Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

3 giver dig bedre Netflix

3 har optimeret sit netværk i samarbejde med Netflix for at levere den bedst mulige streamingoplevelse. Film og serier starter med det samme - også på tidspunkter, hvor der er flest, der streamer samtidig.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I efteråret indgik teleselskabet 3 en særlig aftale med Netflix om at blive en del af The Netflix Open Connect Initiative. I praksis betyder samarbejdet, at 3 og Netflix i fællesskab sikrer kunderne den bedst mulige streamingoplevelse og en mere kosteffektiv løsning for 3. To styk Open Connect Appliance (OCA) servere er nu installeret lokalt hos 3 i Danmark, så serier og film på Netflix ikke længere skal streames af 3’s kunder fra fjerntliggende servere i udlandet.

”Det er både en fordel for vores kunder og for 3 som forretning, at alt indhold nu transporteres direkte fra Netflix-serverne i vores danske datacentre. Dermed sikrer vi, at streamingen starter med det samme og i optimal kvalitet – også på de travleste tidspunkter, hvor mange kunder streamer samtidig. Og for os som virksomhed er der færre omkostninger forbundet med Netflix-trafikken, fordi serverne står i Danmark,” siger Kim Christensen, der er netværksdirektør hos 3 Danmark.

Netflix står for hele 25 procent af 3’s samlede netværkstrafik i Danmark, og ifølge teleselskabet peaker Netflix-trafikken især i pendler-timen om morgenen mellem kl. 06.00-08.00 på hverdage og om aftenen kl. 20.30.

”Med vores Open Connect initiativ sørger vi for, at indholdet på Netflix er så fysisk tæt på brugerne som muligt. På den måde sikrer vi, at indholdet leveres i højeste kvalitet og mest effektivt,” siger Dave Temkin, Vice President of Network Strategy and Architecture hos Netflix, og fortsætter: ”3 Danmark har valgt en rigtig god løsning til fordel for vores fælles kunder. Vi sætter stor pris på samarbejdet med 3.”

Udstyr i topklasse

Cache serverne, der er udviklet af Netflix, er redundant på flere niveauer og skiller sig markant ud fra den øvrige teknik i 3’s datacentre – både hvad angår software og hardware. OCA’erne er karakteriseret ved den klassiske røde Netflix-farve og med velkendte filmcitater, der pryder fronten. Blandt filmkendere vil citaterne “All right twinkle toes, what’s your exit strategy?” og “This will not stand ya know, this aggression will not stand, man” fra filmene True Lies og The Big Lebowski hurtig vække genklang.

Indvendig er hvert enkelt serverkabinet udstyret med 36 Hitachi He8 Helium Drive og 6 Solid State Drives. Dermed kan hver enkelt server rumme op til 260 TB data.

”Netflix tilbyder to forskellige OCA-typer og hos 3 har vi fået de mest kraftfulde modeller. Kombinationen af Hitachi og SSD’er gør, at cache serverne har en imponerende harddiskkapacitet. Faktisk kan hver enkelt OCA’er levere op til 18 Gbit pr. sekund. Vi kan dermed servicere mellem 2.300 og 41.000 brugere samtidig alt efter, hvilken kvalitet kunderne streamer i,” fortæller Kim Christensen og fortsætter:

”SSD’erne har hver især plads til 1 TB data. De er reserveret til de absolut mest populære Netflix-serier og film, hvorimod det øvrige indhold er tilgængeligt på Hitachi-diskene. OCA’erne er desuden produceret efter industristandard om høj oppetid og er således carrier class. Så man kan roligt sige, at det er udstyr i topklasse.”

Serverne opdateres hver nat kl. 02.00, hvor der er færrest, der streamer, og indeholder de pt. mest populære Netflix-film og serier blandt danskerne. Og selvom udbuddet af indhold er enormt på den amerikanske streamingtjeneste, så lagres hver enkelt serie og film i cirka 11 forskellige kvaliteter, bl.a. standardkvalitet, HD og 4K-format.

Serverne er baseret på Open Connect Appliance Software og bruger styresystemet FreeBSD version 10.

Flere servere på vej?

Selvom Netflix-trafikken hos 3 hele tiden sætter nye rekorder, så forudsiger teleselskabet, at Netflix-trafikken vil fortsætte med at stige. Kim Christensen fortæller, at 3’s Netflix-trafik, der transporteres via OCA'erne, i løbet af de sidste tre måneder er steget med ca. 35 procent.

”Vi laver løbende netværksforudsigelser. Her kigger vi på den seneste trafikudvikling og ser på, hvad der trender blandt vores kunder. Og der er ingen tvivl om, at streamingaktiviteten vil fortsætte med at stige, både generelt og blandt vores kunder. Vi vil se endnu flere danskere, der dropper flow TV og i stedet overgiver sig fuldstændig til streamingtjenester. Og Netflix er en af de absolut mest populære indholdsleverandører. Derfor er vi også allerede i fuld gang med at forberede vores netværk til næste etape, så vi kan tilpasse teknikken til kundernes forbrug og fortsat levere den bedst mulige streamingoplevelse. Det er ikke utænkeligt, at vi udvider med endnu flere cache servere,” slutter Kim Christensen.

Om Netflix i 3’s netværk

• Hos teleselskabet 3 står Netflix alene for 25 procent af selskabets samlede netværkstrafik.
• I 3’s netværk peaker Netflix-trafikken om aftenen kl. 20.30 og om morgenen kl. 06.00-08.00 på hverdage.
• Da Netflix frigav alle afsnit i tredje sæson af serien ”House of Cards” fredag den 27. februar 2015, kunne det mærkes i datatrafikken i 3’s netværk. Fra dette tidspunkt og frem til den følgende søndag aften kl. 21.00 ’slugte’ Netflix hele 92 TB. Det er 40 procent mere end en almindelig weekend i februar.
• Den netop offentliggjorte medieanalyse »Medieudviklingen 2015« fra DR Medieforskning viser, at 38 % af danskerne streamer ugentligt, og Netflix bruges ugentligt af mere end hver fjerde dansker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere