Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Disse teknologier vil brage igennem i 2016

I løbet af det kommende år vil vores opfattelse af, hvad en computer er, ændre sig. Men det er kun begyndelsen til det, der er på vej – vi kan se frem til ændringer i grafik, processorer, lager ... i mere eller mindre det hele, faktisk.

Af Palle Vibe, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ny teknologi: VR og AR

En ændring af vores virkelighedsopfattelse

Vi er godt i gang med 2016, og dette bliver året, hvor virtual reality omsider bliver til virkelighed. Først og fremmest er teknologien i optik, skærme og bevægelsessporing blevet udviklet, så vi kan se frem til store oplevelser. Men det er også vigtigt at bemærke, at hardwaren i vores pc'er når dertil, hvor stadig flere af os får råd til at købe en VR-kompatibel gaming-pc. Hvem gør krav på VR-kronen?

Rift omfatter en Xbox One-pad, men de trådløse  betjeningsgreb går et skridt videre. Rift omfatter en Xbox One-pad, men de trådløse
betjeningsgreb går et skridt videre.


Oculus Rift
Vi må begynde med Facebooks Oculus Rift. Den kickstartede den seneste VR-revolution, og efter at der er blevet hældt Zuckerberg-milliarder i projektet, har Oculus kunnet vente med lanceringen, så den kan stråle i den snarlige fremtid. Vi har stadig ingen lanceringsdato for forbrugerversionen af Rift, men vi regner med at se den i første kvartal af 2016. Der er heller ikke klarhed over den endelige pris, men vi har fået at vide, at vi skal forvente noget i retning af 300-400 dollar.

Hardwaren er noget af det stærkeste, vi kan se for os i øjeblikket. Skærmteknologien er et Samsung OLED-display med en opløsning på 2160 x 1200, der giver 1080 x 1200 til hvert øje. Dens refresh-rate på 90 Hz er også vigtig, når det gælder om at reducere uskarphed og undgå kvalme.

Headsettet er blot én del af oplevelsen – Oculus har også fremstillet nye, trådløse betjeningsgreb, Oculus Touch, der bliver solgt separat. De er halvmåneformede og sidder på håndleddene, og de omfatter en analog aftrækker og et par knapper. Oculus har også oplyst minimumsspecifikationerne for en VR-maskine: et GTX 970 eller et AMD 290 plus mindst en Haswell i5-cpu med 8 GB ram eller mere.

HTC Vive
Den anden tronkræver er HTC’s Vive VR-system. Eller burde det være SteamVR? Vive er udviklet i samarbejde med Valve, og navnet betegner udviklerudgaven, således at Valve kan bruge SteamVR-navnet ved lanceringen.

Specifikationerne svarer meget nøje til Rifts – med en opløsning på 2160 x 1200 og en refresh-rate på 90 Hz. Forskellen er, at den er beregnet til at blive brugt stående. Der er tale om 70 sensorer (accelerometer, gyroskop og så videre) i headsettet. Trådløse kameraer leverer et spillefelt på cirka 5 x 5 meter.

Betjeningsgrebene ligner en Steam Controller, der er skåret midtover. Begge dele har en trackpad under tommelfingeren, en aftrækker og nogle knapper. Der er også en hat med en række sensorer.

SteamVR får sandsynligvis de samme pc-systemkrav som Rift. Den skal kunne afvikle den opløsning ved tilpas glidende framerates for at opretholde troværdig bevægelse i den virtuelle verden.

Microsoft Hololens
En outsider, der måske ankommer i 2016, er Microsofts Hololens. Den er snarere augmented end virtual reality, idet visiret er gennemsigtigt. Der kan dog lægges et digitalt billede oven i synsfeltet.

Dette synsfelt er begrænset, men det giver mulighed for at projicere billeder foran brugeren. Microsoft viste demoer med Halo og Minecraft i løbet af 2015 og begynder at sende udviklerversioner på markedet i begyndelsen af 2016. Prisen? Den nette sum af 3000 dollar. Av.

Den aktuelle HTC Vive/SteamVR virker mere klodset end Rift, men den er mere udviklet til fysisk bevægelse. Den aktuelle HTC Vive/SteamVR virker mere klodset end Rift, men den er mere udviklet til fysisk bevægelse.

Imidlertid står forbrugerversionerne til at blive leveret "omkring Windows 10-lanceringen", og det kan sagtens blive senere end 2016.

Det er den eneste trådløse enhed af de tre, og den kommer måske også med trådløs opladning. Det er også den eneste, der giver brillebærere en chance. Der er ikke oplyst offentlige specifikationer, men ifølge rygterne skal den køre ved 1080p, og det er muligt, at den får en næste generations-Atom-processor fra Intel.

Vi ser frem til skylake-E

Intel har planer for sine komponenter i topklassen

Noget tyder på, at Intel har flere nye planer, og meget vil afhænge af, hvordan AMD's nye Zen-cpu virker. Vi er dog på ret fast grund, når det gælder visse aspekter af Intel. Der kommer således formentlig en række topchips i 2016.

Disse chips er "E"-udgaverne af arkitekturerne Broadwell og Skylake. Det er i grunden en dobbelt lancering, for umiddelbart efter følger mainstream-processorerne Core iX-5000 og 6000. Fuldstændig ligesom mainstream-processorerne Broadwell og Skylake kom i hastig rækkefølge i 2015. Broadwell-E og Skylake-E formodes begge at komme i 2016. Vi regner med at se Broadwell-E i løbet af foråret, mens Skylake-E dukker op til efteråret.

Hvad angår specifikationer, virker Broadwell-E bekendt med sine seks- og ottekerner-modeller til LGA2011v3-soklen. Alt tyder på, at Broadwell-E bliver kompatibel med de eksisterende Intel X99-bundkort.

Det er sværere at forudsige, hvordan Skylake-E bliver, men den kræver sandsynligvis en ny sokkel og et nyt chipsæt. Tør vi håbe på mere end otte kerner i Skylake-E? Det er bestemt en mulighed, når man tager i betragtning, at Skylake-E Xeon-chips til server får op til 28 kerner.

Imidlertid bliver 2016-beretningen om Intel kompliceret, når det gælder 10 nm-chip-teknologi. Intel havde planer om at lancere sine nye Cannonlake-chips i 2016. Sagen er imidlertid, at 10 nm ikke er parat før 2017. Det er et problem for Intels tik-tak-lanceringer, der betyder, at cpu-udformning og nye produktionsprocesser følger hinanden hvert andet år.

Intels løsning er en midlertidig chipfamilie ved navn Kaby Lake. Den er snarere en opfriskning af Skylake end en regulær ny cpu-familie. I øjeblikket ved man ikke meget om Kaby Lakes specifikationer eller ydelse. Medmindre AMD gør noget seriøst eksotisk ved sine Zen-cpu'er, kommer disse Kaby Lake-chips næppe på desktopmarkedet før begyndelsen af 2017.

Vi kan altså konstatere, at Intel har svært ved at få gang i sine 14 nm-processorer, og 10 nm er forsinket. Betyder det, at Moores lov – der siger, at computer-chipsenes kompleksitet bliver fordoblet cirka hvert andet år – er død? Det enkle svar er ja. Udviklingen fortsætter, men i et langsommere tempo. Der er i stedet brug for et nyt paradigme, uanset om det bliver kvantecomputere eller en anden radikalt ændret teknologi.

Tanker om fremtiden

Et vigtigt øjeblik for AMD's processorer

AMD's Zen kan blive det vigtigste, der sker med pc'er i 2016. Den er firmaets længe ventede nye cpu-arkitektur, og den formodes at klare ærterne for AMD og for alle andre, der elsker pc'er. Selv Intel. Problemet med, at AMD's processorer halter bagefter, er, at Intel slipper billigt. Det er muligvis grunden til, at selv Intels cpu'er kun har fremvist beskedne fremskridt.

Sjovt nok er det mest lovende aspekt ved Zen ikke et hidtil uhørt teknologisk tigerspring. Det er snarere den mand, der har ledet udviklingsprocessen. Jim Keller stod i spidsen for udviklingen af AMD's Hammer-arkitektur, også kendt som den oprindelige Athlon 64. Det var den sidste AMD-chip, der for alvor udfordrede Intel. Keller forlod AMD efter Athlon 64 og tilbragte flere år hos Apple, hvor han udviklede chipsene A4 og A5 til iPhones og iPads. Han er en af de bedste i branchen.

AMD's fortabte søn, også kendt som Zen. AMD's fortabte søn, også kendt som Zen.

Vi har kun hørt få tekniske detaljer om Zen. Men det er en helt ny cpu-kerne, så meget ved vi dog. AMD har også sagt, at Zen er en højtydende pc-arkitektur, ikke en opdateret mobil chip. Den er beregnet til hårdt computerarbejde. AMD har givet Zen højere prioritet end foretagenets andre projekter, herunder planerne for ARM-baserede K12-chips. Budskabet er tydeligt: AMD mener det alvorligt, når det gælder højtydende x86-chips til desktopmaskiner.

AMD dropper alt, hvad der havde med det dristige Bulldozer-design, som debuterede i 2011, at gøre. Med andre ord er det modulære design, hvori heltalenheder deler flydende komma-ressourcer dødt. I dets sted har AMD udviklet en mere konventionel tilgang, der omfatter store, stærke kerner. AMD siger, at man fokuserer på IPC (instructions processed per clock cycle). Ifølge AMD vil IPC yde omkring 40 procent bedre end firmaets eksisterende cpu'er.

Zen vil også introducere symmetrisk multithreading – det, at en enkelt kerne kan behandle to softwaretråde parallelt. Det er altså en stor, fed kerne med multithreading-support. Det lyder påfaldende som en eksisterende Intel-kerne. Rygterne siger, at Zen får op til otte kerner.

Zen betyder også, at AMD-cpu'er bliver produceret med en langt mere moderne FinFET-produktionsproces, sandsynligvis GlobalFoundaries' nye 14 nm-proces. Uanset hvad der sker, burde en forbedret proces hjælpe markant på alt fra clockhastigheder til strømforbrug. Zen skal sidde på en ny sokkel ved navn AM4, og den vil også understøtte ddr4-hukommelse. Det hele ser ekstremt lovende ud.

Grafikkort

Rendér den fagre nye verden

Et nyt år bringer uundgåeligt en masse nye og spændende teknologier med sig, og forventningerne er altid store. I grafikbranchen kan de dog næppe leve op til de teknologiske fremskridt, for der sker meget i 2016.

Gpu-producenterne har hængt på 28 nm-procesteknologi siden begyndelsen af 2012. 20 nm fokuserede på strømbesparende løsninger til smartphones og tablets, men højtydende 20 nm nåede aldrig frem til gpu'erne. Det næste udspil fra TSMC bliver 16 nm-FinFET, der udgør mere end en typisk reduktion af processen. FinFET formodes at forbedre ydelse og clockhastighed.

Med det store spring i produktionsprocessen kan man forvente en stigning i transistorantallet. Nvidia er oppe på 8 milliarder med GM200, mens AMD bruger 8,9 milliarder i Fiji. Det er derfor muligt – og ifølge rygterne sandsynligt – at de hurtigste chips vil fordoble antallet af transistorer. Det kan betyde, at AMD's annoncerede, men endnu ikke lancerede Fury-kort ikke bliver til noget.

AMD har banet vejen for den næste generation af gpu-hukommelse. AMD har banet vejen for den næste generation af gpu-hukommelse.

Hvorfor købe et dual gpu-kort, hvis man kan få en enkelt gpu med bedre ydelse og lavere strømforbrug?
Både AMD og Nvidia står på tærsklen til ny proces-teknologi: Nvidia med sin Pascal-arkitektur (GP104, GP106 etc.) og AMD med Arctic Islands (Greenland, Baffin og Ellesmere). Konkurrencen kan endda resultere i en komplet lancering af helt nye gpu'er. Der slipper ikke meget ud om de arkitektoniske detaljer fra firmaerne, men selv en beskeden reduktion af processen og skalering til flere grafikkerner ville medføre en markant stigning i ydelsen, og man vil også se arkitektoniske forbedringer.

I 2015 lancerede AMD den første HBM-gpu (High-Bandwidth Memory) med Fiji. Den havde 4 GB HBM og leverede en båndbredde på 512 GB/s. HBM 2.0 formodes at fordoble busbredden og firdoble den maksimale mængde ram pr. stak, hvilket muliggør 16 GB HBM 2.0 med en båndbredde på 1 TB/s. 16 GB ligner dog overkill, og det burde stadig være muligt at levere 1 TB/s med blot 8 GB HBM 2.0.

Problemet med HBM er, at den kræver en silicium-interposer, og det gør den dyrere. Der er en grund til, at AMD’s Fiji er den eneste HBM 1.0-gpu til dato: Den begynder ved 550 dollar, og der gik oprindelig rygter om, at den ville nå op på 1000 dollar. HBM er strålende til ultrastærke gpu'er, men hvad med de lidt mere beskedne gpu'er til omkring 2000 kroner? Man har brugt gddr5 i mange år, og det vil man sikkert blive ved med i årene fremover, selvom Micron har annonceret den næste gddr-generation: gddr5X.

Ddr står for “Double Data Rate,” idet man bruger både de stigende og faldende clock-yderkanter til dataoverførsel. Gddr5x fordobler båndbreddens potentiale. Fordelen ved gddr5x i forhold til HBM er, at den kan bruges til mindre ambitiøse enheder. Hvis en producent vil lave en billig gpu med 2 GB ram, giver HBM stort set ingen mening. Gpu'er med ddr3 eksisterer i realiteten stadig kun af økonomiske årsager, men med gddr5x i horisonten vil vi forhåbentlig se mindre brug af ddr3 til fordel for gddr5 og gddr5x.

Nvidia lover os utrolige ydelsestal med den nye  16 nm-proces. Nvidia lover os utrolige ydelsestal med den nye
16 nm-proces.

Hardwaren er ikke det eneste, der ændrer sig. DirectX 12 er nu på markedet, men vi venter stadig på spillene. Blandt de store navne finder vi Deus Ex: Mankind Divided, Fable Legends, Far Cry Primal, Ashes of the Singularity, Star Citizen, Hitman og andre. OpenGL har et lignende API ved navn Vulkan, som bygger på AMD’s Mantle API. Der er ikke sluppet meget ud om nogen officielle Vulkan-titler, men i modsætning til DirectX giver Vulkan mulighed for support på tværs af platforme, og Linux-brugerne bliver derfor ikke holdt udenfor.

Dette år kan blive det største højdepunkt i grafikkort-branchen, siden gpu'en blev opfundet i 1999. Vi glæder os.

En ny form for lager kan ændre det hele

Kan du huske, da de første mainstream-ssd'er dukkede op i 2008 og fejede traditionelle magnetiske drev af bordet? Vi kan se frem til noget lignende i år.
Der er udsigt til en revolution i ydelse, som kan få de eksisterende drev til at virke lige så forældede som en magnetisk harddisk. Der drejer sig om en ny hukommelsesteknologi, der bliver udviklet af Micron og Intel i fællesskab. Den går under navnet 3D Xpoint, og den er ikke en opgraderet version af en eksisterende teknologi såsom ram eller nand. Den er helt ny.

3D Xpoint hævdes at være op til 1000 gange hurtigere, 10 gange tættere og 1000 gange mere robust end eksisterende flashhukommelse. Det er imponerende tal, og selv Micron og Intel vover ikke at hævde, at de dækker 100 procent. Da Intel demonstrerede 3D Xpoint ved IDF, var resultatet en syv gange hurtigere iops-ydelse end hos et konventionelt drev med flashhukommelse. Absolut imponerende, men ikke netop 1000 gange hurtigere.

3D Xpoint virker helt anderledes end flashhukommelse. I stedet for at have hukommelsesceller, der består af led, hvori elektronerne bliver opbevaret, er 3D Xpoint en teknologi, der bygger på modstand. Hver celle lagrer sine data ved at ændre cellematerialets ledende modstand. Det betyder også, at hver celle ikke kræver transistor, og det giver mulighed for mindre celler og højere tæthed.

Denne gevaldige ram-konstruktion kan blive løsningen på alle vores  lagerproblemer. Denne gevaldige ram-konstruktion kan blive løsningen på alle vores
lagerproblemer.

Begrebet "3D" hentyder til multilag-aspektet ved 3D Xpoint. De første chips har kun to lag, men der kommer flere til, efterhånden som teknologien bliver modnet. En særlig egenskab ved 3D Xpoint er, at hukommelsescellerne kan tilgås på det individuelle bitniveau. Det er en markant ændring i forhold til nand-hukommelse, hvor hele blokke af hukommelse – typisk 16 kB – skal programmeres for at lagre ét stykke data.

Nand bygger på alle mulige former for læse-ændre-skrive-jonglering og på komplekse algoritmer. Det er væk i 3D Xpoint. Det lyder vidunderligt, og det er det også, men man skal huske, at 3D Xpoint er så ny og anderledes, at man ikke blot kan koble den til et eksisterende ssd-chipsæt og gå i gang. Der er behov for helt nye controllere og interfaces. Intel har imidlertid meddelt, at man forbereder en ny serie af ssd'er, der bygger på 3D Xpoint. Den hedder Optane, og den skulle komme på gaden i år.
Det kan virke lidt forvirrende, at det ikke står helt klart, hvor Intel og Micron vil placere den i systemet. Nogle meddelelser tyder på en ny rolle, der kombinerer systemhukommelse og lagring. Intel har sagt, at man udvikler Optane-baserede hukommelse-dimm'er til Xeon-serversystemer.

Uanset hvordan man vender og drejer det, ser 3D Xpoint ud til at skulle revolutionere lagerydelsen i pc'en, og det begynder i år. Vi ved imidlertid ikke, hvordan den skal arbejde sammen med de andre store ændringer inden for lagring, nemlig PCI Express-baserede lagerinterfaces og den nye ssd-venlige NVMe-kontrolprotokol. Svaret blæser i vinden. Vi kan dog sige, at PCI Express og NVMe er kommet i rette tid. Tanken om at køre 3D Xpoint over en aldrende SATA-forbindelse, der er begrænset til omkring 500 MB/sek., er latterlig. 3D Xpoint-drev kommer formentlig til at levere 5 GB/sek.

Næste nummer på lagerlisten bliver sandsynligvis en videre udbredelse af PCI Express-interfaces i 2016. M.2 er allerede blevet en standardfunktion på mange bundkort. Sagen er, at M.2 er et ret skrøbeligt format, der bygger på udsatte kredsløb, som sidder på sokler. De er ofte i samme højde som bundkortet, og det gør brugen af flere M.2-drev vanskelig. Man kan montere dem lodret, men det er ikke nogen driftssikker løsning.

Det, vi i stedet har brug for, er et PCI Express-lager-interface til eksterne drev. Altså lidt i stil med SATA Express, men med branchens helhjertede opbakning. Heldigvis er der kommet sådan et interface, og det hed SF-8639, indtil en eller anden indså, at det var et rædsomt navn og omdøbte det. Nu hedder det U.2, og det passer fint ved siden af M.2. U.2 er den nye standard for 2,5"-drev, der er forbundet med et kabel, ligesom SATA-drev. Den har alle M.2's fordele. Den kommer i år.

Stærk, bærbar, Streambar

Bliver mobil gaming fremtiden?

 I slutningen af 2015 annoncerede Nvidia lanceringen af den første komplette laptop-grafikprocessor. En udvalgt række af gaminglaptops fra Asus, MSI og Aorus tilbød for første gang forbrugerne en helt ulåst GTX 980-gpu med de samme 2.048 CUDA-kerner, den samme 256-bit-hukommelsesbus og de samme 3 GB gddr5, som man finder i den tilsvarende desktopversion. Når producenterne laver en diskret mobil gpu, er der typisk tale om reduceret udgave af desktopversionen. I modsætning til GTX 980 Ti, der teknisk set er en nedskaleret udgave af Titan X, ligger disse kerner ofte et trin under deres pc-tower-slægtninge. Således rummer et GTX 960 i alt 1024 CUDA-kerner, mens den mobile udgave kun har 640. Det er denne markante reduktion i både strømkrav og samlet varmeudledning, der sikrer, at gpu'en kan køre køligt under pres, uden at der er behov for et stort kølesystem. Foretagender som MSI og Alienware har tidligere lavet dockingstationer med desktop-gpu'er i fuld størrelse, men de har aldrig haft den samme grad af bærbarhed, som en almindelig har.

Hyperthreading til alle. Hyperthreading til alle.

I almindelighed har laptopbrugere måttet tage til takke, når det gælder grafikprocessoren. Nu er Pascal lige om hjørnet, og Nvidia lokker med meget høje specifikationer for de nye grafikprocessorer GP104 og GP100. Det er således kun et spørgsmål om tid, før vi skal se disse komplette kerner føre sig frem på det mobile marked. Det skyldes til dels de reducerede strømkrav, som vi ser hos de14/16 nm FinFET'er, som Pascal kommer til at bruge oven i den større ydelse. Vi får måske til næste år Nvidias første serie af GTX 1060'er og 70'er og højere inden i gamingnotebooks og Ultrabooks. Så er det omsider slut med den M-serie af grafikprocessorer, som vi længe har været trætte af.

Hvad angår generel processorkraft, fortsætter Skylake uden tvivl med at dominere markedet. Rygterne siger, at Intel vil lancere otte separate mobilprocessorer i første halvdel af 2016. I den dyre ende taler vi om to i7'er, to i5'er og to i3'er. De billigere notebooks vil nyde godt af en Pentium- og en Celeron-processor. Interessant nok har Intel valgt, at de alle skal arbejde med to kerner og med Hyper-Threading for i alt fire threads. Det sidste gælder dog ikke for Celeron, der sigter på den billigste ende af skalaen. Det er et interessant tilbageskridt, idet de dyreste af Intels i7-mobilprocessorer har haft fire kerner plus hyperthreading. Alle otte skal arbejde med en TDP omkring 15 W. Man får desuden Intels nye HD500-serie af integreret grafik og ddr4-support. Vi kommer dog næppe til at se meget til, at den nye hukommelsesstandard finder vej til laptops foreløbig, for disse mobilprocessorer holder stadig fast ved ddr3-kompatibilitet. Denne hukommelse er blevet en fast bestanddel hos laptops takket være dens beskedne energikrav.

AMD vil naturligvis styrke sin position på kontormarkedet med de nye SoC-processorer. Efter annonceringen af den nye Merlin Falcon-processor, der bygger på Excavator-arkitekturen, ser det ud til, at AMD satser på en større kommerciel rolle inden for kommunikation og infrastruktur. Det burde i det mindste give firmaet en solid omsætning, der kan give mulighed for at udvikle forbrugerprodukter, også efter at Zen kommer engang i år.

Liv efter 4K?

Snart skal vi have endnu flere pixels

2015 var et stort år for pc-skærme. 4K blev mainstream. Det samme gjaldt high-refresh-teknologi over 120 Hz. Og frame-synkroniserende teknik fra både Nvidia og AMD. Og vi har set nogle interessante nye superbrede 34"-skærme. For ikke at tale om buede skærme. Og undervejs faldt priserne på kendte favoritter som 27"-1440p IPS-skærme. Fint. Der sker nok ikke så meget i år, men der er stadig meget at glæde sig til.

Når det gælder teknisk udvikling, ser QD-teknologi (Quantom Dot) ret lovende ud. Det er ikke nogen helt ny skærmteknologi (som den lovende OLED-teknologi, der aldrig finder vej til pc-skærme), Der er i stedet tale om en ændring af eksisterende LCD-skærme. Eller rettere: en ændring af det baggrundslys, der driver disse skærme.

Kort sagt er QD nanomaterialer, der konverterer lys. Når man lyser på QD'er, absorberer de lyset, vrider det og sparker det ud igen. De kan i udstrakt grad justeres. Fidusen er, at man kan bruge dem til at modificere og i høj grad forbedre kvaliteten hos billigt, monokromt LED-baggrundslys og gøre det lige så godt som – eller endnu bedre end – et kostbart RGB-baggrundslys. Det betyder mere nøjagtige og levende farver.

Tag det roligt – det er kun 33.177.600 pixel. Tag det roligt – det er kun 33.177.600 pixel.

Philips lancerede den første QD-skærm i 2015, og vi kan se frem til en række QD-skærme i år. Bortset fra det kan vi forvente endnu flere pixels. 4K er nu til at betale, 5K-skærme er på markedet, og antallet af pixels stiger støt. LG og andre LCD-skærmproducenter lægger op til 8K-skærme. Altså 7680 x 4320 pixel. Wow.

Faktisk er 8K HDTV'er allerede på markedet, og det er uundgåeligt, at pc-skærmene følger efter. Håb altså på  8K i år. Men regn ikke med, at det bliver billigt.

Tid til Stream-maskiner

I 2015 begav Nvidia sig for første gang ind i dagligstuerne i form af Shield Android TV. Det er drevet af Nvidias egen Tegra X1-processor med en 256-kerne-gpu og 3 GB ram. Det er langt den stærkeste streamingenhed til dato. Læg hertil den afsindigt lave pris, parret med 1080p 60 fps-gaming, og man har en stærk dagligstue-streamingplatform, der kan konkurrere med enhver konsol til en brøkdel af prisen. Forudsat, naturligvis, at man har tilstrækkelig båndbredde.

Nvidias hensigt har været at bringe pc-oplevelsen til de spilfolk, der vil have noget mere, men som ikke er rede til at ofre penge på enten en konsol eller en dedikeret gaming-pc. Vi skal snart se de 1080p 60 fps blive udvidet til 4K 60 fps. Den virkelige prøve for den boks kommer til at bestå i, om den kan dekomprimere data hurtigt nok til at levere gaming-oplevelse uden ventetid.

Hertil kommer, at lanceringen af Steam OS i november 2015 har begavet mange med et mærkbart farvel til Microsofts økosystem, og de har fået en interessant ny form for gaming. Foretagender som Zotac og Alienware har markedsført specielle steambokse, og mange kabinetproducenter har udviklet kabinetter specielt til den nye form for systemer. Tanken er enkel: pc-gaming i dagligstuen. Enten via et færdigt system såsom Alienwares Alpha Steam Machine eller via ens eget selvbyggede system.

Hvis du stadig ikke er forelsket i Steam OS, har vi et ekstra argument: Med Steams support og tætte forbindelser til Linux er det uundgåeligt, at der nu kommer langt flere Steam-spil med Linux-support. Og så kan Linux-elskerne omsider spille, ligesom vi gør.

Syber Vapori, en Steam- maskine. Syber Vapori, en Steam-
maskine.