Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

2020 blev et vendepunkt for elbilsalget - her er årets mest solgte modeller

I 2020 blev der i alt solgt 198.132 personbiler i Danmark. Salget af grønne opladelige biler blev over tredoblet, og er nu på rekordhøjt niveau.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

”2020 blev året, hvor danskerne for alvor begyndte at tage den opladelige teknologi til sig. Salg af grønne opladelige biler steg markant, og vi forventer at bilsalget i 2021 vil fortsætte på den grønne bølge” siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører og fortsætter:

”December blev første gang elbilsalget oversteg 3.000 solgte enheder på en måned, men jeg overbevist om, at der ikke går længe, før vi ser rekorden slået igen.”

Udsigten til nye afgifter satte drøn på bilsalget

Det var ikke bare de grønne biler, der havde medvind i december. Også det generelle personbilsalg havde fart på, og det månedlige salg oversteg for første og eneste gang i 2020 20.000 nye biler med 22.739 nyregistreringer.

Da det stod klart, at det nye afgiftssystem ville træde i kraft d. 18. december 2020, fik de danske bilforhandlere rigtigt travlt, og der blev indregistreret knap 3.900 nye personbiler på sidste dagen for de gamle afgifter.

”Det høje personbilsalg i december skal ses i lyset af, at mange forbrugere givetvis har ventet på vished om det nye afgiftssystem. Den vished fik forbrugerne og branchen endelig i starten af december, og det afspejlede sig også i bilsalget.” siger Mads Rørvig

Afgiftsændringen med virkning fra 18. december behandles stadig i Folketinget, og forventes vedtaget endeligt i det nye år.

Corona satte sit præg på bilsalget

Som med som mange andre brancher, blev bilsalget også påvirket af salget i 2020. Det samlede bilsag lægger ca. 12 procent under 2019, hvilket primært skyldes tilbagegangen i marts, april og maj måned.

”Coronavirussen gør desværre, at det samlede bilsalg er lavere end året før. Dog kom bilsalget tilbage på normalt niveau efter sommerferien, og tog for alvor fart i slutningen af året. Vi må også forvente at starte af 2021 vil været præget af nedlukningen, selvom mange bilforhandlere har flyttet salget elektronisk.” siger Mads Rørvig

Top 10: Personbiler
Mest populære modeller i 2020

PEUGEOT 208: 6.553
CITROEN C3: 6.141
FORD KUGA: 5.134
NISSAN QASHQAI: 4.802
TOYOTA AYGO: 4.608
TOYOTA YARIS: 4.487
TESLA MODEL 3: 4.277
CITROEN C1: 3.919
RENAULT CLIO: 3.879
VOLKSWAGEN GOLF: 3.651

Top 10: Elbiler
Mest populære elbiler i 2020

TESLA MODEL 3: 4.277
VOLKSWAGEN ID.3: 1.722
HYUNDAI KONA: 1.160
KIA NIRO: 834
RENAULT ZOE: 704
VOLKSWAGEN GOLF: 625
NISSAN LEAF: 566
AUDI E-TRON: 493
VOLKSWAGEN UP!: 369
PORSCHE TAYCAN: 327

Top 10: Plug-in hybridbiler
Mest populære plug-in hybrider i 2020

FORD KUGA: 4.916
MITSUBISHI OUTLANDER: 1.386
KIA CEED: 1.154
PEUGEOT 3008: 1.111
KIA NIRO: 946
VOLKSWAGEN PASSAT: 719
KIA XCEED: 690
VOLKSWAGEN GOLF: 681
RENAULT CAPTUR: 586
VOLVO XC40: 496

(Baseret på nyregistreringer)
Kilde: De Danske Bilimportører Hent data Lavet med Datawrapper




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere