Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

3 indfører fri tale i alle abonnementer

Fremover skal du kun bekymre dig om, hvor meget data du regner med at bruge, når du køber abonnement hos 3.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tale, sms’er og mms’er er alt sammen inkluderet i 3’s nye abonnementer. Så fremover skal man blot vælge sit abonnement ud fra, hvor meget data man forventer at bruge.

”Vores kunder bruger ekstremt meget data – og i takt med, at stadig flere kommer på det nye 4G/LTE-netværk, vil det bare eksplodere yderligere. Data er fremtiden, det er her, man som teleselskab for alvor kan differentiere sig over for kunderne ved at have et godt netværk med mulighed for hurtige hastigheder – og attraktive datapakker, der opfylder kundernes behov. Derfor har vi valgt at fokusere på data i vores nye abonnementer. Samtidig giver det kunderne en frihed, at de ikke længere skal tage stilling til, hvor venner og familie er kunder – så de kan ringe billigere til dem – hos 3 er al tale jo inkluderet uanset, hvem man taler med,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet i 3 Danmark.

Udover fri, ubegrænset tale er der fortsat fri sms/mms og ingen opkaldsafgift i de nye abonnementer. Som kunde kan man desuden frit tale videre, når man tager til Sverige - som om man stadig var i Danmark.

”I telebranchen får vi ofte tæsk for, at priser og abonnementer ikke er gennemskuelige. Men vi prøver faktisk at gøre et komplekst område så gennemskueligt som muligt. Kunderne får den tryghed, at de ved, at mobilregningen ikke løber løbsk uanset, hvor meget de taler. Med fri tale i alle vores nye abonnementer skal kunderne udelukkende tage stilling til, hvor meget data de skal bruge.

Så bliver det ikke meget simplere. Der har længe været talt om, at data er fremtiden. Og fremtiden er her nu,” siger David Elsass.

Abonnementerne går i luften 27. februar. Fri tale gælder alle 3’s nye abonnementer, som 3 lancerer i dag. Ældre abonnementer kører videre under de nuværende vilkår og priser, indtil kunden vælger at skifte til et nyt abonnement – under forudsætning af, at de er uden for binding.

Fri tale gælder samtaler til alle uanset, hvilket mobilselskab de bruger. Det inkluderer dog ikke kald til 70-, 80- og 90-numre, der faktureres med 60 øre/minuttet.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager

Bunker Holding A/S

Director of Technology

Businessmann A/S

DevOps Consultant

Optum Computational Engineering ApS

SW developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere