Home » Internet » 20 år med world wide web
20 år med
world wide web

20 år med world wide web

Share

Så er det frem med ballonerne – www er blevet 20 år, og
se, hvor det er blevet stort. Vi ser på, hvordan det har trådt sine barnesko

For 20 år siden sad en britiskfødt computerforsker i en forskningsinstitution i de schweiziske alper og udtænkte en ny måde, hvorpå akademikere kunne udveksle information over hele kloden. Han anede ikke, at denne opfindelse skulle vride sig løs af forskerverdenens område og blive til world wide web. To årtier senere er der over 200 millioner websites i verden, over en billion unikke url’er og hele 1,6 milliarder bruger nettet, Vi fejrer denne milepæl ved at se tilbage på, hvordan og hvorfor www opstod, og vi ser på, hvordan de centrale teknologier har ændret sig siden begyndelsen af 1990’erne. Vi skal også undersøge, hvordan www har påvirket vores samfund og vores kultur. For at illustrere, hvor markant tingene har ændret sig, tager vi et snapshot af www på fire stadier i dets udvikling – i en alder af fem, ti, femten og tyve år. Og som afslutning på vores fødselsdagsfest har vi opsøgt en ekspert for at finde ud af, hvor meget det kan være ændret om fem år.

Sådan begyndte det hele

Www opstod ganske vist for 20 år siden, men det var ikke begyndelsen på internettet – langtfra. Hvis man vil finde informationsmotorvejens første vaklende skridt, skal man skrue uret næsten 40 år tilbage til lanceringen af Advanced Research Projects Agency eller ARPA, der gerne betragtes som begyndelsen på det internet, vi kender i dag. Hvis vi vil se, hvorfor www var så revolutionerende, skal vi undersøge, hvordan internettet så ud i slutningen af 1970’erne.

Nogle aspekter af ARPANET-inspireret teknologi lever stadig blandt os. ARPANET var verdens første packet switching-net, og nogle af dets teknologier – herunder e-mail, FTP (file transfer protocol) til at uploade og downloade filer og Usenet, der svarede til nutidens webbaserede nyhedsgrupper – eksisterede allerede. De største forskelle mellem disse systemer og deres nutidige modstykker ligger snarere i brugerfladen end i den underliggende teknologi. Man fik adgang til de ældre tjenester via skrevne kommandoer i modsætning til den nu altdominerende grafiske brugergrænseflade.

Voksende kaos

En mere grundlæggende forskel bestod i den måde, hvorpå folk fandt information. I tiden før www kendte man til informationskilder via mund til mund-metoden, e-mail eller nyhedsgrupper, eller måske ved at gå på online-bibliotekskataloger ved hjælp af Telnet-protokollen til at køre programmer på fjerne computere. Da internettet var i sin vorden, virkede denne hovsaløsning (lige akkurat), men i slutningen af 1980’erne var det ved at tage overhånd. Amerikanske initiativer såsom Gopher, WAIS (Wide Area Information Service), Archie og Veronica gjorde hver deres til at forenkle styringen af netinformation, men de gled alle ud i mørket på grund af det, der skete på den anden side af Atlanterhavet.

I 1989 foreslog den Oxford-uddannede computerforsker Rim Berners-Lee, der arbejdede hos CERN i Schweiz, et nyt system til styring af onlineinformation. Berners-Lee så for sig et system, hvor hypertekstdokumenter kunne linkes sammen. Ved at klikke på et ”hotspot” (eller link) i et dokument kunne brugeren automatisk bliver overført til det dokument, der blev refereret til i dette link.

[pt id=’2003783′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Tim Berners-Lee skrev verdens første webbrowser der fik navnet WorldWideWeb i 1990. Denne applikation understøttede hyperlinks men grafikken åbnede i separate vinduer.”‘]

Tim Berners-Lee skrev verdens første webbrowser, der fik navnet WorldWideWeb, i 1990. Denne applikation understøttede hyperlinks, men grafikken åbnede i separate vinduer.

Berners-Lee foreslog desuden, at dokumenterne kunne linkes sammen uden nogen central kontrol eller koordination. Forslaget blev godkendt, og et år efter lagde Berners-Lee sidste hånd på verdens første browser. Han kaldte den WorldWideWeb (uden mellemrum). Den kørte på en NeXT-computer, og på trods af dens mangel på farver og grafik vil dens grundlæggende egenskaber være velkendte for nutidens webbrugere. Senere omdøbte man browseren til Nexus for at skelne den fra det abstrakte sted, der blev kendt som world wide web (med mellemrum).

Gør porten vid

Det var i sig selv nyskabende, men hvem ved, om ideen med globalt hyperlinkede dokumenter ville have taget verden med storm, hvis det ikke havde været for et par politiske og kommercielle beslutninger, der blev taget i disse unge år. I marts 1993 besluttede America’s National Science Foundation, at dens netværk ikke længere skulle være begrænset til akademiske institutioner. Blot en måned senere stillede CERN sin webteknologi til rådighed for alle, der ville bruge den. Sluserne var åbne, og verden blev aldrig igen den samme.

Efter fem år var www netop begyndt at tiltrække sig offentlighedens opmærksomhed, selv om det på dette tidspunkt navnlig drejede sig om computerentusiaster. Et produkt var afgørende, når det gjaldt om at bringe nettet til manden på gaden, og det hed Internet in a Box. Det blev lanceret af Spry i 1994, og det var, som der stod i markedsføringsmaterialet, ”den første færdige pakke, der giver pc-brugere adgang til internettet”. Med i pakken var den nødvendige software, der gjorde det muligt for Windows at kommunikere med nettet, et abonnement hos en internetudbyder og et eksemplar af webbrowseren Mosaic. Snart fulgte lignende pakker efter.

Se også:  Nu kan du meget nemmere slette personlige data hos Google

Lad os browse

Mosaic-browseren var virkelig indbegrebet af www i midten af 1990’erne, og der er almindelig enighed om, at det var den, der først gjorde www populær. Softwaren blev udviklet i 1993, og den blev siden til Netscape Navigator. Dens efterkommer er stadig blandt os i form af den populære browser Mozilla Firefox. Ligesom de fleste andre ting, der havde med internettet at gøre i disse pionertider, var Mosaic skrevet til operativsystemet Unix, men der kom snart versioner til Macintosh og, nok så vigtigt, til pc’en. Det var den første browser, der viste billeder sammen med tekst i stedet for at vise dem i et separat vindue. På mange måder minder den stadig om nutidens browser.

I disse tider var der voldsom vækst, selv om tallene blegner, når man sammenligner dem med nutidens tal. I midten af 1993 var der i hele verden blot 130 websites, men i slutningen af 1994, da www havde fejret sin femte fødselsdag, var tallet steget til over 12.000. Det var imidlertid kun 18 procent af disse websites, der havde den magiske ”.com”-url – og kommercialiseringen af www var kun i sin vorden.

Nu, da kendskabet til internettet var ved at blive udbredt, udbrød der softwarekrige. Særligt bemærkelsesværdig var det, da Microsoft introducerede Internet Explorer for at konkurrere med Netscape Navigator. I de næste fem vigtige år blev der lanceret ikke mindre end fem versioner af Internet Explorer og fire af Netscape Navigator. IE sejrede til sidst, da Microsoft fik den fuldt integreret i Windows, men den, der for alvor nød godt af disse browserkrige, var brugeren – det at browse på nettet ændrede sig radikalt.

[pt id=’2003778′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Så tidligt som i 1994 kunne Mosaic vise blå hyperlink og indlejret grafik.”‘]

Så tidligt som i 1994 kunne Mosaic vise blå hyperlink og indlejret grafik.

Www indeholdt ikke længere udelukkende statisk information, dynamisk indhold fik for alvor vind i sejlene. Audio- og videomultimedia kunne nu vises på websider. Langt større betydning fik understøttelse af en række teknologier, herunder JavaScript, ActiveX og typografiark (CSS). Websider kunne rumme animation, brugerne kunne udfylde formularer online og køre applikationer såsom spil.

Ved www’s ti-års fødselsdag havde søgemaskinerne gjort sig gældende. Man havde set søgeapplikationer fem år tidligere, men de fyldte ikke meget. Nu indså man deres kommercielle potentiale, og flere sites kappedes om at blive nummer et. Dengang førte Northern Light og AltaVista med 150 millioner sider hver, men Google halede hurtigt ind på dem.

[pt id=’2003779′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Kendte navne som Google var kommet frem i 1999 men de havde stadig til gode at udkonkurrere etablerede søgemaskiner som Northern Light.”‘]

Kendte navne som Google var kommet frem i 1999, men de havde stadig til gode at udkonkurrere etablerede søgemaskiner som Northern Light.

Beskidte, sexede penge

Browserkrigene og krigene mellem søgemaskinerne var kun toppen af isbjerget. Www var nu big business, og det skortede ikke på unge firmaer, der var opsatte på at få del i den største revolution inden for formidling, siden trykpressen blev opfundet. Det myldrede frem med ”dot com”-selskaber med velkendte navne som Amazon, Ebay, Expedia, Google og Yahoo! Ikke alle dot-com’erne havde succes, og et år efter brast boblen med økonomiske katastrofer til følge.

Tidligere havde www kun drejet sig om at finde information, men det begyndte at ændre sig, da det nåede 15-årsalderen.

Den første ændring var, at flere mennesker begyndte regelmæssigt at købe ind online. Den webbaserede forretning Amazon sluttede sit første år med overskud med et internationalt salg, der var 33 procent større end året før. I mellemtiden havde Ebay fået over 135 registrerede brugere, 43 procent mere end i 2003. Sammen solgte og købte de to selskaber varer til næsten ti milliarder dollar. I Storbritannien slog specialiserede butikker sig sammen med traditionelle kanaler såsom Argus og Screwfix, og de kom snart på linje med Amazon, når det gjaldt onlineshopping. Lavprisflyselskaber, rejsebureauer og store supermarkeder åbnede også onlinetjenester, og omkring 33 procent af briterne shoppede nu online. Hver person brugte i gennemsnit over 500 pund om året. Varer til 3,3 milliarder pund blev sendt af sted i de sidste ti uger før jul. Almindelig onlineshopping var blevet myndig.

Socialt motiveret

Den næste ændring hang sammen med den måde, hvorpå social interaktion fandt sted online. Sites som MySpace og Facebook var stadig i deres vorden, men deres forgængere var ved at få fodfæste. Efterhånden som blogging tog fart, fik webbrugere for vane at levere webmateriale i stedet for kun at forbruge det. Instant messaging var også i voldsom vækst. Strengt taget er IM ikke en applikation (fordi den bag kulisserne ikke bruger HTTP), men de fleste brugere er ligeglade med skruer og møtrikker, og det er et vigtigt springbræt til sociale netværk. Chatrum tog også fart, og på den ene eller anden måde interagerede kolossalt mange mennesker med hinanden online uden den forsinkelse, der ligger i udveksling af e-mail.

[pt id=’2003780′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”2004 var Amazons først overskudsgivende år med et salg på 7 milliarder engelske pund.”‘]

2004 var Amazons først overskudsgivende år med et salg på 7 milliarder engelske pund.

Efter 20 år virker alle de teknologier og tendenser, vi har set komme frem i de forløbne to årtier, stadig. Nettets grundpille er stadig hyperlinkede sider med information, selv om mange af disse link nu er grafiske i stedet for blå tekst. Aktivt indhold er nu reglen snarere end undtagelsen. Søgemaskiner blomstrer stadig sammen med nye webfænomener såsom online-shoppingsites. Betyder det, at nettet er blevet modent, og det er slut med ændringer? Overhovedet ikke.

Se også:  Det googlede danskerne på i 2019

Ved vores sidste milepæl er mange af ændringerne i www blevet inspireret af kommercielt og socialt pres snarere end af teknologi. Men i de seneste fem år kan man igen mærke teknologiens fremskridt.

Video slår til

For fem år siden var det kun syv procent af Storbritanniens internetbrugere, der havde en bredbåndsforbindelse. Landet lå langt bagefter resten af de udviklede lande. I 2007 havde halvdelen af alle voksne briter hurtig internetadgang hjemme. I dag finder 95,1 procent af alle britiske forbindelser til internettet sted via bredbånd.

Forbindelseshastighederne har også eskaleret. I dag er den gennemsnitlige hastighed for en britisk bredsbåndsbruger 4,3Mbps. Virgins kabelbredbånd tilbyder op til 50Mbps. I den øvrige verden er man oppe på endnu større hastigheder – i Japan er 100Mbps normalt – og det er derfor ingen overraskelse, at www anno 2009 har nydt godt af al denne ekstra båndbredde.

Det betyder først og fremmest mere multimediemateriale. YouTube ville knap kunne bruges via en modemforbindelse. I dag har millioner af mennesker taget imod sitets invitation til ”Broadcast Yourself”, og der bliver opdateret 15 timers video på sitet hvert minut. Alene i USA ser over 100 millioner mennesker over seks milliarder film om måneden.

[pt id=’2003781′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”BBC’s iPLayer der tiltrækker millioner af besøgende kan kun lade sig gøre på grund af den markante stigning i bredbåndstjenester vi har set i de seneste år.”‘]

BBC’s iPLayer, der tiltrækker millioner af besøgende, kan kun lade sig gøre på grund af den markante stigning i bredbåndstjenester, vi har set i de seneste år.

BBC iPlayer har også nydt godt af højhastighedsforbindelser. Den blev lanceret i december 2007 og er stadig ny, men iPlayer giver allerede over en halv million mennesker daglig adgang til at se programmer, som de er gået glip af eller vil se igen. En anden stor succes er iTunes-butikken, Apples downloadsite, der kom i kølvandet på den enormt populære iPod. I dag står download for mindre end ti procent af musiksalget, men salget af cd’er falder, og det er indlysende, hvor fremtiden ligger.

Men bredbåndets popularitet betyder ikke, at www nu udelukkende drejer sig om multimedia. Som Google Earth har vist, har folk stadig appetit på information. Med en plugin kan brugerens pc interagere med en database med satellitbilleder på Googles computere. I Storbritannien alene oplever 2,5 millioner mennesker hver måned det, der før var forbeholdt militæret.

Surf på farten

Teknologien er også til stede i forbindelse med mobilt internet. Browsing på nettet er ikke længere noget, man kun kan gøre ved et skrivebord. Med en kombination af wi-fi-hotspots, webkompatible mobiltelefoner og den nye MID-platform (Mobile Internet Device) kan vi komme online overalt.

Denne mulighed er også afgørende for, hvordan vi bruger nettet. Hvis man ser bort fra nyheder på nettet, viser en nyere undersøgelse, at sociale netværk er den vigtigste grund til at gå på nettet, når man er på farten. Hvis man er vant til at kunne skrive til sine venner, giver det ingen mening, at man kun kan kontakte dem via sociale sites, når man sidder ved sit skrivebord. Det mobile internet har for alvor sat fart i Facebook og MySpace.

[pt id=’2003782′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Mere og mere trafik på nettet sigter mod andre enheder end en pc.”‘]

Mere og mere trafik på nettet sigter mod andre enheder end en pc.

Et bizart eksempel på, hvordan nettet i tyveårsalderen kan påvirke folks liv, er en britisk kvinde, der vil skilles fra sin mand, fordi hans alter ego i onlinesamfundet Second Life har haft en affære med en virtuel kvinde i en virtuel verden.

Webteknologien viser ingen tegn til at tabe pusten, men det er uundgåeligt, at nettet i 25-årsalderen vil være markant anderledes, end det er i dag. Men vi ved ikke nøjagtig, i hvilken retning det vil udvikle sig. Vi har talt med Rohit Agarwal, der er direktør for marketing og innovation hos AOL Europa, for at få et indblik i, hvordan nettet kan udvikle sig i de næste fem år.

Agarwals vision om fremtiden kredsede om tre nøgletemaer – netadgang kontra netoplevelse, stemmestyret www og fremkomsten af cloud-computing. ”Verden er permanent online, og spørgsmålet drejer sig om brugeroplevelse,” siger Agarwal. ”Adgang til nettet og til de oplysninger, man ønsker, vil være tilgængelig overalt og til hver en tid fra et væld af enheder.

Man kan måske give iPhone æren for at være det udstyr, der først gjorde mobilt internet til en virkelig tilfredsstillende brugeroplevelse via dens store touchskærm, og der kommer lignende enheder. Men det er kun en del af flytningen fra skrivebordet som vores primære kontakt med nettet. Den anden side af udviklingen vil bringe os fjernsyn og et net, der arbejder sammen og giver en mere fuldstændig og interaktiv oplevelse.”

[pt id=’2003784′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Når www bliver 25 år bør dit tv arbejde ubesværet sammen med internettet.”‘]

Når www bliver 25 år, bør dit tv arbejde ubesværet sammen med internettet.

Dit liv online

”Stemmestyret internet vil gøre det muligt at styre computeren med stemmekommandoer,” siger Agarwal. ”Microsoft og Nuance viser vej med denne teknologi, og andre firmaer har mulighed for at udvikle den. Med fremkomsten af cloud-computing får vi mulighed for at synkronisere vores onlineliv og altid have adgang til vores personlige medieaktiver, uanset hvor vi er. Vi vil kunne redigere, skabe og dele film, dokumenter og personlige medier via lokale applikationer, der ikke længere kræver lokal softwareinstallation.”

Agarwal understregede, at mange af disse teknologier allerede er hos os. ”Det vigtigste er, at de fortsætter med at arbejde sammen og bliver en indbyrdes forbundet personlig oplevelse, der føjer nye værdier til alle aspekter af vores dagligdag.”

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Definer begreberne

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Ingen forsinkelser

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Google

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S