkamera med HD-opløsning. Det bruges blandt andet til at tracke øjenbevægelser, som skærmens 3D-effekt justeres efter.

Et sandt muskelbundt

Problemet med Toshibas løsning er, at dit hoved ikke er fastlåst i samme position foran skærmen. Det har de dygtige ingeniører løst ved at lade det indbyggede webkamera registrere øjnenes bevægelser, så computeren løbende kan justere skærmens output. Det er ret kompliceret og kræver megen processorkraft. Men det betyder, at kun en person ad gangen kan opleve 3D-effekten.

Desuden er 3D-effekten heller ikke helt så god som fra skærme, der kræver 3D-briller. Der er en forøget dybde i billedet, men bevæger du hovedet hurtigt, kan du også se, at computeren arbejder på at flytte billedet. Det forstyrrer helhedsoplevelsen. Samtidig forsvinder noget af skarpheden i billedet.

Toshiba kan også – som mange tv’er – lave 2D-materiale om til 3D. Billedet bliver mere tredimensionelt, men kvaliteten er noget svingende ligesom med tv’er, der har samme funktion.

Det skygger dog ikke over, at Qosmio er en imponerende maskine, som du vil kunne bruge til selv heftig billedbehandling og videoredigering. For med den ultrakraftige Core i7-processor kombineret med et Nvidia grafikkort er her tale om en maskine, der kan ”knække” programmer, som du normalt vil vælge kraftige stationære maskiner til.

[pt id=’2018831′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Med den store skærm er der blevet plads til et tastatur med numeriske taster. Øverst finder du de rigtig gode indbyggede højttalere fra Harman Kardon.”‘]

Med den store skærm er der blevet plads til et tastatur med numeriske taster. Øverst finder du de rigtig gode indbyggede højttalere fra Harman Kardon.

Vi har prøvet Toshiba med programmer som Adobe Photoshop (billedbehandling) og Adobe Premiere (videoredigering) og er ærlig talt lidt imponerede over den lethed, hvormed den håndterer selv vanskelige opgaver.

Ved spil er computeren på hjemmebane. Grafikken glider fantastisk godt – helt uden ryk og med en detaljering, som er unik. Man tager sig selv i at blive fascineret af detaljerne og glemmer faktisk at spille. Til film er Qosmio også perfekt, da den med lethed kan kobles på et tv via HDMI-kabel. Har du ikke Blu-ray-afspiller, vælger du bare den i Toshiba’en.

Lyden fra de indbyggede højttalere er meget flot. Ikke med bulderbas og imponatoreffekt med forhøjet basniveau, som mange computere har tendens til. Men med det detaljerede lydbillede, som man sætter pris på, når man spiller i timevis. Du har en klar fornemmelse af, hvor din modstander befinder sig i lydbilledet.

Prisen er derefter: 11.000 kroner. Det er mange penge, så denne maskine retter sig især mod entusiasten, der bare skal have det ultimative på markedet lige nu.

Specifikationer

Processor: Intel Core i7
Hukommelse: 4 GB (op til 8 GB)
Harddisk: 500 GB
Skærm: 15,6” Full HD
Grafikkort: Nvidia GeForce GT 540M
Optisk drev: Blu-ray
Tilslutninger: HDMI, USB 2.0, USB 3.0, multikortlæser
Styresystem: Windows 7 64-bit Home Premium
Dimensioner: 380,5 x 254 x 30/37,6 mm
Vægt: 2,8 kilo


Toshiba Qosmio F750
  • Pris
4
Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på Toshiba Batteri til Toshiba Qosmio F60/ Qosmio F750 / Typ PA3757U-1BRS
TAGS
3D
Toshiba

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S