Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

27-tommers monitor til spillekonsollen

BenQ er klar med den første 27" monitors skabt specifikt til spillekonsoller.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I modsætning til markedets andre monitorer er RL2755HM udviklet specielt til at skabe den ultimative spiloplevelse for både konsol- og pc-gamere. BenQ kombinerer det bedste fra begge verdener i denne skærm, som er udstyret med alle de kendte teknologier, der gør virksomhedens monitorer til det ideelle valg for gamere.

Resultatet er en skærm i superklassen, hvor teknologier som Motion Blur Reduction og Black eQualizer giver en hidtil uset skarphed, præcision og realistisk farvegengivelse – samtidig med, at Low Blue Light og Flicker-free beskytter mod træthed og hovedpine.

Fighting Mode giver ekstra fordel

I kampens hede er der ikke tid til forsinkelser – og BenQ har sikret, at skærmen opfylder alle konsol-gameres krav til hurtig action. Med en reaktionstid på blot 1 ms (gray-to-gray) sørger skærmen for en lynhurtig og flydende spiloplevelse i selv de mest krævende spil.

Fjenderne kan heller ikke længere skjule sig i mørke omgivelser. Black eQualizer-teknologien, som BenQ selv har udviklet, gør det lettere at se, hvad der gemmer sig i scenens mørke områder – uden at overeksponere de steder, der allerede er synlige.

For at sikre, at skærmen opfylder alle gaming-behov har BenQ allieret sig med professionelle gamere i udviklingen af skærmen, så farver og nuancer rammer plet hver gang.

Spil-legenden Justin ”JWong” Wong fra EvilGeniuses har været med til at udvikle et såkaldt Fighting Mode til skærmen, der med særlige muligheder for indstilling af farvekalibrering giver en ekstra fordel i actionspil.

Der er også mulighed for at vælge mellem 20 forskellige niveauer for Color Vibrance i skærmens menu, så det passer til brugerens spillestil og gameplay.

Slut med trætte øjne

Lange spil-sessioner med mange timer foran skærmen kan være anstrengende for øjnene, men RL2755HM er udstyret med BenQ's Low Blue Light-teknologi. Teknologien hjælper til at minimere det blåspektrede lys, der udsendes fra almindelige computerskærme og som kan være skadeligt for øjnene og ødelægge ens søvnrytme. Ved at lade gamere vælge mellem forskellige lave niveauer for det blå lys, beskyttes deres øjne og træthed og hovedpine undgås.

Skærmen har også Flicker-free teknologi, der giver større komfort og bedre koncentration ved at skabe et roligt billede uden flimmer, uanset lysstyrken.

Plads til controller, hovedtelefoner og kabler

Der er mange spændende detaljer i RL2755HM, som alle er med til at skabe en komfortabel spiloplevelse. Allerede inden skærmen tændes, fanger den opmærksomheden med sit unikke design.

Skærmen har en vinklet fod med en glidesikker gummioverflade, hvor controlleren nemt kan anbringes mellem spil, og hovedtelefoner kan placeres på en smart krog, der blot skal vippes ud fra siden af skærmen.

For at forhindre kabelsalat på bordet har BenQ udstyret RL2755HM med en praktisk rød kabelsamler på bagsiden, så der altid er styr på ledningerne. En anden praktisk detalje er skærmens matte overflade, der begrænser genskin og dermed beskytter øjnene.

Der er to HDMI-porte, således at to spilkonsoller eller andre HDMI-enheder kan tilsluttes samtidig uden at skifte rundt på kablerne.

RL2755HM kommer på markedet i løbet af februar til en pris på 2.350 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere