Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor mikrofonproducent skaber luksus høretelefoner

Anderkendt mikrofonproducent gør entré på markedet for HiFi-høretelefoner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Blue udvider nu sin produktportefølje i Danmark med Lola. Et sæt høretelefoner i HiFi -kvalitet, udviklet med afsæt i virksomhedens mangeårige erfaring med at producere studiemikrofoner i høj kvalitet. 

Ny, men erfaren spiller

Selvom Blue er en relativ ny spiller på markedet for høretelefoner, har den californiske virksomhed i to årtier stået bag nogle af de bedst sælgende studie- og USB-mikrofoner. Den erfaring bruger Blue nu til at give brugere den ultimative lytteoplevelse.

Fordi meget af den musik, vi lytter til i dag, er optaget på Blues mikrofoner i studier verden over, føler Blue et særligt ansvar for, at kunsternes musik i sidste ende formidles så autentisk og kraftig som muligt til lytterne.

Takket være Blues specialfremstillede 50mm drivere, leveres en nøjagtig lydgengivelse. De store kabinetter bag driverne maksimerer luftvolumen. Det giver et fuldendt og harmonisk lydbillede. De lave frekvenser er stramme og kraftige, mellemtonerne velartikulerede og de høje frekvenser tilpas vidtrækkende.

Uanset om du lytter til musik i MP3-format, FLAC-format, vinyl eller streamer direkte fra Spotify, lover Blue, at brugere med Lola vil få ørene op for detaljer i musikken, de aldrig har bemærket før.

Tager kampen op mod masseproducerede høretelefoner

Ambitionsniveauet er højt. Blue proklamerer modigt, at de er klar til at tage kampen op mod nogle af de største høretelefon-brands i verden: "Med Lola vil vi være med til at sætte en ny standard for lydkvalitet på markedet for høretelefoner", siger direktør i Blue Microphones John Maier og fortsætter: "Populære masseproducerede høretelefoner lever ikke altid op til deres hype, og derfor har vi udviklet Lola til dem, der ikke vil nøjes".

Design der skiller sig ud

Man kan ikke undgå at bemærke Lolas karakteristiske, nærmest futuristiske design, der får høretelefonerne til at skille sig ud. Lola afspejler Blues helhedsorienterede tilgang til design, der ikke kun giver høretelefonerne et særegnet udtryk, men samtidig bidrager til at optimere både lydoplevelse og pasform.

Høj komfort har været førsteprioritet for Blue i udvikligen af Lola. Høretelefonerne har en tynd letvægtshovedbøjle med fire fleksible ”led”, der sammen med justerbare ”arme” på ørekopperne sørger for, at høretelefonerne sidder godt og parallelt på hovedet. De øreformede ørekopper danner et tætsluttende skjold omring ørene. De bidrager dermed til en nøjagtig basgengivelse, god lydisolering og minimal udslip af lyden. Resultatet er et sæt høretelefoner, hvis pasform kan skræddersyes til den enkelte bruger. Det skal sikre både god komfort og overlegen lyd.

Lola, der fås i sort og hvid, kommer med et blødt rejseetui samt to lydkabler på henholdsvis 3 meter og 1,2 meter med indbygget mikrofon, der har kontrolknap til Apples iPhones og iPad.

Lola fås i butikker og online hos Komplett, Elgiganten og andre autoriserede forhandlere. Den vejledende pris er 2.049 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere