Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

3 femdobler datamængde uden at hæve prisen

Fra i dag femdobler teleselskabet 3 datamængden i det største taleabonnement, som dermed går fra 100 GB til 500 GB, mens prisen forbliver den samme. Det sker som led i et øget fokus på deleabonnementer med data nok til hele familien.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Fra i dag får alle kunder hos teleselskabet 3 med abonnementerne Fri Tale 100GB og Fri Tale & Underholdning 100GB en glædelig overraskelse. 3 femdobler nemlig datamængden i abonnementerne, så kunderne fremover har hele 500 GB data til rådighed om måneden – til samme pris: 240 kr. pr. måned for Fri Tale 500 GB, og 340 kr. pr. måned for Fri Tale & Underholdning 500 GB, som også inkluderer den store TV 2 PLAY-pakke. Der er tale om en fast abonnementsændring, som dermed også kommer nye og fremtidige kunder til gode.

”Ændringen sker som led i et øget fokus på abonnementer til familier, hvor man deles om den samme store datapulje. Har ét familiemedlem et Fri Tale 500 GB-abonnement, er det nemt at dele data med resten af familien via de billigere Ekstra Bruger-abonnementer, som har selvstændigt abonnement og telefonnummer, men som bruger af den fælles datapulje. På den måde bliver Fri Tale 500 GB-abonnementet et godt alternativ til de datasultne familier, som tidligere har været nødt til at købe rene bredbåndsabonnementer for at få data nok på mobilen,” siger Frederik Grønlund Scholten, der er Head of Marketing & Proposition hos 3. Han fortsætter:

”Normalt stiger vores kunders dataforbrug cirka 40 % om året, men i 2020 har vi på grund af coronakrisen set en stigning på 60 %. Det har givet os anledning til at kigge vores abonnementssammensætning efter i sømmene og i højere grad satse på familieprodukter med store datapuljer. Med det opgraderede Fri Tale-abonnement kan vores kunder nøjes med ét stort mobilabonnement, som indeholder alle fordelene fra 3 og mere end rigeligt data til hele familien, og nemt og billigt tilføje ekstra brugere.”

Ekstra Bruger-abonnementer hos 3 koster 100 kr. om måneden.

Fakta om abonnementsændringen hos 3

Fri Tale 100GB bliver nu til Fri Tale 500GB for nye og eksisterende kunder hos 3. Prisen forbliver den samme: 240 kr./md.

Fri Tale & Underholdning 100GB bliver nu til Fri Tale & Underholdning 500GB for nye og eksisterende kunder hos 3. Prisen forbliver den samme: 340 kr./md. de første 12 måneder, derefter 409 kr./md.

Eksisterende kunder hos 3 med Fri Tale 100 GB eller Fri Tale & Underholdning 100 GB-abonnement vil fra i dag få føjet 400 GB ekstra til deres abonnement til resten af indeværende regningsperiode.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere