Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

3 udsat for afpresning: IT-kriminelle truer med at udlevere kundeoplysninger

Teleselskabet 3 bliver i disse dage afpresset af kriminelle, der kræver et større millionbeløb for ikke at udlevere oplysninger om en lille del af 3’s kundebase. 3 har overdraget sagen til politiet, der nu efterforsker sagen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Natten til fredag blev teleselskabet 3 kontaktet af en eller flere kriminelle, der i en mail hævdede at være i besiddelse af kundeoplysninger om en lille del af 3’s kundebase. Oplysninger, som den eller de kriminelle har krævet et større millionbeløb for ikke at offentliggøre.

Efter at have været i dialog med politiet er det vurderingen, at truslen om afpresning er reel, og at gerningsmændene faktisk er kommet ulovligt i besiddelse af oplysninger om ca. 3.600 kundenumre i 3’s kundebase. Oplysninger, der p.t. vurderes til at være navn, adresse og cpr-nummer, men ikke bankoplysninger eller pinkoder. Oplysningerne er ikke af ny dato, men mindst 9 måneder gamle.

Hos 3 ser man naturligvis med stor alvor på sagen:

”Det er første gang i virksomhedens historie, at vi er udsat for denne type af kriminel adfærd. Jeg vil gerne slå fast, at vi hos 3 naturligvis ikke medvirker til at forhandle med kriminelle. Vi har derfor overdraget sagen til politiet, som straks er gået i gang med efterforskningen, og vi er trygge ved, at man her kommer til bunds i en både alvorlig og meget ubehagelig sag for vores kunder og for 3,” siger Sidsel Rosendal Olsen, Kundedirektør hos 3.

Hos 3 ved man på nuværende tidspunkt ikke, hvordan den eller de kriminelle er kommet i besiddelse af oplysningerne:

”Vi håndterer mange data og personfølsomme oplysninger hver dag, så sikkerhed er højeste prioritet for os. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvordan oplysningerne er faldet i forkerte hænder, og indtil vi har sikker viden i det spørgsmål, vil vi ikke bidrage til spekulation. Vi afventer resultatet af politiets efterforskning,” siger Sidsel Rosendal Olsen, Kundedirektør hos 3.

Vil informere kunderne mest muligt

Teleselskabet 3 har i dag ca. 1,2 mio. kunder, og på nuværende tidspunkt er det derfor vurderingen, at det er en mindre del af kundebasen, der er ramt. 3 har valgt at gå ud med sagen for at informere sine kunder mest muligt, hurtigst muligt i en sag, som selskabet er både kede og ærgerlige over:

”Jeg er ked af det på kundernes vegne, og vil naturligvis beklage det, der er sket. Hvor det har været muligt, har vi selvfølgelig allerede skrevet til de kunder, som er berørt af sagen. Men det er vigtigt for os, at alle vores kunder har så megen viden og information om sagen som muligt, og derfor vælger vi at gå ud og fortælle om det, selvom vi lige nu står midt i en trussel om afpresning,” siger Sidsel Rosendal Olsen, Kundedirektør hos 3.

3’s Kundeservice er klar til at besvare henvendelser fra kunder fra kl. 09.00 og på 3.dk/faq vil det også være muligt at finde svar på generelle spørgsmål om sagen.

Til orientering har 3 underrettet alle relevante myndigheder og har aktiveret sit kriseberedskab, som vil arbejde i døgndrift, indtil denne sag er opklaret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere