Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: 3 Internet til hjemmet 5G: Supernemt og rasende hurtigt bredbånd via 5G

Fiber er ikke den eneste vej til lynhurtigt bredbånd. Med en 5G-baseret løsning får du imponerende hastigheder og har hul igennem på et par minutter. Vi testede 3s nye bredbånd på 5G.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi er indoktrineret med at fiber er den optimale løsning, hvis vi vil have hurtigt og stabilt bredbånd. Det er dog ikke nødvendigvis sandheden. Bor du et sted med god 5G-dækning kan en løsning baseret på det mobile bredbånd være mindst lige så god. Vi testede 3s nye løsning, Internet i hjemmet 5G.

I gang på få minutter

Den kommer godt fra start. I sin opsætning er den så nem, at man næsten tror det er løgn. Du skal blot sætte strøm til den medfølgende router og sætte simkortet i bunden af den, så er der internet. Netværksnavn og kode står i bunden og så snart det er tastet ind på din mobil og øvrige enheder, er der hul igennem. Og det i en grad, der blæser vores ellers udmærkede kabelbaserede bredbåndsløsning (ikke fiber) af banen.

Lige ved siden af routeren opnåede vi over 500 Mbps download med en Google Pixel 7 Pro mobil.

I det modsatte hjørne af den cirka 120 kvm store bolig, på et flisebesat badeværelse i kælderetagen, var der stadig fin forbindelse, med over 25 Mbps i download.

I rigtig mange hjem vil 3s løsning således være fuldt tilstrækkelig til at dække bredbåndsbehovet.

Der er også et fint antal porte til diverse hubs og andre udvidelser bagpå routeren. Der er også et fint antal porte til diverse hubs og andre udvidelser bagpå routeren.

Ikke for alle

Hvilken ydelse man opnår afhænger dog helt af 5G-dækningen hvor man bor. Vi testede i en lejlighed på Vesterbro, centralt i København, og her er dækningen god. Kommer man længere ud i landets yderområder variere dækningen og dermed den ydelse du kan opnå.

5G-bredbånd er derfor ikke for alle endnu. 3 vurderer selv at deres netværk dækker 70 procent af danskerne lige nu, men forventer at den vil nå 100 procent mod slutningen af 2023.

Er man dækket godt af 5G er 3s mobilbaserede internet er en rigtig glimrende løsning. Ikke blot er den nem og, under de rette forhold, lynhurtig, den giver også en fleksibilitet man ikke får med en kabelbaseret løsning. Du kan frit tage den med hvor du ønsker, eksempelvis i sommerhus, så du ikke behøver at oprette selvstændig bredbåndsforbindelse her.

Prisen er også nogenlunde fornuftig i betragtning af hvilke hastigheder der kan opnås. 199 kroner de første 6 måneder, derefter 299 kroner.

Bedømmelse:

Kvalitetsindtryk: 5/6
Brugervenlighed: 6/6
Funktionalitet: 4/6
Ydelse: 5/6
Pris: 3/6
Samlet: 5/6