Teleselskabet 3 er ude med et tidligt påskeæg til mange af deres kunder. De har netop i en pressemeddelelse meldt ud, at de opgraderer en række udvalgte abonnementer for privatkunder med mere data uden, at priserne ændrer sig.
Ifølge Energistyrelsens Telestatistik steg dataforbruget herhjemme med 50 % i første halvår af 2017, og den samme tendens mærker de hos 3, derfor har de valgt at tilføje mere data i mange af deres pakker.
”Vi har hele tiden fokus på, hvordan danskernes adfærd på mobilen udvikler sig. Lige nu er tendensen, at flere ting bliver tilgængeligt digitalt og skal derfor betjenes online, så danskerne er afhængige af at skulle bruge mere data. Derfor tilføjer vi nu mere data i udvalgte abonnementer uden at hæve priserne – og så øger vi fair use-grænsen fra 10 til 20 GB for privatkundernes abonnementer med 3LikeHome,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet.
Fair use-grænsen hæves
Udover de ekstra data i mange af 3’s abonnementer har teleselskabet også hævet fair use-grænsen for deres 3LikeHome privatkunder fra 10 GB til 20 GB
”Vi er begyndt at se, at vores kunder bruger mobilen mere i udlandet. De har præcis samme mobiladfærd i udlandet som herhjemme, og de har nu efter flere års barriere vænnet sig til, at mobilen også kan være en hjælpende hånd eller en underholdningskilde i udlandet. Så vi oplever, at danskernes dataforbrug også er begyndt at stige her. Derfor er tiden inde til, at vi tilbyder dem mere data, når de er i udlandet,” forklarer David Elsass.
I 57 lande kan danskerne nu bruge mobilen præcis, ligesom de gør derhjemme uden at skulle betale roamingafgift.
Fakta fra Teleselskabet 3:
Fra den 27. marts 2018 bliver følgende abonnementer ændret og får inkluderet mere data eller tale. Prisen ændres ikke. Opgraderingerne gælder kun for privatkunder.
For nye kunder gælder opgraderingerne af abonnementerne fra den 27. marts 2018.
For eksisterende kunder gælder opgraderingerne fra næste regningsperiode – den 16. april 2018.
For ældre abonnementer med 3LikeHome, der ikke længere udbydes, gælder opgraderingerne den 23. april 2018.
Plus-abonnement får mere tale inkluderet:
Fri Tale med 3LikeHome:
Mobile bredbånds-abonnementer:
3LikeHome