Home » Skærm » 32” UHD til en stærk pris
32” UHD til en stærk pris

32” UHD til en stærk pris

Share

BenQ leverer mange tommer flot 4K til en ganske fornuftig pris

Taiwanske BenQ kender vi bedst for projektorer, men koncernen fremstiller mange andre elektronikprodukter og har nogle spændende computerskærme.

Den testede BL3201 bliver markedsført som en professionel monitor til CAD (Computer Aided Design), videoredigering og andre formål, der kræver høj billedkvalitet.

Med sådan en beskrivelse er det en selvfølge, at skærmen kan højdejusteres samt vippes og drejes, så brugerens arbejdsstilling bliver så lidt belastende som muligt. Desuden kan skærmen roteres 90° til højformat, hvad der kan være praktisk til nogle grafiske opgaver, og hvis den medfølgende software installeres, sørger Auto Pivot-funktionen for at rotere billedet.

BenQs BL3201 er skabt til designere – ikke til at vinde designpriser. Den er nem at justere og de almindelige touch-felter til nærbetjening suppleres af den runde ”puck”.

Se også:  Perfekt match: hjemmekontor-skærm egner sig også til gaming

Ud over alt i indgange til videosignaler er der en let tilgængelig SD-kortlæser i højre side, en USB-hub med fem 3.0-tilslutninger og audio-ind/udgange. Der er kabler til det hele i det generøse standardtilbehør, men BenQ har ikke gjort meget ud af kabel-management, og især hvis flere af tilslutningsmulighederne udnyttes, kommer skærmens bagside nemt til at se noget rodet ud.

Udvalget af indstillinger og justeringer er aldeles overvældende, så ethvert behov må siges at være tilgodeset. BenQ har udstyret skærmen med de sædvanlige touch-felter godt gemt af vejen nederst til højre på fronten. Herudover medfølger en nærmest genial lille rund ”mus”, som kan ligge i drejefoden og gør det meget nemmere at indstille de mange parametre.

Selve LCD-panelet er af ips (In-Plane Switching) typen, som er forholdsvis ny, udviklet af LG og har bedre farver samt dybere sort og en bredere betragtningsvinkel end den gamle TN (Twisted Nematic) teknologi. Til gengæld reagerer ips ikke så hurtigt som TN, der stadig er gamernes favorit. En anden teknisk finesse er strømforsyningen til LED-baglyset. Her bruger mange firmaer PWM (Pulse Width Modulation), som regulerer lysstyrken ved at variere, hvor hurtigt der tændes/slukkes for baglyset.

Se også:  Ny 4K-skærm vil vise konsoller fra deres bedste side

Dette kan give flimmer, som trætter øjnene, og BenQ har derfor valgt god, gammeldags jævnstrøm (DC), der sender en konstant strøm gennem lysdioderne. Endelig kan man aktivere en Eye Protect Sensor, som justerer lysstyrken efter belysningen ved skærmen.

Alt i alt en billedgengivelse, som næppe kan gøres ret meget bedre. Billedet står så roligt, som var det trykt på LCD-panelet, og en enkel kalibrering ved hjælp af BenQs Display Pilot-software kombineret med Eco-billedtilstand giver nogle i mine øjne meget realistiske farver.


BenQ BL3201
  • Ydelse
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Pris
4

Alt om DATA siger

BenQ BL3201 er et solidt stykke værktøj til professionelle, som skal have klaret jobbet på en god og rationel måde. Både fysisk og elektronisk kan denne skærm tilpasses praktisk talt enhver arbejdssituation og kilde, og det er relativt nemt at få den til at vise korrekte farver. Et virkeligt godt køb.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
BenQ
skærm

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S