Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

3 og Astralis i nyt, stort gaming-partnerskab

Den bedste internetforbindelse, en top-tunet PC og et kernesundt fællesskab. Det er fundamentet for gode spiloplevelser, og nu forener teleselskabet 3 og Astralis Nexus disse ting i et nyt, partnerskab.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Astralis er en af verdens førende esportsorganisationer, og med sine 1200 kvm topmoderne faciliteter i hjertet af København er Astralis Nexus Danmarks nye, store center for gaming, underholdning og undervisning. Under mottoet ”Player 3 has entered the game” indgår teleselskabet 3 og Astralis Nexus nu et strategisk partnerskab, der skal bringe forældre og deres børn tættere sammen om at få flere positive oplevelser med gaming. I partnerskabet forenes 3’s 5G-netværk med Astralis’ fokus på, at optimal præstation på serveren også kræver sunde vaner, motion og frisk luft.

Hurtigt netværk og gaming kan bringe familier sammen

For 3 er samarbejdet med Astralis Nexus et vigtigt skridt på rejsen ind i gaming, og Jesper Thyssen, Marketing Director hos 3, fortæller:
"Vi tilbyder det, som enhver gamer uanset niveau har brug for, nemlig et lynhurtigt netværk med en stabil forbindelse. Det er baggrunden for vores partnerskab med Astralis Nexus, og det er en af de store styrker i det 5G netværk, vi er i fuld gang med at udrulle i Danmark. Vi ønsker at tage gaming seriøst og bringe familier tættere sammen i en større forståelse af, hvordan gaming kan give positive oplevelser og nye fællesskaber. Astralis er en fantastisk partner, netop fordi de arbejder seriøst med balancen mellem gaming og andre aktiviteter," fortæller Jesper Thyssen.

Kasper Sindt, kommerciel direktør i Astralis, er begejstret ved udsigten til de mange nye muligheder for Astralis Nexus og gaming-scenen generelt: "I Astralis har vi indgået mange kommercielle samarbejdsaftaler, men aftalen med 3 er den første strategiske aftale, der tager 100% udgangspunkt i Astralis Nexus, hvor det primært handler om at skabe de bedste gaming-oplevelser for alle, uanset alder, køn, niveau eller andre normale skel. Vi ser uendeligt mange muligheder for at kombinere de digitale oplevelser med fysisk fællesskab, og vi vil allerede i åbningsweekenden sammen med 3 præsentere nogle af de mange nye tiltag i Nexus," lover Kasper Sindt.

3 er i skrivende stund i gang med at udrulle det hurtige 5G-netværk, som både forøger hastigheden markant og nedbringer lag; enhver gamers værste fjende. Som en del af udrulningen, vil der også blive fokus på netværket omkring Astralis Nexus, der ligger ved Tivoli i København.

Jesper Thyssen: "For os handler det om at levere lynhurtigt og stabilt 5G, hvor der virkelig er behov. Det er også tanken bag vores stadionpartnerskab med Parken, hvor vi for et par måneder siden indledte udrulningen af et netværk, der løfter oplevelsen for alle Parkens gæster. Nu gør vi det samme med Danmarks største digitale sportsbrand og i Danmarks mest innovative samlingssted for gamere, så man kan sige, at vi har fuldendt cirklen," lyder det fra Thyssen.

Kasper Sindt fra Astralis følger op: "Astralis er på mange måder den digitale version af traditionel sport, bare med alle de muligheder det giver at være internationale og netop digitale fra fødslen. Med Nexus har vi mulighed for at dyrke esporten med vores spillere og forskellige hold, samtidig med, vi åbner for alle, der er bare en smule interesseret i gaming-verdenen. Som i alt andet vi laver, ønsker vi at gøre tingene på vores måde, og her giver værdifællesskabet og samarbejdet med 3 nogle meget interessante muligheder for både gamere, fans og kommercielt for begge parter," runder Sindt af.

Fakta om samarbejdet mellem 3 og Astralis Nexus

• Astralis Nexus er Danmarks nyeste center for gaming, underholdning og undervisning, drevet af Astralis, midt i København
• Astralis Nexus er 1200 kvm med 130 topmoderne gamingstationer, streamingstudier, auditorium, VIP gamer-lounges, træningsfaciliteter til Astralis’ pro-hold og 300kvm merchandise shop
• Astralis Nexus og 3 holder åbningsweekend fra d. 4 til 6. februar
• Åbningsweekenden byder på konkurrencer, hvor man kan vinde 3’s VIP-rum på Astralis Nexus til sig selv og 9 venner
• I åbningsweekenden giver teleselskabet 3 den 3. time gratis til alle, der gamer hos Astralis Nexus




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere